Who is the real me? - Justin Bieber

Kender i det at nogle mennesker er så gernerte så de vil helst ikke tale med andre, og de prøver at være en anden når de endelg gør?
Mød Leah West, som er 18 år og kirsebær farvet i håret.
Hun spiller den fuldkommen selvsikker og seje tøs, men i virkeligheden er hun det fuldkommen modsatte.
Men hvad sker der når hun tager med til en af sine "Veninders" fest?
Hun bliver i hvert fald ikke den samme efter den, og finder hun en der måske kan få hendes sande JEG frem?

Loi skriver Leahs synsvinkel, og Maria skriver Justins :D

*Justin er ikke kendt*

22Likes
49Kommentarer
1682Visninger
AA

12. New code Leahs p.o.v

Heeey folkens!

1 første ting på planen, så er det altså mig Maria der skrive, og ikke Loi H. da hun er i Italien og ikke kan skrive, og da jeg er i Polen og lige har internet så har jeg skrevet dette kapitel til jer.

2 ting er at kapitlet ser lidt anderledes ud, og det er fordi jeg har skrevet det på min notes blok i min iPad, så starten ser normal ud, da jeg skrev det på computeren, men resten ser anderledes ud, da de er skrevet på iPad :D

3 er at der nok ikke kommer et nyt kapitel før jeg kommer hjem fra Polen, men jeg lover at jeg er godt i gang med det. :D

Btw så skriver jeg altså kapitlerne indtil Loi H. kommer hjem igen, så hvis de overhovedet ikke ligner hinanden, så er det fordi jeg prøver at efterligne hendes måde at skrive på.

OOGGG liiige en sidste ting, så er det her altså det der skulle stå tilsidst, men da jeg ligger det her ud fra min iPad af, så bliver det nød til at stå øverst :)

Xx-Maria

____________________________________________________________

 

At skulle høre ordene venner og Justin i samme sætning, havde jeg aldrig troet skulle komme.
Men det gjorde det, og det har nu stået på i en hel uge.

Folk blev virkelig overrasket at se Justin og jeg snakke og grine sammen, for det plejede vi aldrig at gøre.

Jeg har dog fået et lille had fra pigernes side på skolen, for de så mig åbenbart som endnu en af Justins engangs knald.

Hvilket jeg aldrig bliver, og dermed basta!

Og angående det der kys, så er det fuldkommen glemt.

Eller vi snakker ikke om det, men jeg tænker stadigvæk lidt over det...

Men det må Justin ikke vide, for jeg er ikke sikker med det jeg tænker omkring det.

Når ja!

Jeg burde nok nævne at jeg er i skolen lige nu, og har røv kedeligt matematik med fru. ButtBird.

Hun er virkelig den værste strigle jeg kende, hun er endda værre end Lillian Olss!

Btw, Lillian Olss er skolens kæmpe dulle, og hun har fuldkommen overbevist sig selv om at Justin er skudt i hende.

Bare fordi Justin har valgt at knalde hende mere end en gang, godt hun er blondine dum!

Jeg kom faktisk en gang til at sige, at hun var så blondine dum, at hendes hårfarve ikke kunne følge med mere.

Hun tændte fuldkommen af der, men hun gjorde noget den dag som virkelig bare gjorde hende dummere.

Pigen farvede fandeme sit hår brunt samme aften, og da vi kom i skole dagen efter sagde hun at nu kunne jeg ikke bruge den på hende mere.
Jeg kunne virkelig ikke stoppe med at grine den dag, og hun indså at hun bare blev mere til grin med sin nye hårfarve, så hun fik sit blonde hår igen.
Blondine for alle pengene, siger det bare.
"Er der nogle af jer der kan løse denne opgave?"
Kunne hun virkelig ikke bare holde sin mund, nok er matematik kedeligt for mig, men det er kun fordi det er så nemt for mig.
Siden jeg nu havde mit elskede nørdede jeg, mærk lige ironien.
En god ting er da at jeg ikke dumper nogle fag, men der er heller ikke nogen der ved at jeg får topkarakter.
Vi skulle regne ud hvad 400*23 var lige med, og for at være helt ærlig så var det mega nemt
Det er nemlig 9200, som sagt røv nemt!
"Er der virkelig ingen der kan løse denne her opgave?!"
Da der ikke var nogen der rakte hånden i vejret, kiggede hun automatisk over på mig.
Det er så blevet en vane for hende, og hver gang jeg siger at jeg ikke ved det (fordi jeg ikke gider at være en matematik nørd, hvilket jeg desværre er...) bliver hun så sit striglede jeg.
"Leah kender du svaret?"
Selv her hvor jeg sad, kunne jeg se at hun virkelig håbede at jeg ville svare ja.
Hvorfor ikke denne ene gang, gøre hende lidt glad?
Med et lydløst suk, gik jeg ned til tavlen.
Ja vi er gammeldags, for vi skal nemlig skrive udregningen med.
Med hurtige bevægelser fik jeg skrevet måde at regne stykket ud, og vendt mig om mod fru. ButtBird for at få et anerkendende nik.
Så gik jeg ellers bare tilbage mod min plads igen, men da jeg var halvvejs ringede klokken.
Yes! Frihed!
Jeg løb næsten resten af vejen op til min plads, tog mine ting, og så var jeg ellers ude af døren.
Mit blik landede straks på Tessi, som stod lidt nede af gangen og flirtede med en fra fodboldholdet. 
Jeg tror vist at hans navn er Eddy Waltz, men jeg er ikke sikker da jeg ikke rigtig er med til kampene.
Faktisk så var min første fodbold kamp for et par dage siden, da Justin inviterede mig med til den.
Han er vist anføre for fodboldholdet, og han prøvede at lave et væddemål med mig om, hvis han fik et hattrick så skulle jeg give ham et kys på kinden.
Nøj han blev sur da dommeren fløjtede kampen af, og han kun manglede et mål, men jeg var simpelthen så sød at kysse hans kind da han satte mig af der hjemme.
Det var faktisk underligt at kysse Justins kind, for bagefter ville jeg bare have mere, altså hans læber...
Ja jeg ved godt at jeg har følelser for ham, men når han finder ud af hvordan jeg rigtig er så har han ikke følelser for mig mere, det er jeg 100 på.
Han havde dog set mig med briller et par gange nu, da han er kommet på et par uventede besøg her den sidste uges tid.
Hver gang har jeg også udskiftet mine briller med kontaktlinser, men når jeg så kommer ind til Justin igen, så han bare mærkeligt på mig, som om jeg så forkert ud. 
Når nok om det, og tilbage til Tessi og Eddy (eller hvad han nu hedder) for de var åbenbart begyndt at kysse, og for at være helt ærlig så har jeg ond af fyren.
Tessi har nemlig det samme ry som Justin (altså at være en player) men alligevel vil næsten alle drengene have hende.
Og nu tænker i sikkert "Er alle drengene så ikke også efter dig?!?!" Og dertil er svaret jo, men de er lidt mere romantiske omkring det hos mig.
De lægger nemlig sedler i mit skab, og giver mig blomster og chokolade, og det er mega sødt, men jeg går aldrig på mere end en date med dem.
Lige meget med det, jeg vil hen til mit skab nu, så jeg kan skifte mine bøger ud.
Jeg skal have historie nu, hvilket jeg glæder mig til da jeg skal side ved siden af Justin.
Før var det mit værste mareridt, men nu har jeg overhovedet ikke noget imod det.
Da jeg kom hen til skabet kunne jeg se noget der stak ud at det, og det er sjældent et godt tegn.
"Heey smukke!"
Jeg ville ha vendt mig om for at se hvem det var der snakkede til mig, men der kom et par arme i vejen.
"Kan du gætte hvem jeg er?"
Stemmen kunne jeg ikke genkende, så personen havde sikkert lavet den om. 
Men parfumen afslørede hvem det var, og selvfølgelig min krops måde at reagere på hans berøringer.
"Hej Justin"
Armene omkring min mave fjernede sig, så jeg kunne vende mig om og se Justins triste ansigt.
"Noget galt?..."
"Hvordan kunne du gætte at det var mig!? Min stemme var jo ikke den samme, og du kunne ikke se mig. Så hvordan!?"
Jeg kunne holde et lille fnis tilbage, for han lød virkelig som en lille dreng der ikke fik sin is.
"Din parfume afslørede dig, men tak for at kalde mig smukke"
Say what!?!? 
Hvad var det lige jeg sagde, det igen man sgu da ikke tak for!
"Øhhm hvorfor tak? Jeg har a kaldt dig smuk mange gange den seneste uges tid" 
Ham rødmede lidt (hvilket jeg også gjorde indvendigt) men smilede alligevel, hvilket bare gjorde det klart at han havde selvtillid nok til at rødme foran hele skolen, men skjulte det en smule ved at smile.
"Det er bare fordi at alle drengene er begyndt at flirte helt vildt med mig, så jeg for masser af komplimenter om at jeg er lækker, hot, vidunderlig smuk og meget andet"
Det er til at blive sindssyg over!
Justins ansigt ændrede sig fra glad til et surt agtigt ansigt, hvad mon der er galt med ham.
Han begyndte at mumle noget jeg ikke helt fik med, men jeg opfangede da "satans konkurrenter", vent er han jaloux?
Ej hvor er han sød! 
Altså at han bliver jaloux over at jeg har et par ekstra beundre end ham, så bliver han i hvert fald ikke glad når han ser mit skab.
Lad os da bare få overstået det her, jeg ved allerede hvad der står i det fleste kort, breve og digte.
"Imens du står der og mumler, så vil jeg altså lige skifte mine bøger"
Med små skridt gik jeg hen til mit skab, og med vante bevægelser drejede jeg låsens kode ind.
Uden at tænke videre over det, trak jeg skabslågen tilbage, og før jeg kunne sige mit eget navn, var jeg fuldkommen dækket af breve.
Faktisk var der så mange, at jeg væltede, men detalje detalje..
Det værste ved det var, at de havde lagt chokolade derind også, hvilket betyder ny kode til mig...

IGEN!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...