Tyskertøs

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2013
  • Status: Igang
Historien foregår under 2. verdenskrig. Laura, en dansker, bliver forelsket i Johann, en tysk soldat. Vil kærligheden mellem dem blomstre? Eller vil det hele blive slået i stykker...?

2Likes
0Kommentarer
375Visninger
AA

8. Mandag d. 18. juni 1945

Alene. Nu helt alene. Det er i dag, jeg skal bringes til Stuttgart. Jeg ved ikke hvad, der venter mig. Er det godt? Er det skidt? Kan Christian få en god opvækst? Nok bedre end her. Alt er bedre end her. ”Hans mor er en foragtelig tøjte” stod der på det illegale blad fra modstandsgruppen for et par måneder siden. Foragtelig. Tøjte…? Men jeg elskede ham jo? Jeg elsker ham jo…?

Det hele bliver okay. Det hele går op i en højere enhed. Det ved jeg. Det er sådan, det skal ende. En forelskelse i en fremmed mand. En tysker. En soldat. En morder. Jeg fortjener ikke bedre. Hvorfor er jeg ikke dansk længere…? Danskheden, nationalfølelsen, har forladt min krop. Tyskland, Potsdam, Johann… Det er dér, jeg vil være. Dog ikke i Stuttgart i den anden ende af landet. Ved han hvor jeg er…? Alle de tanker farer gennem mit hoved, og mit hjerte går i stå, da døren til mit værelse bliver sparket op. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...