Ojibwe - det nye liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 mar. 2013
  • Opdateret: 19 mar. 2013
  • Status: Igang
En ung pige har en voldsom oplevelse, da hun pludselig vågner et helt nyt sted, hvor hun hverken kender eller kan kommunikere med nogen. Hun har på daværende tidspunkt ingen anelse om, hvad der kommer til at ske i hendes liv, og hvilke omvæltninger, som hun bliver nødt til at acceptere.

0Likes
0Kommentarer
178Visninger
AA

1. Det nye liv

Jeg åbnede langsomt mine sviende øjne, og fik øje på ingenting, som om det stod lige foran mig. Ingenting. Den store mørke skikkelse, der var absolut ingenting. Helt enkelt. Med et enormt besvær fik jeg løftet nakken så meget op, at ryggen fulgte med, og holdt sig selv. Jeg kiggede endnu engang på ingenting, og blev nærmest skræmt. Jeg løftede en forslået arm imod mit øje, som jeg pludselig fandt ud af, var hævet. Dér begyndte jeg at tænke. Tænke over hvad der egentlig var sket. En flakkende flamme dukkede op i min hukommelse, sammen med en masse dansende mennesker, der var smurt ind i en slags olie, som fik deres naturligt brune hud til at lyse stærkt. Jeg kunne igen lugte den forfærdelige lugt, som havde fulgt de fremmede mennesker. Lugten kom fra en grynet substans nær mit øje. Pludselig brød et ualmindeligt skarpt lys igennem det før så dybe mørke. Jeg kastede mig i angst og forskrækkelse på rygge med hermetisk lukkede øjne. De mennesker jeg lige havde set for mig med glade ansigter og lystige bevægelser, kiggede med drablige blikke på mig, som var jeg en hæmmet slave, som ikke havde gjort min pligt, og derfor skulle straffes. I samme øjeblik som jeg tænkte den ubehagelige tanke, så jeg til mit store ubehag en enorm kniv, som den mindste person gik med i hånden. En dreng. Han var ikke andet end en lille dreng. Han drejede hovedet lidt, og kom med en kort besked til manden ved hans side. Jeg forstod intet. 

De to hankønsvæsner gik imod mig med hastige skridt. De udvekslede hurtige, korte og ikke mindst fuldstændig uforståelige beskeder. Manden nåede mig først, mens drengen holdt sig lidt i baggrunden. Han rørte min mave med en utrolig kold finger. Han førte den langsomt videre til mit bryst, hvor han lagde hele hånden omkring det. Det var ubehageligt og ualmindeligt krænkende. Alt inden i mig krummede sig sammen, da han brød den grænse. Jeg skulle virkelig anstrenge mig for ikke at reagere. Men da han blev ved, kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg vendte mig langsomt og smertefuldt væk fra ham. Han viste en åbenlys fornærmelse, og trak mig med hård kraft tilbage på min ømme ryg, som med et tungt bump ramte den ujævne jord. Hans hånd flyttede sig videre, som om intet var sket. Op på min hals og videre op til mit indsmurte ansigt. Han drejede med en sådan forsigtighed sit utydelige hoved, at han så helt menneskelig ud. Han kiggede på mig, som om han havde ondt af mig.                                                                 Den opfattelse forsvandt fuldstændigt fra mit sind, da han udbrød en høj dyrisk lyd, som gav et sæt i min nu meget ophedede krop. Siden lyset blev sluppet ind ved dørens åbning, havde varmen spredt sig agressivt i det store lokale. Han gentog lyden, men denne gang endnu højere. Kraften var så stor, at den fremkaldte et ekko fra intetheden. Drengen, som havde holdt sig i baggrunden, var tydeligvis også skræmt. Han rakte langsom med en rystende hånd den enorme kniv frem. Jeg lå skræmt og afventende på jorden, mens han studerede knivens åbentlyst skarpe blad. Til min store rædsel, begyndte han at trykke knivens blad huden på min arm, som hurtigt reagerede ved røde plamager og senere varme dråber af blod, som hurtigt piblede ud af den revne, der var skåret i min hvide hud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...