Complicated ~ One Direction

Jade Thirlwall lever livet, hygger sig med bandmedlemmerne, går til fester og kysser med en masse fremmede drenge og alt er som det skal være. Indtil Perrie hendes bedsteveninde og bandmedlem bliver kæreste med Zayn fra 1D og tvinger hende til at møde resten af bandet. Harry små forelsker sig i Jade allerede første gang han møder hende, men Jade ved godt han er den evige single, som bare prøver at charmere sig ind på alle piger han kan få kontakt til, så der skal ikke ske mere end almindelig kedelig flirt. Men hvad sker der når Harry charme faktisk begynder og virke, og han invitere Jade med på hotel væk fra alle andre i en uge?

23Likes
11Kommentarer
2506Visninger
AA

16. Jade's synsvinkel:

Jeg var i gang med at pakke til Paris, mens jeg hørte høj musik og lukkede verden ude.
Tænk at jeg rent faktisk sagde ja, det fløj bare ud af munden på mig. Jeg vidste jo godt det var forkert, men den måde han kiggede på mig, hans øjne sagde bare ”Kom nu”! Og jeg kunne ikke få mig selv til at sige nej. Hvilket jeg fortrød lidt nu.
Jeg havde ikke snakket med Perrie i næsten en uge, hun var sur på mig over jeg tog med. Hun sagde det ikke var godt for bandet fordi vi snart skulle på tour, men jeg tror det er fordi hun er sur over jeg er sammen med Harry. Prøv og tænk hvis jeg rent faktisk faldt for ham. Det ville jo være en katastrofe. Han er slet ikke noget for mig. Og samtidig så var han. Den måde de stramme sorte jeans sad på ham, den måde han bare kunne bære den tank top på. Der var bare noget ved ham som gjorde jeg ikke kunne lade ham være. Han var alt det jeg ikke ville have, men samtidig kunne jeg bare ikke holde mine fingre fra ham. Og nu var jeg på vej til Paris med ham, gad vide hvad der ville ske. Han skulle hente mig om en time, og jeg var først lige startet med at pakke, jeg ville aldrig nå det. Og slet ikke når jeg analyserede hver enkelt ting for at være sikker på at Harry ville kunne lide det. Åh, hvorfor gik jeg så meget op i hans mening? Jeg er normalt altid ligeglad med hvad andre synes om mig, og jeg går i det tøj jeg nu engang kan lide at gå i. Men det var som om jeg skulle være perfekt overfor Harry. For hvad nu hvis han ikke kunne lide det jeg havde på, ville han så bare droppe mig?  Jeg måtte stoppe med at tænke på ham nu, og fortsætte med at pakke.

 

Da jeg endelig er færdig med at pakke, har jeg stadig et kvarter til han kommer. Og går i gang med at finde det perfekte outfit at rejse i. Jeg ender med at tage mine løbebukser og en af mine storebrors aflagte sweaters.  Og ellers bare mit hår i en hestehale og så mine TOMS sko. Ikke det helt store, vi skulle jo bare sidde i et fly. Håbede bare ikke at Harry havde det helt store på.
Jeg var ved at lægge lidt mascara på, bare så jeg ikke lignede et lig, på da det bankede på min dør. Og jeg vidste med det samme det var Harry, og løb straks ned og åbnede for ham.
”Hej søde” sagde han, mens han stod der i sine stramme jeans og sin tank top, åh. Han var jo næsten perfekt.
”Hej, kom indenfor. Jeg er færdig med at pakke og er klar sååå” sagde jeg og smilede.
”Jamen, så er der jo ikke andet for end at komme af sted, vel?” sagde han og smågrinte.
”Sig mig, hvor er din kuffert, så skal jeg nok tage den” sagde han, og jeg pegede ind på værelset lige ved siden af stuen.
”Jamen hvis du har det hele, så lad os smutte” sagde han og smilte mens han gik hen mod døren.
”Øhm. Vent lidt!” råbte jeg og løb op på mit værelse. Jeg havde ikke glemt noget, eller noget. Jeg skulle bare lige trække vejret en ekstra gang, jeg skulle lige tage mig sammen. Jeg skulle til at tage et kæmpe stort skridt. Jeg havde aldrig bundet mig til en dreng for, og nu var jeg på vej til Paris med den største scorekarl i hele London. Og jeg må desværre indse at jeg rent faktisk er faldet for ham.  Jeg var en stor idiot, men jeg kunne slet ikke lade være. Han var perfekt i mine øjne.

 

Jeg havde taget mig sammen og var gået ned til Harry, vi sad nu i lufthavnen og ventede på vi skulle med flyet. Det var virkelig underligt. Det var jo kun ham og jeg. Ikke de andre drenge eller Perrie. Jeg var faktisk ved at blive bange.
”Hvad tænker du på smukke”? Spurgte Harry mig, jeg må have set fraværende ud.
” blive bange. . Det var virkeligrende ud. e de andre drenge eller Perrie. Jeg var faktisk ved at blive bange. . Det var virkelig Åh, ikke rigtigt noget. Er bare ret spændt på flyveturen , er ikke så glad for at flyve. Ja er faktisk lidt bange for det” løj jeg.

”Skal du ikke være baby, jeg passer på dig hele turen” sagde han og tog min hånd. Det gav mig en følelse af tryghed og jeg kunne ikke lade være med at smile.
”Tak, du er den bedste” sagde jeg og kyssede ham på kinden.

”SIDSTE UDKALD TIL PARIS! GÅ TIL GATEN!” sagde stemmen i højtalerne.
Jeg tog min taske, og Harry og jeg gik hånd i hånd ind i flyet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...