mutation

"jeg er alene på en fremmed planet uden vand, mad eller retnings sans"
dette er richard, en genlæge der opfandt en bakterie der skulle gå ind i ens DNA og gøre en stærke og hurtiger og ikke behøve mad eller vand men noget gik galt, det virkede skam som de troede, men den har den lille bivirkning at man bliver til et monster.

0Likes
0Kommentarer
156Visninger
AA

1. starten på slutningen

Det er år 2034, og vi er på planeten Darwin IV. En virus er sluppet løs fra et laboratorium på mit skib, og jeg er dens skaber.

Det hele skete for 2 år siden, hvor vi rejste til planeten. Da vi kom så vi vidunderlige skabninger, som havde vænnet sig til dette hårde klima. Og som altid, ville vi jo undersøge dem og finde ud af, om vi kunne tilføje deres egenskaber til vores egne gener. Det var her, det gik grueligt galt.

Vi fangede det første dyr vi så og tog det ind på vores skib for at skære det op, tage dyrets gener og finde ud af, om vi kunne bruge dem. Det væsen vi havde fanget var en mærkeligt lignende flagermus blandet med en slange, som vi fangede med net. Da vi prøvede at skære den op, gik vores skalpel i stykker. Det var utroligt hvor hårde skæl den havde, jeg var overasket, men ikke slået ud. Jeg gik ind i vores obduktionsrum og tog vores diamantskærer, som vi for sjovt kaldte diamante.

Jeg gik ind i rummet igen og fortsatte opskæringen, det gik meget nemmere med diamante, men dyret så ud til at lide meget. Efter at have skåret i skællene i cirka 5 minutter, var jeg færdig. Jeg tog en kanyle og prikkede på dens bløde hud, som den havde under skællene. Blodet var gyldenbrunt og tykt, men sikkert kun fordi, den ikke havde fået væske i et stykke tid. Jeg gik ind i laboratoriet og hen til analytikeren. Jeg satte kanylen ind i maskinen for at se, om vi kunne bruge dens gener. Da analytikeren var færdig, blev jeg chokeret. Den havde ikke noget jern i dens blod som i vores, men i stedet guld.

Dr. Reid kom ind for at se til mig. Han ville høre, om vi kunne bruge dens gener. Jeg svarede ham, at den ikke havde nogen gener, men en form for bakterie, som indeholdt guld, sådan som vores blodceller indeholder jern. Men jeg sagde, at vi måske kunne bruge dens biostruktur til at forbedre vores gener. Dr. Reid gjorde, som jeg sagde, og kopierede dens biostruktur for at se, om vi kunne bruge den og blande, det med vores egen. Det virkede! Vi havde skabt et bedre gen, som skulle forstærke vores egne gener og gøre sådan, at vi aldrig havde brug for mad, vand eller søvn.

Jeg, som den allerførste, testede dette på nogle dyr, vi havde taget med fra jorden, som var katte, hjorte og hunde. Resultaterne var gode, men af en eller anden grund skete der det, at dyrene godt ville være alene. Jeg tog ingen notits af det, da jeg bare troede, at det var en bivirkning, som vi bare kunne fjerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...