Deep Secrets (Færdig)

>>>"Hvor skal vi hen?" hvisker jeg stille, selvom jeg godt ved, at der ikke er et eneste menneske i nærheden.
"Bare følg med, det er fantastisk. Du vil ikke fortryde den lange tur vi gik." Måden han smiler til mig får mig til at føle mig så tryk. <<<



Den kommede farao, Tutankhamon og Amaunet har været bedste venner lige siden de var helt små. Amaunet kommer inde fra landsbyen i hjertet af Memphis, og hendes mor arbejder for det kongelige palæ i Theben, hvor Akhnaton nu reagerer. Tutankhamons far. Han har aldrig været særlig rar ved nogen. En dag da Amaunets mor var tvunget til at tage sin lille 5 årige datter med på arbejde, var der hvor der blev knyttet bånd for livet.
Men nu er de begge 8, og Akhnaton er død, og Tutankhamons kroning som Farao er lige om hjørnet.


2Likes
1Kommentarer
442Visninger
AA

3. Ay


(5 år senere)

Jeg når næsten ikke ud af kammeret, før Amon stopper mig. "Amaunet! Vent." Han kommer hen til mig, men han har nogen med. Jeg har set ham et par gange før, men aldrig mødt ham. "Net, det her er Ay. Min.. Min efterfølger." Han bukker hovedet for at vise sin respekt. Han er høj, ung og holder en kold facade. "Jeg er Amaunet. Godt at møde dig."
Ay vender om og går en anden vej. Han virker ikke sød eller rar på nogen måde.

Jeg plasker lidt vand over på Amon, som med glæde gengælder. Solen er næsten oppe over Anubis Pyramiden. Jeg glemmer aldrig første gang Amon tog mig med her hen. "Net," Han's øjne stirre ind i mine, han lader sin hånd glide gennem mit mørke lange hår. "Net, selvom jeg er.. gift med Ankhesenamon, vil du altid være min gudinde, og jeg vil altid elske dig." Mit hjerte går i stå nogle få sekunder, jeg ved at vi elsker hinanden, men jeg havde aldrig regnet med at han ville sige det. Jeg kysser ham blidt på kinden.

Jeg kan se Ay hviske til nogle af de andre ved bordet. Akthina sidder her også. Nu hvisker Ay også noget til Amon. Heldigvis sidder Amon lige ved siden af mig, så jeg kan lavt høre det. "Hvorfor er hun her også? Hun burde være i gang med at gøre rent, ikke spise fin føde."
"Hun er min ven, og så længe faraoen siger det er i orden, er det i orden!"
Ay's øjne bore sig ind i min sjæl, der er noget helt forkert over ham, han er ikke så rar som han prøver at være. Jeg kan ikke lide ham. Jeg er blevet inviteret af Amon, en stor middag for at fejre han's femte år som farao. Ay er tilsyneladende ikke glad for, at det ikke er ham. 

Jeg vender mig om mod den kolde mur, og lægger en hånd på min prop mætte mave. Jeg har aldrig fået så meget og så fin mad før. Min mor og jeg plejer at dele nogle køkkenrester efter dagens arbejde.
Jeg kan ikke rigtig falde til ro, måske vil en lille gå tur hjælpe. Jeg sætter med forsigtighed en fod af gangen stille på gulvet, når jeg går. Jeg har gået i et stykke tid, da jeg passerer Ay's kammer. Jeg skal til at gå videre, da stemmer fra han's kammer, stjæler min opmærksomhed.
"Hvad skal vi stille op? Det skal ligne en ulykke, eller død af naturlige årsager. Ikke.. mord. Siden han's far døde, har det været lidt svært at være alene om dette. Jeg kan ikke vente længere! Han må dø!" Mit hjerte skipper lige et hjerteslag. Snakker de om.. Tutankhamon? En anden stemme, der ikke tilhører Ay begynder:"Deres højhed, vi må vente lidt endnu. Men det bliver fremragende. De får hele Egypten at reagere over, han's kone, han's skatte. Alt! Husk at se ked af det ud når han dør," jeg kan høre ironisk latter fra dem begge. Jeg begynder at løbe, så hurtigt jeg kan.
Sov, sov, sov og håb på at dette er en drøm. Jeg bliver ved med at snakke mig selv i søvne, til jeg langt om længe forsvinder ind i søvnen.
Hele dagen rører jeg mig ikke, jeg bliver bare liggende. Hvem snakkede han mon med? 

(4 år efter)

En smuk ung dreng kommer mig i møde, og starter dagens første samtale:"Luk øjnene, Net. Ikke kigge." Jeg følger med, og vi går i lang tid. "Hvornår må jeg kigge?" "Ikke endnu, lige om lidt." Han fjerner sin hånd fra mine øjne. "Hold da op, Amon!" Den nederste del af templet er bygget. Det er helt fantastisk. Jeg står lige og beundre det lidt. "Amon det er helt vidunderligt." En høj lyd rummer vores ører, og vi ved begge hvad det betyder. Alle skal komme tilbage. Det betyder ikke altid at vi er i krig, men at alle skal komme hjem. 

Jeg sidder ved søen, og venter på solens skær. Jeg kan stadig ikke få det ud af hovedet, at Ay vil slå Amon ihjel. Eller måske var det en drøm. Nej. Jeg ved hvad jeg hørte. Jeg sidder i mine egne tanker, da Amon skubber mig i vandet. Endnu en gang står vi i vand til knæene. Solen begynder at gå ned, og vi ligger i det bløde sand. Jeg ligger min hånd på Amon's hånd. Bare denne dag aldrig ville ende, men det er solen uenig i. "Vil du sove i pyramiden i nat?" Jeg kan se at han mener det. "Ja, det kan vi da godt." 

Længere nede kan jeg se fakkelens skær. Vi går begge lettede over at den stadig brænder, men den følelse bliver der hurtigt gjort en ende på, da ilden bevæger sig en anden vej. "Nogen har taget fakkelen," hvisker Amon lavt. Jeg kan hører rædselen i han's stemme. Ingen har været her før. "Vi må skynde os væk." Lige min tanke. Vi går hurtigt, uden at løbe. Amon ser forvirret ud, jeg tror ikke at han har været i denne del af pyramiden. Han skubber mig ind af en lille åbning. "Hallo?" meget lavt kan jeg høre en stemme, men ikke en hvilken som helst, Ay's. Hvad laver han her? Mit hjerte hamre hurtigere. Amon og jeg står tæt sammen bag en murdør. Jeg ved at Ay er farlig. 
Vi står i lang tid, til vi er sikre på at han er gået. Amon kigger ud på den lange gang. "Han er væk," siger Amon lavt.   
Vi går og går, da jeg kan se en fakkel længere nede. "Amon? Satte du flere end en fakkel op?" "Kun en."
Amon tager fakkelen fra væggen. "Wow Net, det her skal du se." Jeg vender mig om og væggen ligner fuldkommen den fra drømmen. Jeg bliver for alvor bange nu, de store brag kommer tættere og tættere. Jeg klemmer han's hånd. Vi nåede aldrig at finde ud af hvad der sker efter det sidste brag. Jeg forventer nok at væggen velter eller måske falder pyramiden sammen. Men efter det sidse brag, er her helt stille.
"Du er lidt bedre til hieroglyffer end jeg. Kan du oversætte?"
"Jeg kan prøve," han studere dem nøje i et stykke tid, og begynder:"Dette er ikke bare en pyramide, Net. Det er en grav."




   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...