overlevelsen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2013
  • Status: Igang
Vores novelle handler om en meteor der styreter ned i jorden, og om hvordan 5 teeanger overlever sammen med ca. 100 andre mennesker fra rundt om i verden. Det gælder om at finde ud af meteoren var landet, undersøge hvad den forudsagede og komme væk fra de mystike dyr der dukker op om natten. Deres familier ved de heller ikke hvor er henne, det er uvist om de er døde eller har overlevet meteor styrtet.

1Likes
0Kommentarer
328Visninger
AA

1. Begyndelsen

Alle nyheder viste det samme, d.15 februar ville en stor meteor snitte jorden atmosfæren, og flyve vider ud i rummet. Vi gik lige forbi et butiksvindue med et fjernsyn i, der viste den nyhed alle godt vidste. Der ville ikke sker så meget, den ville bare flyve lige forbi jorden. Det var ikke en stor meteor og det var heller ikke den første der var kommet forbi jorden, men der var et eller andet der havde fanget min opmærksomhed ved den. Med den nye teknologi var det ikke svært at få et billede af meteoren, en lille video om dens hastighed og retning.

Der var fyldt med mennesker på gaden, da vi gik hjem fra skole den dag. Vi besluttede at gå gennem byen i stedet for at tage bussen hjem, så kunne vi alligevel spare nogle penge. Det var der i vinduet til SONY at vi så nyheden, jeg glædede mig til at se den, den var spændene og der var ild i den, stjernestøv der flammede om den. Casper og Dean skulle se den sammen med mig, mens Jack og Raven skulle se den sammen med deres familie. Men de havde tænk sig at snige sig væk fra deres familie, så de kunne se den sammen med os, vi var alle sammen bedste venner, var altid sammen.

Vi skulle alle se den sammen, på den gamle bakke ude i skoven, der ville det være godt at se den. Bakken var en høj bakke der gik over toppene på træene så man havde et perfekt udsigt.

Der var nu gået en uge og det var i aften meteoren skulle komme forbi. Jeg synes, at vejret havde ændret sig, det var blevet helt underligt gult-brunt og gråt på en måde, men jeg tænkte ikke mere over det, hvorfor skulle jeg også det, det var jo bare lidt uvejr.

Jeg skulle af sted mod bakken i skoven nu, hvis jeg skulle nå det. Jeg pakkede et par sodavand, Coca Cola, Fanta, Sprite og kiks tasken, løb ud til mig gamle cykel jeg ikke havde brugt i flere år. Jeg satte mig op på cyklen og trampede der ud af. Jeg kunne se fra enden vejen at der stod nogle der oppe, gættede på at det var Casper og Dean. Jeg kunne kende dem selv på denne afstand, det var heller ikke så svært, med Deans skarp grønne jakke, han havde den altid på. Jeg smed cyklen i græsset ved et træ tæt ved vejen så jeg kunne finde den igen og løb op til dem.

Hey guys!” råbte jeg, da jeg var nogle meter væk fra dem.

Hey smukke!” Dean svarede hurtig.

Hejsa ven!” og Casper var lige bagefter.

Glæder i jer??” sagde jeg overspændt, forpustede af at havde løbet hele vej op ad bakken.

Jaer rigtig meget, men tror du de styrter ned?” sagde Casper med en lidt nervøs klang i stemmen. Casper bliver hurtig nervøs.

Nej... eller måske en lille en, det ved jeg sgu da ikke?!” Sagde jeg overmodigt. Med lidt latter til sidst.

Nånå, ku' jo godt være, hehe..” Sagde Casper underdanig. Det var så sødt hvor nervøs han var, han har altid været den lidt mere bevidst om de ting der kunne sker end alle os andre, han var ligesom ”den kloge” af os.

Haha hvor er i mærkelige..” Grinede Dean lidt af os.

Jaja nørd” Sagde jeg for sjovt.

Dean pakkede nogle tæpper på fra hans taske, han havde taget med. Vi satte os på tæppet, vi sad og snakkede lidt frem og tilbage, fik snakkede om hvordan det var der hjemme og hvad der var sket siden vi sidst havde været sammen. Jeg kiggede lidt omkring det havde været lang tid siden jeg sidst havde været her, jeg kunne se lidt i det fjerne at Raven og Jack kom løbende op til os på bakken. De havde sluppet væk fra huset, uden deres mor og far havde set dem. Heldigt.

Hej alle sammen!” Råbte Raven til os, hun var glad, hun var sluppet væk uden at havde blevet opdadet.

Kom og join os” Råbte jeg tilbage. Brugte lidt engelsk i min sætning.

De kom og sate sig på tæppet sammen med os, de havde taget bussen og gået resten af vej. Vi drak sodavandene, jeg tog fanta'en for det er min yndlings og resten delte de ud mellem sig. Vi spiste kiksene.

 

Raven ville gerne have en is, så jeg gik ned med hende, der var et ishus oppe på den anden siden af vejen. Raven købte en Filur is, og vi gik tilbage. Vi ventede ved vej for der kom en bil kørende forbi. Da den var kørt gik vi over vejen og op til de andre. Da vi havde sat os på tæpperne igen, begyndte der at komme nogle lysbomber oppe fra himmelen, lysene blev til nogle gule cirkler på himlen, ligesom fyrværkeri. Var det meteorene? Det var midt om dagen og noget der lignede fyrværkeri men om dagen, lysene sagde ligesom også bang og bom og udvide sig. De var ekstremt flotte synes jeg, jeg var ligesom blevet fortryllet af dem, jeg sad bare og stirrede på lysene der lignede fyrværkeri. Det var smukt. Så lyd der et stort bom og der kom en stort lys ring og.. og noget kom ned mellem ringene, meteoren! Den var stor, det lignede en kæmpe stor fodbold, men på størrelse med en fodboldbane og den larmede så højt jeg kunne ikke høre noget, det var ligesom det man så i film, hvor man kan høre ligesom en ringen for ørerne og den var på vej til at styrtede ned i jorden, det skulle den jo ikke den skulle flyve lige forbi. Hvad sker der, hvad forgår der, den skulle bare flyve forbi!

Jeg nåde ikke at tænke mere over det før Dean træk mig med ham ned ad bakken, Jack og Casper havde allerede taget Raven med ind i skoven, jeg blev bange. ”Hvad fanden sker der?!” Råbte jeg, for nu larmede det bare helt ekstremt! ”Jeg ved det virkelig ikke! Løb for pokker, lad os komme væk!”Vi tog intet af det vi havde med, vi løb bare, vi var skrækslagene.

Lad os komme i dækning, omme bag volden!” Råbte Dean. Vi løb om bag volden og lagde os der og holdte os for ørerne. Jeg så Raven i øjnene, hun var lige så bange som jeg. Man kunne se at hun græd inderligt. Der kom et ordentligt brag 2 sekunder efter, også larmede det ikke mere, der kom bare pludseligt et kæmpe sus ovenover os, var det lyden der var kommet igennem lydmuren, kunne det passe? Var det en meteor der var styrtet ned? Skulle den ikke kun uden om? Masser af spørgsmål fløj rundt i hovedet på mig.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...