Young, Wild & Free - One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 mar. 2013
  • Opdateret: 29 jan. 2014
  • Status: Igang
Den 17'årige Madison, er kendt i hele Los Angeles, som fest-pigen. Men det skal være slut nu, for Madison bliver sendt over til sin Onkel Poul, i London, med håb om at få en sødere pige hjem, igen. Men hvad Madison ikke ved er at him skal tilbringe sin til, med 5 pisse irreterne drenge, nemlig bandet One Direction. Er drengene så pisse irreterne, som Madison tror? Lære hun at overholde reglerne, eller forbliver Madison som normalt? *Følg med I Young, Wild & Free - One Direction.*

50Likes
60Kommentarer
2877Visninger
AA

4. Capter Three ❤

 

 

Capter three. 

Louis' P.O.V. 

Lige nu befandt Liam, Harry, Niall, Eleanor og jeg os oppe på Zayn's værelse hvor Madison, og Zayn lå og sov. 

"Gud.. Hvor ser de søde ud!?" Udbrød El, og smilte. Jeg nikkede, og grinte en smugle. 
"De sover godt nok længe, kl er ca. 12.30?" Sagde Liam, og kiggede over på mig, som bare nikkede. 
"Måske er de døde?" Jokkede Harry, hvilket fik os alle til at grine - undtagen El, som stod og så på Madison. 
"Hun er virkelig smuk!?" Udbrød El pludselig, og smilte. 
Det var lidt sjovt at tænke på - Madison havde ikke engang vært her i en dag, og så ligger hun i ske med Zayn? 
Det var da lidt sødt? 
Jeg kiggede på Madison, som gned sig i øjenene, og satte sig op. 
"Hej, jeg er Eleanor, men du kan bare kalde mig El, jeg er Louis' kæreste." Sagde El, og smilte til Madison. 
"Oh.. Gud, jeg er Madison, og jeg er træt.." Mumlede hun, med et smil. 
"Øh.. Madi, du har.. Du ved.." Sagde El, og pegede på Madison, som kun sad i undertøj, uden dyne, for den lå Zayn med. 
"Omg.." Udbrød Madison, og trak den dyne Zayn lå med, over til selv selv, så Zayn ingen dyne havde.. 
Jeg tror Madison kom til at skubbe Zayn en smugle, for an dunkede sit hovde ind i vægen.
"Av for satan!?" Udbrød Zayn, og satte sig op.. Han sad kun i boxeres? 
Han kiggede ned af sig selv, og lå mærke til at han igen dyne havde, og tog så dynen Madison havde trukket om sig, hen over sig selv. 
"Hey.. Jeg lå ren faktisk med den!?" Udbrød Madison, og trak dynen over mod sig selv igen.. 
"Ja, men det er min dyne?" Sagde Zayn, og smilte flabet til Madison. 
"Jamen.. Jeg har kun under.. Hey! Hvem har taget mit tøj a!?" Spurgte hun, og kiggede rundt på os alle - selv El, som slet ikke var her igår? 
Alles blikke landede på Zayn, som nærmest havde begravet sig i dynen. 
"Poul sagde at du ikke sov særlig godt med tøj på?" Svarede Zayn til sit forsvar. 
"Såå.. Fortjener jeg jo nok også en dyne?" Sagde Madison, og trak lidt i Zayn's dyne igen. 
"Niall, kan du ikke bare gå ind og hente Madison's dyne?" Spurgte Liam opgivne, dog stadig med et smil på læben. Niall nikkede, og forlod os på værelset. 
"Det er virkelig ufair!?" Sagde Madison, som om hun var 3 år.. 
Vent - hedder det ikke.. Nej, vent.. Det er lige meget? 
"Her!" Sagde Niall, som åbenbart var kommet ind i værelset med Madison's dyne.. 
"Uhhm.. Den er Pink!?" Sagde Madison, og nærmest rev dynen ud af hænderne på Niall. 
Madison lagde sig ned med dynen omkrig sig, og.. Ja, slappede af? 
"Skal i ikke op, klokk-" "-Hold kæft!?" Afbrød Madison og Zayn, Liam på samme tid. 
"Jamen-" "-Jeg soveeeeeeeeer!" Afbrød Madison, Liam igen. 
"Bare kom ned når i-" "Jaja, farvel!" Afbrød Zayn, Liam. 
Netop derfor valgte vi alle at smutte ud fra værelset, og ned i stuen. 
"Wow.." Mumlede Niall, da vi kom ned i stuen. "De er godt nok venlige om morgen.." Sagde El, og grinte. 
"Hvad så?" Spurgte Poul, som kom gående ind i stuen. 
"Du skal nok ikke gå op på Zayn's værelse, så.. Ja, bliver du nærmest angrebet!?" Advarede Niall efterfulgt af et grin. 
"Ja.. Madison er virkelig sød om morgen.." Sagde El, og smilte. 
Jeg vidste jo godt at El bare jokkede.. Eleanor er den sødeste pige jeg kendte, også var hun min prinsesse. 
"Jeg undskylder virkelig på Madison's vejene, hun er bare ikke et vågn op menneske.." Sagde Poul. 
"Du mener vel et Morgen menneske?" Spurgte Harry, og grinte. Poul rystede bare smilene på hovedet. 
"Nåå.. Jeg tager til L.A. Om en time, så.. Jeg må op og pakke." Sagde Poul, og forlod os i stuen. 
"Nåå.. Jeg tror Madison bliver skuffet," mumlede Niall. 
"Hvorfor?" Spurgte jeg, og kiggede forvirret på ham. 
"Du ved.. Poul rejser bare når Madison lige er kommet?" Svarede Niall. 
Nåååår.. Det kan han vel havde ret i? 
"Nogle der vil med ud og spise?" Spurgte El, og smilte. 
"Tjaa.. Jeg vil da gerne?" Svarede jeg, og kiggede på de andre drenge. 
De nikkede bare, og smilte. 
So.. Lad os tage ud, og spise!

*****

"Orrhh.. Dejligt at komme hjem!?" Udbrød Niall, og smed sig i Pouls sofa. 
"Ehhm.. Skal vi ikke gå op, og se om de stadig sover?" Spurgte El, og smilte. 
"Det kan umuligt sove nu!?" Udbrød jeg. 
"Kom nu bare.." Sagde El, og tog min hånd, og flettede vores fingre sammen. 
Vi gik op på værelset, og WHAT!? 
Madison's pink dyne lå på gulvet, mens Madison lå og delte dyne med Zayn ? 

Øer jeg den eneste der er forvirret? 
Undskyld mig.. Hvad sker der lige her?
"Ehh.. Sover i?" Spurgte jeg, måske lidt dumt? 
En 'mhm', lyd kom fra Madison. 
"Omg.. De ligger jo sammen?" Sagde El, og kiggede overraskede på dem. 
"Drenge!" Råbte jeg, fordi jeg lige skulle havde drengene til at se det her. 
Ikke engang den vækkede dem, er de døde? 
"Hvad såååå.. Wow?" Sagde Harry, og grinte. 
"Hvad.. Gik jeg ind på Madison's værelse for at hente en dyne, som hun ikke engang bruger!?" Spurgte Niall, og kiggede på dem. 
"Ja, det ser da sådan ud.." Sagde jeg, og kiggede på dem. 
"Skal vi ikke lægge en plan?" Spurgte Harry, og smilte ondskabsfuld. 
Straks nikkede Niall, og jeg. 
"Jeg tror bare jeg springer over.." Sagde El, og smilte. 
"Ja, jeg skal ikke have ballade med Zayn - eller Madison." Sagde Liam, og gik nedenunder med El. 
Faktisk kunne jeg godt forstå El, hun vil ikke have nogle problemer med Madison fra starten af. 
Men det skal jeg jo sige - for jeg skal være den forstående kæreste. 
"Nåå.. Skal vi gå igang?" Spurgte Niall, og smilte. 
"Hvad med at vi hopper på dem.. Til at de vågner?" Spurgte Harry. 
"Du er genial, skat!" Sagde jeg, og smilte. 
Du ved brormance? 
"Pååååå deeeeeem!?" Råbte Naill, og løbede over mod senge, og begyndte at hoppe på Madison, og Zayn. 
Harry og jeg løb også over og hoppede på dem.. 
"Hvad fanden.." Mumlede Zayn, og satte sig op. "Heey! Jeg sov ren faktisk!?" Sagde han, og kiggede vredt på os. 
"Jaaah, og du ligger vist rigtig godt," sagde Harry, og hentydede til Madison. 
Zayn rullede med øjene, og svarede: "Ja, jeg lå faktisk ret godt..", og lagde sig ned igen. 
"Heey Zayn, du kan ikke ligge og sove hele dagen.. Klokken er.." Sagde jeg, og tog min iPhone op af lommen, for at tjekke hvad klokken var. "04.56!?" Udbrød jeg overraskedet. 
"Jaa.. Lav noget aftensmad, såååå.. Vækker jeg Madison.." Mumlede han, med hovedet ned i puden. 
"Jaja.. Som om," sagde jeg, og satte mig ned i sengen. "Sig til Liam, at han skal lave.. Spagatii med kødsovs.." Sagde jeg, og smilte til Niall. 
Niall nikkede, og løb nedenunder. 
"Nåå.. Lou, skal vi vække Madi Mus?" Spurgte Harry, og smilte ondskabsfuld. Jeg grinte, og nikkede. 
"Madiiiiiiiiisooooooooon!?" Råbte Harry virkelig højt... Virkelig, virkelig, virkelig, virkelig højt!? 
Madison satte sig op, og kiggede uforstående på Harry. 
"Hvad?" Spurgte hun, og kiggede rundt. 
"Ehh.. Er du sulten?" Spurgte jeg dumt. Hun nikkede, og smilte. "Sååå... Liam er igang med at lave noget aftensmad.." Sagde jeg, og smilte. 
"Nåå.. Hit med en bluse, t-shirt, noget jeg kan have på.." Mumlede Madison, og kiggede rundt. 
Jeg kiggede også rundt, og så en sweater.. Det var Zayn's ynglings? jeg gik over og tog hen, og satte mig over sengen igen.
Det gjorde vel ikke noget at Madison lånte den - selv om at jeg faktisk varieret så,usikkerpå om hun overhovedet måtte, for en dag jeg ville låne den.. Blev Zayn lidt sur, fordi.. Det var hans ynglings sweater? Ingen måtte låne den, ikke engang.. Hans Els kæreste, altså da de var kærester? 
"Her," sagde jeg, og gav Madison sweateren, som hun med glæde tog imod. 
"Taaaak, Lou!" Sagde hun, og tog den på. Zayn løftede hovedet, og kiggede på Madison. 
"Heey, det der er faktisk min ynglings sweater!?" Sagde han, og kiggede på hende. "Jamen.. Zaynbasse, jeg låner den jo bare.." Sagde hun, og rejste sig op. 
Jeg kiggede på hende.. Sweateren går til lige under hendes numse, og den sad ret løs.. Det så sød ud? 
"Gud.. Den dufter jo godt!?" Udbrød Madison, og smilte.. "En dufter af Zayn?" Sagde Harry. 
"Såå dufter Zayn jo godt.." Lød det fra Madison. 
"Det kan da ikke bare.." Lød det anklagerne fra Zayn. "Rolig.. Du får den jo tilbage.." Sagde Madison, og kiggede over på Zayn, som nu havde sat sig op.
"Eller.. Måske ikke?" Sagde Madison, og forsvandt. 
Ehhhm... Han fik den nok aldrig tilbage, igen?
"Hvem gav hende den?" Spurgte Zayn, og kiggede på (først) Harry, og bagefter mig. "Det var Louis," sagde Harry, og smilte. 
Tak, tusinde tak, Harry. Det hjalp utrolig meget..? 
"Fedt - nu får jeg den jo aldrig igen?" Sagde Zayn ironisk. 
Faktisk.. Så ville jeg tro at det der 'Fedt' var ment ironisk, men ikke det der med 'nu får jeg den aldrig igen,' skulle nok passe. 
"Få noget tøj på, og kom ned i stuen til os andre.." Sagde jeg, og gik ned i stuen - til de andre? 
Faktisk gik jeg ind i køkkenet, hvor jeg havde regnet med at se Liam, men der var igen Liam - kun en Madison, som sad og drak vand? 
"Skulle Liam ikke-" "Han sover.." Afbrød Madison mig, og smilte. 
"Kan du ikke la-" "Kan du lide brændt mad?" Afbrød jeg hende, og hentydede til at jeg faktisk ikke kunne lave mad. 
"Naarh.. Men vi kan hjælpes?" Spurgte hun. Jeg nikkede, og smilte. 
Madison gik hen til køleskabet, og tog nogle gulerødder ud af køleskabet. 
GULDERØDDER!? 
NAM, NAM, NAM, NAM, NAM, NAM!!!
"Hvor er Poul?" Spurgte Madison, og satte sig på køkkenboret igen, med en pose GULDERØDDER i hånden. 
"I L.A." Svarede jeg, og kiggede på hende. 
"Hvad?" Spurgte hun med et skuffet blik? "Jeg er.. Skuffet," sagde hun. 
Hun havde vidst rigtige følser? 
"Skuffet over hvad?" Spurgte en person bag mig, jeg vendte mig om, og så Zayn. 
"Over Poul.." Svarede hun, med et halv sårede blik. 
Var hun ked af.. Noget? 
"Hvad er der med Poul?" Spurgte jeg nysgerrigt, og kiggede på Zayn, som stod med et lige så nysgerrigt blik, som jeg. 
"Undskyld mig.." Sagde Madison, og gik ud af køkkenet. 
"Sagde jeg noget forkert?" Spurgte jeg, og kiggede over på Zayn igen. 
"Hvad har i sagt til Madison?" Spurgte El, som pludselig var i køkkenet. 
"Jeg spurgte bare hvad hun var skuffet over - det var noget med Poul.." Forsvarede Zayn sig. 
"Oh.. Måske skulle jeg.. Snakke med hende?" Spurgte El, og smilte sin fantastiske smil. 
Jeg nikkede, og kyssede El på kinden, før hun forsvandt. 
Jeg kiggede på Zayn, og spurgte: "Skal vi lave noget aftensmad?". 
Han nikkede, og vi begyndte at lave noget aftensmad - eller morgenmad som Madison og Zayn ville have kaldt det? 
"Zayn.. Hvad syntes du om Madison?" Spurgte jeg, og smilte lidt for mig selv, mens jeg fandt det vi skulle bruge, til at lave aftensmad. 
"Hun er vel fin nok.." Svarede han. 
Fin nok..? 
De har.. Jo lagt i ske, og så er hun fin nok? 
Han gemmer på noget.. Jeg kan mærke det..
"Okay.." Mumlede jeg, og ville ikke spørge mere ind til det.. 
"Hvordan fanden kan du enligt sove så længe?" Spurgte jeg, og skravlede gulerødder. 
"Ja, det overraskede også mig.. Jeg må have vært virkelig træt." Sagde han, og kogte pasta. 
"Du ved den t-shirt der, Madison har på sit værelse.. Har du ikke også set den før?" Spurgte Zayn, pludselig. 
Jeg tænke mig om, og.. Jo, den har jeg set før. Ikke bare en gang, men mindst 100 gange. 
Det var ikke en af drengens t-shirts, ved jeg.. 
"Jooo.. Mange gange." Endte jeg med at svare, mens jeg prøvede at komme i tanke om hvor jeg havde set den henne.. 
Ohh.. Gud, sig det er løgn. 
Det var Justins? 
"Omg.." Mumlede jeg for mig selv, ret lavt eftersom at jeg ikke lige gad at Zayn hørte det.. 
"Hvad?" Spurgte Zayn.. 
Altså... Hvordan skal jeg ligesom sige det.. 
Hvad med: "Madison har på en eller anden måde fået fat i Justins t-shirt. Så enten var hun en eller anden syg fan af ham, eller så kender de hinanden - som i haft en flirt - eller.. Noget jeg ikke lige har tænk mig frem til.."
Det kunne jeg da godt sige.. Eller nej? 
"T-shirten er Justins." Sagde jeg, og ventede nu bare på at der ville komme et: "HVAD!?" Fra ham.. 
"HVAD!?" 
Der kom det.. Jaah, jeg kender ham godt, hva? 
Han vidste helt sikkert godt hvem Justin jeg snakkede om.. 
"Ja, altså.. Han har ihvertfald også den samme.." Svarede jeg. 
"Oh.." Kom det far Zayn. "Måske skal vi bestille pizza?" Tilføjede han, og kiggede over på mig. 
Jeg nikkede, og sagde: "Hvis du ringer, så spørg jeg hvad folk vil have." 
Jeg gik ind i stuen. 
"Hvilken Pizza skal i have?" Spurgte jeg, og kiggede på drengene. 
"Ehh.. Noget der smager godt," sagde Niall, og smilte. "Pizza.." Svarede Harry, og blinkede med det ene øje. "Jeg tror jeg tager.. 75!" Svarede Liam, og smilte.  
"Come on, hvad skal i andre have?" Spurgte jeg. "Ehh.. 23, 76, 89 og.. 56." Sagde Niall. 
"Jeg tror jeg vil have en.. 34'er.." Svarede Harry. 
"Gå lige ind og sig det til Zayn.." Sagde jeg, og gik ovenpå. 
Jeg bankede først på døren og ventede på et: "Bare kom ind." 
"Koooom innnd!" 
Jeg gik ind, og satte mig i sengen. 
"What's up?" Spurgte Madison, og smilte. 
"Hvad skal du have på din pizza?" Spurgte jeg, og smilte. "Ehhm.. Pepperoni.." Svarede Madison, og smilte. 
Jeg nikkede, og kiggede på El. "Det samme," svarede hun, og kyssede mig på munden. Jeg kyssede selvfølige med. 
"Sorry, det er ikke for at afbryde jeres 'romance' eller hvad det nu hedder, men er der nogle der har set Hindbær?" Spurgte Madison, og afbrød Eleanor, og jeg. 
El trak sig væk, og sagde måske lidt dumt: "Hindbær.. Det er da ikke bær-tid?" 
"Hun mener Poppy.." Hviskede jeg til El, med et lille fnis. 
"Når.." Mumlede El, og grinte lidt. "Men nej." Tilføjede hun. 
"Jo.. Hun ligger nede i hundekurven, i køkkenet sidst jeg så hende." Sagde jeg, og straks var Madison væk. 
"Kom!" Sagde El og løb nedenunder, og ind i køkkenet. 
"Nuurh.. Hvem har dog købt det der dumme noget til dig, du skal da sove i min seng mens jeg er her, Hindbær-skat?" Sagde Madison som sad nede på gulvet, hvor Hindbær sad på hendes skød. 
"Nuurh.." Sagde El, og grinte lidt, hvilket fik mig til at smilte. 
Hendes grin gjorde mig altid i godt humør. 
Hun var helt fantastisk.. 

Mine søde tanker blev dog forstyrret af en ringeklokke - hvilket helt sikkert betød at vores pizza var kommet, for håbelig.
Jeg gik ud, og åbnede døren, og det var vores Pizzaer. 
"Her," sagde drengen, og gav mig 77 bakker/kasser/hvad det så end hedder, mens han smilte. 
Okay.. Måske overdrev jeg, der var nok kun 12, men okay.. 
"Tak," sagde jeg, og dog i mod dem, og gav drengen pengene, og lukkede døren. 
Jeg gik ind i stuen med Pizzaerne, stillede dem på bordet, og skulle lige til at sette mig ned, da døren ringede igen. 
Straks var jeg ude i, og havde åbnet døren. 
"Perrie?" Spurgte jeg forvirret, og kiggede på Perrie som stod i døren. "Hvad laver du her?" Tilføjede jeg. 
"Er Zayn her?" Spurgte hun. Jeg nikkede, og lukkede døren lidt mere op, så hun kunne komme ind. 
"Zaaaaaaayn.. Det er til dig!" Kaldte jeg, og gik ind i stuen - mens jeg forlod Perrie i gangen. 

Jeg skulle lige til at sige: "ikke fordi jeg har noget imod Perrie.", men jo, jeg har noget imod Perrie. 
Hun har bare knust Zayn's hjerte så mange gange - men alligevel tager han hende tilbage. 
Danielle og Eleanor syntes også Perrie er ret nærtagende, og ikke særlig snaksalig. 
"Hvem er der?" Spurgte Zayn, som vækkede mig fra de døde - eller bare fra mine tanker. 
"Perrie," svarede jeg, og forsatte ind i stuen. 
"Hvem var-" "Perrie," afbrød jeg Niall. 
"Oh.." Lød det fra El. "Hvem er Perrie?" Spurgte Madison, og smilte. 
"Zayn's kære-" "Hans eks kæreste" afbrød Liam, Harry med et smil. 
"Oh.." Lød det fra Madison, med munden fuld af Pizza. 
Jeg skulle lige til at sige noget, men blev afbrudt af en råbene: "Det var dig der var mig utro, ikke omvendt!? 3 gange enda! Jeg syntes du skal gå, NU!?" 
Man kunne tydelig høre at det var Zayn der råbte - hvilket gjorde mig nervøs, Zayn har jo svært ved at styre sin vrede. 
Liam og jeg rejste os op, og gik ud i gangen. 
"Jamen.. Det var jo bare.. Det var fucking kun 3 gang!" Sagde Perrie, og kiggede sårede på Zayn - som bare så vred ud.. 
"Tror du måske ikke jeg har følser!?" Udbrød Zayn vredt, mens han gik hen mod døren, for at sikkert at skride. 
"Zayn du kan sgu da ikke bare skride fra alt ting!?" Sagde Perrie,og rev fat i hans t-shirt. 
Zayn vendte sig om, med lyn i øjnene (nærmest), før han sagde: "Jeg gør, som det passer mig!", og forsvandt ud af døren. 
"Perrie, gå hjem.." Sagde Liam, og fik Perrie til at skride. 
Jeg løb ind i stuen, og nærmest råbte: "Zayn er forsvundet!?" 

 

❤❤❤❤❤❤

Jaah.. Det var det kapitel? 

Tilfreds? 

Nå..

Ahahahahah.. Husk at Like hvis i lyster! 

Nej, vent.. 

Bare Like, fordi i syntes jeg er sød?

Og måske ikke? 

Men altså.. Bare så vi får det på plads: Jeg har intet imod Perrie.. Men noget skulle jo lave lidt drama, ikke? 

Og.. En ting mere.. 

Hvis i ikke forstår mig, så er det fordi at jeg er Jysker, og du er sjællændere? 

Eller noget andet.. Et rumvæsen? 

Nej, jeg stopper bare her, i ved jo at jeg elsker jer? 

"Læg en bedsked, også svare jeg tilbage. Like ellers kommer jeg, og glor på dig når du sover," 

Møøøøøøs! 

X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...