Egtvedpigen

"Uyua svævede mellem tågerne og bevidstheden om at noget gjorde forfærdeligt ondt.Det skar dybt i hende og hun vidste at noget var galt, noget var gået i stykker. Hvordan var det muligt at noget kunne gøre så ondt? Noget dimrede for hende..Langt væk kunne hun høre hysterisk barnegråd og en mandestemme der talte beroligende.Hun følte at der var noget vigtigt hun skulle huske.Hun følte at hun skulle vågne op, men hun kunne ikke huske hvorfor og hun ville bare væk fra smerten, ind i tågerne.
Barnegråd? Hvem græd? Og var det Uljirs stemme der talte så blødt og blidt?"



-Uyua var bare fjorten år gammel, da hun første gang fik lov at bedanse den hellige labyrint, til lyden af brummere, fløjter, lurer og trommer.
Hun blev kort efter gift med høvdingesønnen Ulgir og skulle nu til at vende sig til ikke blot at den status giftermålet gav hende, men også det ansvar hun nu, som Solen og Åndernes udvalgte, havde overfor stammen. Dette er fortællingen om Egtvedpigens liv i årene op til hendes død.

32Likes
19Kommentarer
3645Visninger
AA

8. Efterord og Ordforklaring

Efterord

 

Jeg har i min novelle taget mig friheder i fortolkningen af Bronzealderen, hvilket naturligvis også har været nødvendigt, for at kunne forfatte episoder fra Egtvedpigens liv, som man ikke kender det mindste til, udover, hvad man kan tolke sig til ud fra hendes udseende og gravgaver.

Jeg har dog forsøgt at holde mig til fakta, da det har været mit mål at skabe en fortælling der giver et godt billede af, hvordan hverdagslivet forløb i Bronzealderens Danmark.

I fortællingen har jeg nævnt flere genstande, man ikke kender fra Bronzealderen, men som er fundet i arkæologiske udgravninger af Stenalder- og Jernalderbopladser. Disse genstande kan teoretisk set også have eksisteret i Bronzealderen, de er blot ikke blevet fundet eller er gået tabt i de tusinder af år der er gået, og jeg har derfor valgt at medtage dem i min fortælling.

 

Ordforklaring:

 

Brummer: Spidsovalt "instrument" kendt fra Stenalderen. I brummerens ene ende er boret et hul, hvortil en lang snøre er fastgjort. Den brummende lyd fremkaldes ved at svinge brummeren i luften.

 

Lur: Musikinstrument fra Bronzealderen. En lur er fremstillet af bronze og formet som et langt, slankt horn.

 

Ildbuk: Fund fra Jernalderen. Man kender ikke ildbukkens nøjagtige formål, men de findes som regel parvis og i nærheden af et ildsted.

 

Sprang: håndarbejdsteknik til fremstilling af elastiske, netagtige tekstiler. Kendes i Danmark tilbage fra Bronzealderen.

 

Ormemåne: Gammelt udtryk for julimåneden, hvor det er varmt og slangerne bevæger sig ud i det fri for at sole sig.

 

 

Navnenes betydning og tilbliven:

 

Det var for mig ikke nok at bruge navne der kendes fra vikingetiden eller jernalderen. Jeg ved hvor meget sproget har udviklet sig fra dengang og op til nu, så hvor anderledes måtte ordene ikke lyde i Bronzealderen, da man ikke engang havde skriftsproget, til at holde det talte sprog fra at udvikle sig for meget. Jeg måtte dog have et udgangspunkt for navnene og blev nødt til at tage til takke med at bruge fx. runer som udgangspunkt.

 

Navnet Uyua, har ikke nogen betydning, men er et navn jeg opfandt da jeg var yngre og som jeg har gemt til en hovedperson i en novelle jeg en dag ville skrive. At navnet så blev valgt til denne fortælling, var fordi jeg havde brug for et navn der klingede ur-agtigt. Og vokalerne U og A, lyder for mig meget basale og jeg forestiller mig at de har indgået hyppigt i sprogene i Oldtiden.

 

Høvdingesønnen behøvede også et navn. Jeg ville også gerne have at dette navn skulle starte med U, men var ellers rimeligt blank og endte faktisk med at taste nogle tilfældige bogstaver på computeren - Uljir. Det var jo ideelt - "ir"-endelsen er meget skandinavisk og gammel, så det var jeg godt tilfreds med! Senere søgte jeg lidt på nettet og fandt ud af at Ull, som jo lyder som Ul, på oldnordisk ikke overraskende betyder uld og at Ir, der lyder som jir, på oldnordisk betyder kobber.

Det fandt jeg lidt morsomt, da man mener at Danmarks største handelsvare i Bronzealderen var uld, som sydpå (og i England) blev byttet tilkobber og tin.

 

Navnet til Uyuas og Uljirs søn, var jeg totalt blank på. Jeg kom tilfældigvis på, at Uyua måske ville opkalde sin søn efter fx. en hjort og gik straks igang med at undersøge, hvad hjort hed på oldnordisk. Det viste sig at ordet for hjort på oldnordisk hed hjörtr - hvilket jeg syntes var lidt kedeligt. Så jeg begyndte at tænke i andre baner og nåede frem til at han skulle hedde Hreinnhjassir - hornet isse.

 

Navnet på hesten der i følge Bronzealderens myter trak solen over himmelen kom til at hedde EhwaR. Navnet er ganske enkelt inspireret af Jernalderens E-rune "Ehwaz", der betyder hest.

 

Trællenes navne. Jeg har ingen anelse om, hvor Bronzealderens trælle har været fra. Måske fra lokalområdet, men det forekom mig mere sandsynligt at man ville tage nogen udefra - nogen der ikke lignede een selv, så det var nemmere at skældne. Jeg besluttede mig derfor for at trællene vel godt kunne være hentet fra de slaviske lande - der netop har fået navn pga. den slaveforsyningskilde området var - ligesom de blev i Vikingetiden. 

Fordi jeg ingen fornemmelse har for det slaviske sprog og dets historie, valgte jeg at tage til takke med slaviske navne, der stadigt er i brug, men samtidigt lød lidt barske og gammeldags.

 

Andre navne er inspirerede af runer og jernaldernavne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...