K-POP

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2013
  • Status: Igang
Jeg stønner på det højeste niveau. Gangen jeg står i er lang, mørk og meget beskidt. Man kan tydeligt fornemme cigaretrøgen i ens lunger, føle den klamme fugt, som gør ens pande og ryg gennemblødt. Her er klamt, rigtig klamt! Jeg kører min finger forsigtigt og overraskende elegant hen lang vægen, skæver ned til den og ser uden den mindste forbløffelse i mit blik, at den er helt sort af alt den svans, som sidder klistret fast permanent til væggene. Det er et helt andet miljø end jeg er vandt til. Jeg kan høre publikum klappe, stampe og skrige på fuld skrald.

I'm The King. The King Of K-POP

Denne novelle omhandler en dreng på 17 år, ved navn Sebastian. Han er mega fan af musikkunstneren PSY, og vil gøre alt for at se ham, hvilke også lykkes ham til sidst, men til hans store skuffelse, er det ikke hans livs fedeste aften, det er bare et møde med virkeligheden.

0Likes
0Kommentarer
162Visninger
AA

6. Fremvisningen af planen for Michael

 

Jeg sidder og tripper mens jeg kigger ud af vinduet, over på alle de mange cykler. Der er røde, blå, gule og alle mulige andre farver. Der ligger en tyk tåge udenfor, som gør det svært, at se hvem menneskerne er, når de kommer gående. Jeg venter på Michael. Jeg har en ide om hvordan jeg kommer til at se PSY. Det er en rigtig god plan synes jeg selv og den skal lykkes! Er det en egoistisk tanke jeg har gjort mig? Der er vel en grund til at PSY ikke gider, at se nogle mennesker, han gider ikke engang se dem, som har betalt dyre domme for en VIP billet. Lidt dårlig stil fra hans side, men han er stadig for sej! 
Jeg tænker kun på mig selv lige nu. Ikke på Michael, ikke på PSY og bandet, kun på mig selv. Og hvad så? Nogen gange er man nød til at sætte sig selv i første række, for at opnå sine drømme.
Nu kommer han, det kan jeg se. Jeg kan fornemme hans sorte jakke og hans rodet- og beskidte hår. Nu er det nu, bare han går med på planen!

 

Jeg går ham i møde, smiler mit skæve smil til ham, hvorefter jeg forklarer ham hele min plan om at møde PSY og bandet.



"Det er ikke spor farligt overhovedet, vi skal bare passe på, at vi ikke bliver opdaget af nogen. Se her: det er et kort over scenen og bag den. Jeg fandt det på nettet. Jeg har regnet ud, at der nok vil stå vagter her, her, her, her og her. Hver sted står der ca. 2-3 vagter og de er nogle store brød. Men vi er hurtigere end dem, bare rolig! Vi skal gemme os i den lastbil, der kommer med højtalerne. Eller faktisk skal vi sætte os ind i en af højtalerne. Første gang højtalerne bliver sat på jorden, er inde i et rum hvor der ikke står nogen vagter. Så kravler vi ud af dem og løber. Her er det vigtigt, at vi løber alt hvad vi kan. Så er der en lang gang vi skal gå ned af, og for enden af den..... Er de! Det er der de sidder! PSY og hans band! Lyder det ikke nemt?
"


"Det ville være så vildt, hvis jeg, øhh jeg mener vi, kom til at se ham i virkeligheden. Ville det ikke?"

Michael kigger på mig som om jeg er blevet skør, og det er jeg vel et eller andet sted også, men jeg vil så godt det her, at det SKAL lykkes. Det ville betyde alt for mig, ALT!

"Lad os gøre det"! lyder det fra Michael med et strejf af tøven og uroskab i hans stemme.

Mine øjne lyser helt op og jeg kan allerede fornemme PSY stå foran mig. Hvor er det vildt det her. Jeg kan slet ikke kommer ned på jorden igen! Jeg kigger op på Michael og jeg kan se på ham, at han tænker den samme tanke som mig: fuck skolen, lad os skride! Vi går side om side ud gennem døren, med en næsten slowmotion effekt. Skolen springer i luften bag os, eller det føles det i hvert fald som om, men vi fortsætter bare helt ud til cyklerne med hovedet højt og fødderne som går i takt. Så springer vi så op på vores cykler og cykler hjem til mig. Det sidste føltes ikke så sejt, men det blev stadig gjort med stil! 
Den stil som PSY også har når ham kommer gående i hans musikvideo til GANGNAM STYLE.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...