Skyldig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 mar. 2013
  • Opdateret: 19 mar. 2013
  • Status: Igang
Det som man aldrig havde forestillet sig at man skulle opleve, sker pludselig. en mand der ulykkeligt går langs en landevej, ender midt i en sag, hvor han ikke ved hvad han skal tro om sine egne observationer, sig selv og andre.

0Likes
0Kommentarer
170Visninger
AA

1. Det hårde liv

Han gjorde det helt simpelt trods de enorme smerter. Han placerede foden sikkert, og trak sig slapt op. Han overvejede at give op. Intet lykkedes. Uanset hvor meget han nogensinde havde kæmpet, var det endt med at gå galt igen. Det var så lidt, der skulle til. Det var bare at slappe af og lade sig falde hen. Så ville det være slut. Ikke flere bekymringer. Ikke flere dårlige dage. Ikke mere modgang.

Da han næsten var nået op af grøften igen, blev hans blik tiltrukket af den forladte tankstation. Han tænkte med sørgelige tanker tilbage på den sidste gang, han var indendørs.

Han hastede igennem alle husets skabe med rystende hænder, indtil han fandt noget. Han kunne ikke fatte, at han stadig gjorde det. Bevidst om hvad det ville komme til at koste hvis han blev opdaget, tog han den kolde flaske hurtigt til sig. Han trak maven sammen, da den iskolde flaske rørte hans hud. Han kiggede sig omkring som et rovdyr, der lige havde fanget sit bytte. En af de andre kunne komme når som helst, og så var det slut. Det vidste han. Han mente selv, at de allerede havde givet ham flere end nok chancer, men alligevel satte de sig ikke rigtigt ind i hans situation. Han drejede hovedet igen, og blev enig med sig selv om, at han lige kunne nå en hurtig slurk til at stille den værste tørst. Med sygeligt rystende hænder tog han flasken ud igen, skruede hurtigt låget af, og hældte den ned i sin helt åbne mund. Rystelserne lagde sig stille, men pludselig måtte han stoppe. Han vendte langsomt hovedet mod døråbningen, hvor han lige havde hørt gulvet knirke. Han kiggede lige op på sin rasende kone. Hendes ansigt sagde det hele. I skam bukkede han hovedet, og satte sig med et lille bump på det kolde gulv. ”UD!”, råbte hun så højt, at hendes stemme var ved at knække. I det samme kiggede han ud af vinduet på den aktive snestorm.

En tåre trillede ned af hans iskolde kind. Den første fremprovokerede flere, som løb ned med en prikkende smerte på den kolde og nærmest bedøvede hud. Et ubehageligt jag gik gennem den trætte mands højre arm, da han, uden at tænke over det, prøvede at tørre sit ansigt med den brækkede arm. Det var ikke normalt han græd, men aldrig før havde han tænkt på, hvor svært og uretfærdigt livet var. Det hele var så overvældende, at det bare skulle ud. Og når ingen kunne se ham, var selvbeherskelsen fuldstændig ligegyldig.

Han løftede beslutsomt sin venstre fod, som nærmest var begravet i den halve meter sne. Med langsomme og tunge skridt gik han i retning af tankstationen. De cirka 50 meter føltes som flere kilometer. Snefnuggene blev ikke mindre, vinden ikke mere blid og vejen ikke mindre glat. Han gik slingrende og omtåget over den tresporede vej, men balancen svigtede, da han havde gået få meter, og han faldt med et panisk skrig. Han hørte støjen fra en bilmotor, og med et ualmindeligt stort håb og en lille bøn, krummede manden sig sammen midt på landevejen i den kulsorte nat. I takt med motorlyden steg, og bilen nærmede sig, spændtes alle muskler i hans trætte krop, og han forberedte sig på at miste livet. Pludselig var det som om, at alle lyde forsvandt, og blev erstattet af en høj hylende tone, som bare kunne blive ved i en evighed. I lang tid lå manden som forstenet midt i svinget på den øde landevej. Men med ét rejste han sig, som om en flamme lige blev tændt under hans sammenfoldede krop. Han kiggede sig omkring, og da det gik op for ham, at bilen var langt væk, åndede han lettet op. Han krydsede resten af den ualmindelig glatte vej uden bemærkelsesværdige problemer. Han stoppede stakåndet op, selvom han holdt en forholdsvis lav fart, men genvandt hurtigt nye kræfter, da han så, at der kun var ti meter og en snebunke, mellem ham og tankstationen. I sit hidtil hurtigste tempo trampede han over den stadigt voksende bunke, men blev nødt til at stoppe, da han trådte på en hård, aflang genstand. Han støttede sin højre arm, mens han bukkede sig langsomt. Nysgerrigt tog han fat i den lille endnu ukendt ting, der lå på det ujævne lag is. Han vendte hånden, og blev overrasket, da han, med det samme, genkendte kniven.

Den kniv havde han drømt om utallige gange, men han ønskede ikke at tænke på den forfærdelige drøm, med den lyshårede pige, tankstationen og ikke mindst den lille kniv med det smukt udskårede håndtag, som han lige havde samlet op. Langsomt rejste han sin kolde stive krop, så han kunne fortsætte sin tur. Kniven lå i hans hårdt sammenknugede hånd, uden fare for at falde på jorden. Med et beskedent og tilfreds smil nåede han endelig tankstationen. Han udforskede den smukke kniv og undrede sig pludselig over hvorfor der var blod på, men han besluttede at beholde den for en sikkerheds skyld, og lagde den derfor i sin venstre forlomme på de slidte cowboybukser, den kunne jo blive nyttig. Mod sin vilje tænkte han stadig med forvirring på, hvordan den kniv han havde drømt om, dog kunne ende her i hans hånd. Han kæmpede mod vinden det sidste stykke, indtil han kom helt ind til den beskidte mur. Han lavede et lille energisk hop til siden, og svang sit ben med stor kraft gennem vinduet, som smadrede med et stort brag. Han kneb øjnene sammen, og dækkede ansigtet for ikke at blive ramt af de flyvende glasstumper, men alligevel mærkede han et lille snit i højre kind, og opdagede med det samme, at det var værre end som så. Han havde en næsten fire cm lang, let blødende flænge på den forfrosne kind. Han mærkede en dejlig prikkende fornemmelse i kinden, da små varme bloddråber gled ned til den ligeså kolde hage, og videre ned på den slidte frakke, hvor de lavede en lille ubetydelig rød plet. Uden problemer kravlede han igennem den smadrede rude og ind på det rare linoleumsgulv. Han nød endelig at komme på fast grund. Han kiggede sig omkring, og så, at disken og de fleste hylder stadig stod, men i meget dårlig stand. Han kiggede lidt til venstre, og så et billede hænge, som han gik ud fra, var af den gamle butik. Det hele stod som før, men varerne på hylderne var byttet ud med poser. Først da lagde han mærke til, hvor mange poser der egentlig befandt sig i det lille lokale. Alle hylder, fra gulv til loft, var proppet med poser. Han gik nysgerrigt hen til en tilfældig pose, og spredte langsomt fingrene på sin venstre hånd, for at skabe en åbning i den mørke overflade. Med åbenlys overraskelse opdagede han, at posen var fyldt med et hvidt pulver. Narkotika. Han rørte ved det, men kunne ikke føle noget mellem sine fingre. Aldrig før havde han prøvet noget så mærkeligt. Det var jo derfor, han tog fat i det, og han kunne sagtens forestille sig følelsen. Følelsen af det fine hvide pulver, der med lethed gled mellem hans halvfugtige fingre. Han lod det sidste pulver slippe hans, nu meget rystende, fingerspidser, og mærkede ned på sin brystlomme, det var vel tid til at drikke det sidste nu, han skruede låget af som så mange gange før, og hældte med besvær alkoholen ned i munden. Han mærkede den sædvanlige, men endnu dejlige varmende følelse, som startede i maven og bevægede sig langsomt igennem kroppen, der med det samme slappede helt af. Den udmattede mand nåede kun lige at finde interesse i en dør, som måske kunne føre ham til mere alkohol, inden han faldt i en dyb søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...