Olis HIstorie

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2013
  • Opdateret: 14 maj 2013
  • Status: Igang
Mars er opdelt i områder. Ejeren af hvert område er et menneske der bestemmer over alle de mus som han/hun ejer. de kan sælge og købe indbyrdes eller på det store market. Menneskene har Rotterne som hjælper. mange mus er rædselslagen for rotternes og menneskenes våben, men få står imod og tager smerten. Der er meget få Mus som lever frit i deres eget område. der er også omstrejfer som ikke har en ejer. Nogle få rotter har også startet deres eget område hvor de forsker med alle de mus som de kan kidnappe fra menneskene.
Det her er en historie om en lille omstrejfer der bliver fanget af disse rotter.

0Likes
0Kommentarer
346Visninger
AA

1. En tur i byen.

Rundt omkring på Mars forsvinder unge marsianer, mens de er i byen om aftenen. De dukker aldrig op igen. Der er intet som befolkningen kan gøre. De bliver fanget af HUFF (det Hemmelige Ulovlige Forsknings Fængsel.) De bliver lokket væk fra deres venner og ført til dette sted, som ligger et øde sted i en af Mars ørkener. Her bliver de spæret inde i en celle og bliver brugt som forsøgsdyr. Det er nogle rotter som er ude på at lave en uovervindelig hær af Mus med forskellige kræfter, som fx. at kunne flyve uden vinger, at kunne gå igennem ting, at kunne dræbe uden den mindste ansigtstrækning. Det er en forskning der har været i gang i mere end hundrede år. Men alle forsøgspersonerne er døde af det stof de får ind i kroppen. Der er aldrig en der overlever. Der kommer mindst 10 nye Mus til fængslet hver dag. De er alle mellem 15-19 år.

 

Det er en helt almindelig aften i New York, Mars. En gruppe rotter er ude for at tage Mus med. De ved præsis hvor de normalt holder til.

 

OLI:

Jeg gik lige så stille ned af gaden, mens jeg tænkte på Marcus, idag er det min fødselsdag, jeg bliver 13. Jeg skulle havde mødt min kæreste Marcus i et område langt herfra, men jeg blev jagtet væk og kom aldrig til at se ham. Jeg savner ham meget, det er længe siden jeg har set ham sidst, men jeg snakkede i telefon med ham igår, det gør jeg tit. Jeg opdagede at der var en rotte der fulgte efter mig. De har aldrig gjord mig noget, så jeg har aldrig været bange for dem, men det irriterede mig når de fulgte efter mig. Han havde fulgt mig i et stykke tid nu. Jeg begyndte at løbe og han fulgte trop. Jeg var lige ved at slippe fra ham, Jeg drejede rundt om et hjørne og standsede. Det var en blindgyde. Jeg vendte mig for at komme ud af blindgyden og videre ned af vejen. Men der holdt en bil, den var bakket ind i gyden for bagenden vendte mod mig. omkring bilen stod der en lille flok rotter og kikkede på mig. Jeg kikkede hurtigt rundt på de tre væge, ingen døre, ingen vinduer, ingen flugtvej. Ham der havde forfulgt mig stod og pustede: "Han er godt nok hurtig!" "Han er ikke gammel nok. Han er højest ti." Sagde en anden. Det gjorde mig irriteret. Jeg er ikke særlig høj af min alder, men jeg er stolt af det. Det er kun træls når rotter kommentere det på den måde. "Det er lige meget. Han er old school look. Så vi skal havde ham med." Sagde en tredje. "Så få han for helved ind. NU" Rotterne gik hen mod mig. De prøvede at holde mig, men jeg slog og sparkede omkring mig så de ikke kunne holde fast i mine flyvende lemmer. Jeg blev ved at slå om mig og ramte dem også indimellem, men jeg begyndte at blive træt, og de fik fat i mig. Der var nogle der holdt mine arme og en der holdt fat i min hale, mens en fjerde holdt en fugtig klud op foran min mund, og næse. Jeg holdt vejet så længe som jeg kunne, men blev hurtigt nød til at trække vejret for at få luft i lungerne. Jeg kunne mærke at jeg mistede bevidstheden mens jeg trak vejret. Det sidste jeg hørte inden min krop blev helt slap var: "Nu skal..."

 

Da jeg vågnede, lå jeg på jorden i gyden. Rotten snakkede stadig. Jeg havde kun været bevidstløs i få sekunder. "Se så at få ham ind." Sagde rotten. De to som skulle få mig ind i vognene løftede mig i armende. idet de tog det første skridt rejste jeg mig og drejede rundt så de var nød til at slippe mig. Jeg løb hen mod gaden, men jeg nåede aldrig derhen. Jeg var svimmel efter at jeg har været bevidstløs, og noget rampte mig i armen, jeg faldt og mistede bevidstheden igen.

 

 

Da jeg vågnede lå jeg i en seng, jeg havde et tæppe over mig. Jeg åbnede øjende og kikkede mig omkring. Der sad en mus på gulvet. Han så ud til at være en 18-19 år. "hej." sagde han. "endelig er du vågnet." jeg kikkede på ham. "hej. Hvor er jeg?" "du er i et hemmeligt fængsel hvor der bliver lavet forsøg på unge mus. Det vil sige os. Man er heldig hvis man overlever en uge herinde." "hvem er du?" "det er lige meget." "det tror jeg ikke rigtig på." "lad os sige at det er en mindre detalje. Hvor kommer du fra?" "jeg er født i en bjergkæde også da mine forældre blev mast under nogle sten da jeg var tre har jeg klaret mig selv siden da. Hvad med dig?" "jeg kan ikke helt huske det. Jeg har været her længere end nogle andre, fordi de ikke har turde og give mig det der stads som de dør af. Men det kan være at det kommer." "okay. Men tror du at de  vil gøre det ved mig?" "det ved jeg ikke. Kun hvis de finder dig forsøgsagnet. Men det er meget sjældent at de ikke finder nogle uagnet. Så vidt jeg ved så er jeg den eneste." "okay." sagde jeg og lagde mig ned, og faldt i søvn.

Da jeg vågnede lå jeg alene i sengen, ham drengen var ikke herinde. Der stod tre rotter foran mig. "kom her lille ven." "hvorfor skulle jeg?" jeg satte mig op af væggen og kikkede bestemt på dem. To af dem kom hen til mig, de tog fat i mine arme og holdt mig fast. Da den tredje kom hen imod mig sparkede jeg ud efter ham. Han tog fem skridt tilbage, han gav et nik til de to der holdt mine arme, og før jeg vidste af det var mine hænder bundet til sengegæret og de holdt mine ben og min hale fast. Han kom hen mod mig igen. Han gik op ved siden af mig og tog fat i min T-shirts ene ærme som han hev op, han fandt en sprøjte frem med noget sort stads i. "bare rolig, lille ven. Det gør ikke ondt." "jeg er ikke lille, og jeg er ikke din ven. Og jeg tror ikke på dig." "det behøves du heller ikke." han stak sprøjten ind i min skulder og trykkede det der stads ind i mig. "AAAVVV" skreg jeg. De slap mig og bandt mine arme op mens jeg ømmede mig over sprøjten. Da de var kommet ud og døren var blevet lukket igen, kunne jeg rejse mig. Jeg gik hen mod døren, men lige pludselig gjorde min mave ondt og jeg faldt sammen på gulvet. Jeg tog mig til maven, jeg faldt om på siden, og lige pludselig var alt i mit hoved kaos.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...