K-POP

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2013
  • Status: Igang
Jeg stønner på det højeste niveau. Gangen jeg står i er lang, mørk og meget beskidt. Man kan tydeligt fornemme cigaretrøgen i ens lunger, føle den klamme fugt, som gør ens pande og ryg gennemblødt. Her er klamt, rigtig klamt! Jeg kører min finger forsigtigt og overraskende elegant hen lang vægen, skæver ned til den og ser uden den mindste forbløffelse i mit blik, at den er helt sort af alt den svans, som sidder klistret fast permanent til væggene. Det er et helt andet miljø end jeg er vandt til. Jeg kan høre publikum klappe, stampe og skrige på fuld skrald.

I'm The King. The King Of K-POP

Denne novelle omhandler en dreng på 17 år, ved navn Sebastian. Han er mega fan af musikkunstneren PSY, og vil gøre alt for at se ham, hvilke også lykkes ham til sidst, men til hans store skuffelse, er det ikke hans livs fedeste aften, det er bare et møde med virkeligheden.

0Likes
0Kommentarer
164Visninger
AA

4. Telefonsamtalen med Michael

 

Fuck hvor er det vildt, jeg kan ikke tænke på andet og det har jeg heller ikke kunne hele dagen. Jeg kommer til at se ham. Den største! PSY. Eller vent. Hvad nu hvis Michael ikke har VIP billetter, kommer jeg så aldrig til at se ham tæt på. Røre ved ham, fortælle ham hvad jeg hedder, og hvordan jeg har det med ham? Jeg ryster helt ved tanken. Hvis det ikke sker, kan jeg ikke mere. Så tæt på sin store drøm, og alligevel så langt fra. Eller i hvert fald et stort sikkerhedshegn, 21 store vagter og så lige små 500.000 mennesker. Det er det, som er imellem min store drøm og mig. "Okay, bevar roen Sebastian, du ringer da bare til Michael" sagde jeg til mig selv. Jeg tog min mobil op af lommen, men stoppede lidt mig selv og tænkte "Snakkede jeg lige til mig selv før, Sebastian, nu rabler det da helt for dig"!

 

"Michael? Okay det er dig, hvilke slags billetter er det du har til koncerten, jeg mener; er det normale eller VIP"?

Jeg kunne høre stilhed blandet med tøven. Jeg vidste præcis hvordan Michaels ansigtsudtryk så ud lige nu. Jeg små fniste lidt, og tænkte på, at det var helt okay, at han kun havde fået normale billetter. Jeg kommer til at se ham uanset hvad. En plan. Vi må lægge en plan! En plan om at komme ind til bandet og vigtigt af alt, at komme ind til PSY! Det kribler helt i kroppen bare ved tanken! Jeg har lyst til at fortælle Michael om min ide, men han er helt stille i den anden ende. Den eneste lyd man kan fornemme, er hans mor, som går rundt nede i køkkenet og laver mad. Han har været så mærkelig her de seneste par dage. Jeg kom i tanke om, hvad han var lige ved at fortælle mig til festen. Hvad mon det kunne være?

"Michael?" hvisker jeg nærmest ind i min telefon.

Jeg hører en svag stønnen og sekunder efter bip lyden, når man har afsluttet en telefonsamtale.

BIP, BIP, BIP, BIP, BIP, BIP, BIP.....................................   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...