Tyskertøs

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2013
  • Status: Igang
Historien foregår under 2. verdenskrig. Laura, en dansker, bliver forelsket i Johann, en tysk soldat. Vil kærligheden mellem dem blomstre? Eller vil det hele blive slået i stykker...?

2Likes
0Kommentarer
356Visninger
AA

6. Søndag d. 4. september 1943

Vi sad i et rum; tomt, lille, gråt… Der var store skjolder på væggene fra vandskader, der lugtede råddent, og der piblede små mus over gulvet. Jeg vidste, at det var i dag. Tyskerne havde fundet os. Jøder. Død. Skud. Skrig. Min søster. Mit ufødte barn. Min familie sad klynget sammen ovre i hjørnet, mens jeg sad ved døren. Alene.  Derfor var jeg også den første til at se, hvem det var, der åbnede den. Hvilken tysker. Hvilken soldat. Jeg kiggede op, han kiggede ned… Det kunne ikke passe! En så på mig, så mig ind i øjnene, jeg så hvor meget han smertede. Led. Men han kunne ikke omfavne mig, det var jeg klar over. I stedet tog han mig om armen, så blidt han kunne, og førte mig udenfor. Et par andre soldater kom ind og førte min familie efter mig.

Vi kørte længe. Bilen bumlede hen ad vejen, over marken. Jeg vidste hvad, som skulle ske. Hvem, der skulle gøre det. Men ikke hvorfor. Bilen stoppede, vi steg ud. Min søster græd en lydløs gråd. Jeg kendte den, den græd hun kun, når hun vidste at der ikke var noget håb. Vi blev placeret foran fire pæle. Der stod kun én soldat med en pistol. Men der stod også en bagved. Johann pegede pistolen mod min far. Min fars tinding. Jeg kunne se på ham, at han led, men han måtte gøre det. En høj lyd, en ubehagelig lyd. Det havde han bare ikke gjort… Jeg kunne se min far falde i øjenkrogen. Derefter min mor. Min søster stod på den anden side af mig, og jeg gjorde mig klar. Jeg vidste, at jeg stadig elskede ham. Han var jo nødt til det! Jeg hørte lyden, men det var ikke mig, der faldt; min søster… Nej! Jeg kiggede op, og lagde mærke til, at Johann stod med pistolen som forstenet.

Mange minutter passerede, han pegede på mig, men tabte den så og løb. Den anden soldat blev forvirret, løb frem for at gribe pistolen, men da Johann så, at de ikke var andre derude, væltede han ham, greb selv pistolen og skød ham… For min skyld. Han bandt mig op, bad mig om at løbe. Han aede mig på maven, og så løb jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...