Lucky or not? - One Direction

Nella Donchester har i følge hende selv et utroligt godt liv, en søster, en kæreste, og masser af venner.
Da hende og hendes søster Nanu er ude at køre, bliver de kørt ned. Nanu bliver lam fra hoften og ned.
Fra ulykkes dagen bliver Nella mere og mere ked af det. Da hun så møder Niall, og falder helt pladask for ham ser alt ud til at gå opad, men har Niall en hemmelighed der kan ødelægge hele deres forhold?

9Likes
11Kommentarer
1122Visninger
AA

3. Live while you can

Pigen var gået igen, da jeg ikke have været til at trøste, og da min mor kom græd jeg stadig lydløst. Det var ikke til at fatte. Efter noget tid hvor jeg bare stirrede op i loftet kiggede jeg på min mor. ”Det er ikke fair” min mor kiggede bare på mig, og rystede på hovedet. Jeg kunne se hun var tæt på at græde. Men min mor græd aldrig foran min søster eller jeg. Aldrig. ”Hvor lang tider det siden? ” spurgte jeg. Jeg havde hørt om folk der lå i koma i lang tid. Og jeg kunne jo ikke vide om jeg havde ligget i kom i lang tid vel? ”2 dage” min mor kiggede på mig med blanke øjne. 

Måske var det den dreng? Ham drengen der havde stirret på mig. Hans øjne havde været fulde af skyldfølelse. Nej. Ikke ham. Han virkede så uskyldig. Men stadig. Hvad hvis? Jeg rystede på hovedet af mig selv. Han så ikke engang ud til at være gammel nok til at kunne køre.

***

Dagene gik, og Nanu lå stadig i koma. Efter en uge, tog jeg mig sammen, og rejste mig op fra sengen. Jeg havde fået nogle krykker, så jeg brugte dem, og gik over for at se til hende. Da jeg kom over til hendes seng stod jeg bare og stirrede på hende. Og en tåre trillede ned af min kind, og ramte hendes. Hun slog øjnene op, og jeg gav et hvin fra mig. Hun kiggede op på mig.

”Undskyld” sagde hun. "Jeg ville ikke forskrække dig"hun kiggede mig i øjnene, og fortsatte: "Og det var ikke meningen at du skulle komme til skade". Jeg kiggede på hende. ” Hvad mener du, det er jo ikke din skyld! ” jeg var pludselig sur. ”Det var en der kørte ind i os, ikke dig der på magisk vis fik ham til det! ” Hvad tænker hun på. Det var jo ikke hendes skyld det var  hans, eller hendes.

Hun kiggede sørgmodigt op på mig. "Undskyld alligevel... " mumlede hun. "Nej, stop jeg lytter ikke"Jeg vendte hovedet væk, og hun fattede budskabet, da hun bare kiggede ned af sig selv, og snøftede.

 ”Jeg kan ikke mærke mine ben... ” mumlede hun så. Endnu en tåre trillede ned af min kind. ”Du er lam fra hoften og ned” snøftede jeg. Og så græd vi begge. Det var jo forfærdeligt. Jeg satte mig ned på hendes seng, og vi slog armene om hinanden.

”Du… vil al.. Aldrig kunne.. br-b-bruge dem igen” fik jeg frem. Vi græd endnu mere. Vi var som tvillinger, som bedste veninder. Hvis noget gjorde ondt på én af os, gjorde det ondt på os begge. Vi trak os væk, og så kiggede vi bare. Vi var stille lidt, men så kom der en ny omgang af tårer fra begge sider. Jeg lagde armene om hende. Jeg tror vi sad der i lang tid, for det var blevet besøgstid, da vi omsider trak os væk fra hinanden. Eller det var ikke frivilligt. Min mor var kommet. Hun havde hevet blidt i min skulder.

”Er i okay? ” hun var virkelig bekymret, en sygeplejerske stod og kiggede på os. Hun var også bekymret. Hun havde vist prøvet et par gange tidligere, men måtte give op da hun ikke kom nogen veje. ”Ja jeg fik aldrig introduceret mig… ” hun kiggede hurtigt lidt anklagende på mig. Ja okay jeg havde været i min egen verden, og ingen havde rigtig kunne få kontakt til mig. Altså ud over min mor. ”… Jeg hedder altså Anna” sagde hun og rakte mig, og Nanu hånden.

Vi tog den, og mumlede vores navne. 

Jeg kom lige i tanke om, jeg har ikke rigtig fortalt noget om mig selv, men ja jeg er så Nella, og jeg elsker One Direction. Og jeg elsker min søster meget, vi er som bedste veninder. Faktisk så er der mange der tror vi er tvillinger. Det kunne vi da også være. Jeg har helt grønne øjne, det har hun også, vi har begge helt rødt hår, og de samme ansigts træk, den eneste sådan store forskel er at hun er 18, og jeg er 17.

Vores forældre hedder Nina og Niels. De er begge arkitekter. Men hele det her skal handle om mig, og Nanu. Mest Nanu,for det er hende der er kommet til skade. 

***

Da vi havde sundet os lidt kom min far også. Han havde taget min mobil, oplader, og nogle blade med. Og selvfølgelig også is.

Is. 

Is.

Chokolade is.

mmmm... 

Det smager godt. Ben & Jerrys choccolate fudge brownie, smager godt. Mums. Mine tænder løber helt i vand af at tænke på det. Jeg drejede hovedet, og kiggede over på Nanu. Hun sad og stirrede dystert ud i luften, og da mine øjne faldt på gipsen kunne jeg ikke længere nyde min ellers tidligere så dejlige is.

 

"Nanu? " spurgte jeg. Hun drejede hovedet. "Ja? " sagde hun stille, næsten lydløst. "Hvad tænker du på? " hun rystede stille på hovedet, og sukkede lydløst. "Ikke noget særligt " mumlede hun, og vendte tilbage til at stirre ud i luften.

 

***************************************************************************************************************************************

 

Jeg prøver at gøre kapitlerne længere! Jeg håber i kan lide den!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...