Den Aften (One Shot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 mar. 2013
  • Opdateret: 19 mar. 2013
  • Status: Igang
hun er på vej hjem fra en fest da hun pludselig ser noget men det er svört at tyde så hun er ikke sikker, det er en mand og han slår hende lige i hovedet???......

jeg håber i vil tage godt imod den og husk at like hvis i kan lide den, i må meget gerne give lidt kritik og fortælle hvad jeg kunne gøre bedre:D

1Likes
0Kommentarer
216Visninger

1. Det hele

 
Nutid
Jeg sad og kiggede rundt omkring, først rundt i værelset og så på min krop, man kan virkelig ikke undlade, at lægge mærke til mine arme med de store røde ar, hver eneste gang jeg kigger på dem, får det mig til at tænke på det der skete for 2 år siden med ham.

Datid
Vi trådte ind på politistation, en mørkhåret ung mand kom hen til os.
”Hej du må være Kristina, følg lige med mig” sagde han.
Min mor og jeg gik tavst efter ham, vi blev ført hen til et afhøringslokale, det måtte nok være der jeg skulle afhøres, lokalet var grå, sort med et bord og 2 stole og det meget specielle vindue udefra og spejl indefra ligesom på tv. ”Sæt dig bare ned, også fortæller du bare hvad du kan huske, meget gerne i detaljer, og foresten så hedder jeg Anders” sagde den flinke betjent.


Kl. var nok ca. 23.05, jeg var på vej hjem fra min venindes fest, og det var mørkt og tåget så derfor gik jeg med raske skridt, jeg kunne høre en lyd den var mørk og høj, da jeg vendte mig om for at se efter, fik jeg øje på en mørk skikkelse det lignede en mand. Han kom nærmere og nærmere, men pludselig kunne jeg ikke se ham, jeg stod stille i et øjeblik og tænkte, kiggede lidt rundt efter ham, jeg rystede fuldstændig i hele kroppen.

Jeg prøvede at gå videre men var alt for bange, lige pludselig sprang han frem og greb fat i armen på mig og viskede i øret på mig ”du gør mig tændt, glæd dig. Han tog om brysterne på mig, jeg græd og skreg, prøvede at vride mig fri, jeg gjorde virkelig modstand, men intet hjalp ingen kunne høre mig, jeg fangede hans blik, han så glad ud jeg turde overhovedet ikke tænke på hvad der skulle ske, han rev tøjet ad mig, tårene trillede ned, jeg var virkelig bange, hvad mon der ville ske efter alt det her og hvad jeg skulle fortage mig.

min nøgne hud lå ned på den beskidte asfalt, og han lå oven på mig, han voldtog han mig. Der gik nogle mænd forbi men de gjorde ikke noget de grinte og gik videre jeg prøvede at fange deres blik men de kiggede væk og vendte ryggen til, jeg følte mig virkelig forladt og skammede mig meget, selvom jeg ikke havde gjort noget.

Noget tid senere vågnede jeg op i en hospitalseng, med ledninger over det hele på kroppen, min mor stod ved siden af og snakkede med en sygeplejske om et eller andet med en mand og mere kan jeg ikke rigtig huske, jeg tror de snakkede om ham.

”jeg er virkelig ked af alt det du har prøvet men kan du prøve at beskive ham” spurgte han. ”øhm han var brunhåret, høj og iført lange cowboybukser og en stor fyldig sort jakke og han bar handsker svarede jeg. ”Kan du ikke lige vente her et øjeblik, jeg skal lige havet meddelt det til min chef så han kan sige det videre, bare rolig vi finder ham nok snart” sagde han.

” Når jeg kommer tilbage får vi dig tjekket for dna, måske er vi heldige” sagde Anders mens han smilede venligt. Jeg tænkte egentlig ikke på andet end at se min gerningsmand blive sat bag tremmer. Da jeg skulle tjekkes for dna skulle de tjekke mit og derefter min krop de fandt et fingeraftryk som ikke tilhørte mig, de prøvede at teste det, mens jeg ventede spændt ude på gangen men det havde ikke et match til nogle af dem i databasen. Så derfor havde de ingen spor, og kunne ikke finde gerningsmanden.

Da de fortalte det faldt alt fra hinanden i min verden. Jeg fik kærester som var meget ældre end mig, jeg røg, drak, sniffede og skar i mig selv for at finde lykken men det hjalp ikke rigtig, jeg endte hurtigt med depression. Jeg gik på 4 forskellige skoler fordi jeg hurtigt blev smidt ud. Jeg skulle gå til psykolog hver eneste dag og fik behandling og masser af medicin. Det hele blev meget bedre, jeg fik styr på skolen, og fjernet alle de dårlige vaner jeg lærte at acceptere det der sket og fik en masse venner og en rigtig sød kæreste.

Nutid
Det er helt klart noget af det værste jeg nogensinde har prøvet, og jeg kommer nok aldrig til at glemmme de,t de fleste omgivelser minder mig om det og det gør min arm også, men jeg vil prøve at lægge fortiden bag mig, og kigge på fremtiden.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...