Deep Secrets (Færdig)

>>>"Hvor skal vi hen?" hvisker jeg stille, selvom jeg godt ved, at der ikke er et eneste menneske i nærheden.
"Bare følg med, det er fantastisk. Du vil ikke fortryde den lange tur vi gik." Måden han smiler til mig får mig til at føle mig så tryk. <<<



Den kommede farao, Tutankhamon og Amaunet har været bedste venner lige siden de var helt små. Amaunet kommer inde fra landsbyen i hjertet af Memphis, og hendes mor arbejder for det kongelige palæ i Theben, hvor Akhnaton nu reagerer. Tutankhamons far. Han har aldrig været særlig rar ved nogen. En dag da Amaunets mor var tvunget til at tage sin lille 5 årige datter med på arbejde, var der hvor der blev knyttet bånd for livet.
Men nu er de begge 8, og Akhnaton er død, og Tutankhamons kroning som Farao er lige om hjørnet.


2Likes
1Kommentarer
434Visninger
AA

4. Kongernes Dal


>>Vi ses ved søen i morgen tidlig<< Ja den er god med dig Amon. Jeg har siddet her i så lang tid at solen er midt på himlen. Han plejer aldrig at komme for sent, eller lade være med at dukke op til vores aftaler.
Nej jeg venter lidt endnu. Jeg lader en hånd glide på vandoverfladen, og lukker stille mine øjne. 

En fugl flyver over mig, og jeg kan høre den synge. Jeg gnider mig i øjnene. Jeg kan se solen på vej op over Anubis Pyramiden. Jeg har sovet her hele natten igennem, og Amon er her ikke endnu. Jeg føler mig skuffet, men det ville han aldrig gøre mod mig. Der må være noget galt. Jeg løber så hurtigt man kan i det varme sand.

"Amon! AMON!" Jeg bliver ved med at råbe, men det svar jeg venter på, kommer ikke. Mine fødder stoppe mig.
Jeg tager en dyb 
indånding. "Det kan ikke være rigtigt," hvisker jeg til mig selv. 

Jeg har ikke lyst til at være noget steder, jeg har ikke lyst til at tale med nogen, se andre, være i nærheden af andre, kun Amon. Den her form for smerte har jeg aldrig følt før. Han er væk, og det værste er, at jeg ved hvem der slog ham ihjel. Alle tror at det var et uheld. Tænk at de ikke kan se, at Ay nu skal have tronen, fordi at Tutankhamon er væk. Tænk at de ikke kan se sammenhængen. En tåre triller stille ned af min kind. Lige nu er der kun et sted jeg vil være. Søen.


Jeg tager nogle af mine mors smykker på, som hun har lagt frem til mig. Idag skal Amon forenes med guderne, han skal begraves i kongernes dal. Det ligger langt fra palæet, så vi får lov til at bruge nogle af kamelerne fra den kongelige stald. Jeg har kun siddet på en kamel én gang. 

Ay står ikke så langt fra mig, og jeg kan se de falske tåre, som han sikkert har kæmpet hårdt for at få frem. Amons mange kister bliver båret ind, og så mange skatte, at hele Memphis aldrig ville mangle noget. Jeg savner ham så meget. 

(2 år efter)

Jeg står og beundre det næsten færdige tempel. Det her ville Amon ha' ønsket. Jeg smiler ved tanken af ham. Det står flot her i junglen. Solen er på vej ned igen. Jeg henter det Æsel jeg fik af min mor sidste år. Jeg rider mod Kongernes dal. Jeg har fundet et lille hul, så jeg kan komme ind i graven.
"Hej Amon. Templet er næsten færdig. Det bliver fantastisk. Åh Amon, jeg savner dig." Jeg kaster mine arme om kisten. Jeg kan ikke holde smerten ud mere. Ay er forfærdelig, og jeg vil ikke være her mere. Jeg overnatter ved siden af Amon. Så fredfyldt. 

 
"Hej Amon! Jeg har arbejdet på denne tavle længe. Hvad synes du." Jeg holder en tavle op, hvor på der står med hieroglyffer: Måtte døden komme på hastige vinger til den, der forstyrre Faraos fred.
Jeg giver mig til at sætte en masse små gule blomster op i hele graven. "De her blomster er meget giftige, de udskiller noget så man dør langsomt. Så ingen forstyrre dig." Jeg forsegler indgangen som jeg kom ind af, og ligger mig ved siden af Amon. "Vi ses snart," hvisker jeg, og mærker hvordan min krop bliver sløv. Min vejrtrækning bliver tungere og langsommere. Alt bliver sort.......
"Amaunet!"    
"Amon?"








 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...