År 3010

Det er en sience fiction

0Likes
0Kommentarer
305Visninger
AA

3. Et andet århundrede

Jeg blev blændet af et skarpt lys, da vi trådte ud af det mørke. Det var solen.
Jeg kiggede rundt på det nye ukendte jeg så på. Det var som en helt anden verden..

Alt var så anderledes forhold til der, hvor vi kom fra. Der var høje bygninger overalt, alt var digitalt. Der var digitale skilte, med mennesker der snakkede over det hele på det høje bygninger. Der var store kupper, med marmor glas rundt om. Bilerne ramte ikke asfalten, men svævede i stedet et lille styk over jorden med nogle underlig form for vinger i siden. Menneskerne der gik, ramte heller ikke jorden, men på en måde fløj rundt omkring med en slags taske på ryggen, der nok hjalp dem med at blive i luften. De så ikke ud som os, men lignede mere noget robot agtig med de stive bevægelser, de lavede. Menneskerne omkring os bemærkede os slet ikke, men gik i stedet lige forbi os uden at give et eneste blik, som om vi var helt usynlige. Jeg så over mod et vindue med masser af teknologi. Der var et stort ur, hvor jeg så på datoen og årstallet.. 02/10-3010.

Det var ikke 2013 mere.. men 3010.



Væsnerne kom flyvende ned ad, og landede lige foran Søren og jeg. De stod bare og kiggede på os, og lige pludselig begyndte de at snakke til os. Vi blev begge meget forskrækket og kiggede underligt på hinanden. Den ene kom tættere og tættere på os, og vi tog langsomt et lille skridt tilbage. Det blev ved med at at komme tættere hen mod os, og pludselig sagde den ene "Hej!". Jeg stod længe og betragtede de der hunde lignede væsner. Enten så drømte jeg, eller også var det virkelig rigtigt. Jeg kunne virkelig ikke forstå, hvordan det kunne være de kunne snakke, men jeg kunne se, at rundt om deres hals, der havde de et halsbånd med en rund ting, som lyste samtidig med at de snakkede.

Jeg var helt mundlam, vidste ikke hvad jeg skulle sige eller gøre. Jeg kiggede på Søren og kunne se, at han havde det på samme måde. De kom tættere på og tankerne fløj rundt i mit hoved. 
"hvem er i og hvor er i fra?", sagde den største af de tingester, der lignede en slags hunderace. 
"Øh, jeg er Kaj og det her er min ven, Søren.. vi fandt en eller anden maskine, der 'fløj' os hertil"
"I ligner ikke nogle der kommer herfra?"
"Nej, det tror jeg heller ikke vi gør - vi er fra Danmark."
"Vi er i Danmark?", sagde hunden.
Jeg havde ingen anelse om, hvad fanden jeg skulle sige. Hvis det virkelig var Danmark vi var i, hvorfor så det sådan her ud.. Søren sad bare i sin rullestol. Sagde ikke noget, men sad bare der helt musestille. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...