Becoming Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2013
  • Opdateret: 21 mar. 2013
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
284Visninger
AA

3. Turen hjem

Jeg så ham heldigvis ikke resten af dagen. Af en eller anden grund blev jeg helt panikslagen af tanken om at han ville dukke op. Jeg var vant til folk der ignorede mig som meget som overhovedet muligt, så det var en alt for stor omvæltning at en eller anden ny dreng begyndte at tale til mig.
    Jeg satte mig ind på forsædet af min bil og rodede min taske igennem. Jeg kunne ikke finde mit tegnehæfte. Shit altså, tænkte jeg. Jeg fór op, da nogen bankede på bilruden. Jeg kiggede ud og så den nye dreng. Jeg sukkede indvendigt og åbnede døren.

,,Du glemte dit hæfte i klassen, jeg har ledt efter dig hele dagen," sagde han og lænede sig op af min bil på en afslappet måde. Jeg blev helt rød i kinderne og mumlede et tak. Han sendte mig endnu et blændende smil. Jeg lagde mærke til at han var muskuløs uden at være pumpet, men der var samtidig noget lidt ranglet over ham. Han var ihvertfald slank. ,,Du giver ikke et lift hjem som tak?" spurgte han og blinkede til mig. Jeg åbnede munden for at sige nej, men lukkede den hurtigt igen, da han allerede var gået over på den anden side af bilen og var sprunget ind. Jeg måtte vel bare køre ham hjem, der var ingen der sagde at jeg skulle føre en samtale med ham på vejen.

    Jeg satte mig ind i bilen og undgik at kigge på ham. Jeg drejede ud på hovedvejen i byen og så spørgende på ham.

,,Til venstre," sagde han og lænede sig tilbage i sædet. Fedt, så han boede også i den modsatte retning af mig. Jeg overvejde et kort øjeblik at smide ham ud af bilen, men vidste jo godt at jeg ikke havde modet til. Jeg måtte bare være så kedelig som overhovedet muligt at sidde i bil med, så ville han måske lade mig være fremover. ,,Hvad skal du så nu efter skole?" spurgte han henkastet og flashede hans hvide tænder. Åh gud nej, hvorfor han overhovedet gad, fattede jeg ikke.

,,Hjem," svarede jeg bare og håbede inderligt på at han ville stille sig tilfreds med det svar.

"Den havde jeg regnet ud," svarede han og slog en latter op. Jeg strammede grebet om rattet. Jeg hadede når folk grinte af mig. ,,Men hvad bruger du tiden på derhjemme på?"

Jeg tog mig sammen og svarede: ,,Jeg læser."

,,Hvad læser du?"

"Krimier for det meste,"

"Til venstre her.. Spændende. Ikke fordi jeg nogensinde læser," svarede han og grinte kort igen. Jeg var begyndt at synes han var mere og mere ubehagelig. Jeg lod være med at sige noget og resten af turen foregik i stilhed udover når han guidede mig den rigtige vej. Jeg kørte op af en lang grusvej der endte ved en kæmpe stor villa. Øjnene var ved at poppe ud af mit hoved og jeg tror at Melton lagde mærke til min reaktion.

,,Fedt hus ikke?" spurgte han. Jeg kunne ikke lade være med at tænke at han var endnu en selvfed idiot. Jeg nikkede bare og ventede på at han skulle stige ud af bilen. Hvilket han ikke gjorde.

,,Du kan ikke lide mig vel.. ? Eller kan du overhovedet lide nogen?" Den sad.

,,Jeg kender dig ikke," nøjedes jeg bare med at sige.

,,Jeg vil væde med at når du lærer mig at kende vil du elske mig," og hvis det ikke havde været fordi han sendte mig sit mest blændende smil, havde jeg nok endelig bandet af ham. Men jeg kunne ikke lade være med at smile igen, og så rødmede jeg. ,,Ses i morgen May!" sagde han og hoppede ud af bilen. Det var først da jeg kørte væk at det gik op for mig at jeg da aldrig havde fortalt ham mit navn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...