The battle against the unknown

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2013
  • Opdateret: 21 mar. 2013
  • Status: Igang
Emily og Nick har aldrig set hinanden før, men det bliver der lavet om på. På en helt almindelig aften får de pludselig et uventet hologram, som indeholder en vigtig besked. De bliver sendt til en ukendt dimension, med en mission om at rede menneskeligheden og selve Moderjord. Men klarer de udfordringen og kommer levende hjem eller går det galt?

1Likes
0Kommentarer
368Visninger
AA

2. Kampen mod det ukendte

Næste dag blev de udstyret med dragter, hvor der var tilsat våben og div. former for beskyttelse. Det var tydeligt, at de var nervøse og spændte på, hvad der nu skulle ske. Den nu ellers så flinke mand førte dem hen til en dør, Nick kiggede op og derefter hen på Emily, hun sendte ham et blik og de gik sammen gennem døren. Der kom en pludselig støj, alt snurrede rundt og en kvalmende fornemmelse kom til syne. Det var uendeligt og ville ikke stoppe, som når man rejser gennem tid og sted og der ingen ende er. Men var det også det de gjorde? Hvor var de egentlig på vej hen og hvad ville deres forældre sige? De fik ikke skænket forældrene en eneste tanke, men lige nu var der også noget vigtigere, som stod på spil. De skulle vinde det her, selvom det nok stadig ikke helt var gået op for dem, hvad det var de havde rodet sig ind i, eller nærmere var blevet rodet ind i.

De blev sammen slynget ud på en platform. Hvor de var vidste de ikke, men det var helt sikkert at de skulle finde ud af, hvor The M's holdte til. De tog øjenkontakt og blev enige om at dreje rundt om hjørnet. Det gik straks op for dem, at det var en kæmpe højteknologisk rumfærge de befandt sig på. De fandt deres pro.shooter frem og holdte dem ned langs siden, så de ikke vækkede mistanke lige med det samme. De drejede mod indgangen og trak vejret dybt. Nick løftede hurtigt pro.shooteren og skød den ene vogter, den anden skød Emily selvom hun ikke var meget for det, men det var nødvendigt. Det var ikke mennesker de havde med at gøre, men et ekseptionelt højtudviklet menneske, hvis man da ku kalde det for det. Disse væsner havde menneskets bygning, men det var vidst også det eneste! Nick begyndte "Emily bevæg dig langsomt efter mig og dæk mig så godt du nu kan, eller er..." Game over, tre tilhængere fra The M's stod sigtende på ham med deres egen udgave af en ellers meget skarpladt skyder. Emily fik sigte og skyndte sig at skyde de tre vagter. "Når så du troede ikke, at jeg kunne finde ud af at bruge sådan en?" Hun sendte ham et nedladende smil og fik et noget overraskende ansigts udtryk tilbage. Jo flere mænd de fik skudt, jo tættere kom de på generatoren - den de skulle slå ud af kurs. Men pludselig lød der en kraftig lyd, en så kraftig lyd, at det føltes som om der var tilsat højtalere overalt, men de kunne ikke få øje på nogen højtalere. De tog et par skridt tilbage og lyden stoppede. Det samme gjorde Nick og Emily, lyden af en rullende flaske lød bag dem. De vendte sig om og en frygt kom pludseligt angrebene mod dem.  Men så gik alt sort...

Nogle timer senere vågnede Emily op, men hvor var Nick? Hun ledte rundt i lokalet, men kunne ikke få øje på ham. En vrede steg op i hende. Hun tog en granat frem og sprængte døren i luften, tårerne rullede ned af hendes kinder. Hvad fanden skulle hun stille op? Hun løb forvirret ud på den nærmeste gang og skød de mænd der nu ellers var derude. Hun var iskold og forstod ikke hvor Nick var henne og hvad de havde gjort ved ham. Hun sparkede alle døre ind for at se om han var der, men der var intet spor at gå efter.  Hele etagen var så godt som gennemset, så hun besluttede sig for at køre op på næste etage. Igen var der en rund elevator lavet af glas, hun kom i tanke om sit hjem, om sine forældre, sit værelse før hun havde modtaget det skide hologram.

Hun sparkede endnu en dør ind med håb om, at Nick var derinde. Men heller ikke her fik hun så meget som synet af ham. Hun gik håbløst rundt i lokalet for at finde ham, men uden held. Hun stod opgivende stille midt ude på det store gulv, da hun pludselig mærker noget som blidt rammer hendes hovedbund, en ubehagelig følelse. Hun kører hånden gennem håret og ser nu blod udtværet på hendes hånd Hun træder et skridt tilbage og kigger op, endnu en blodplet falder ned ved siden af hende. Hun tager små hop på stedet, kigger forvirret til alle sider og beslutter sig for at løbe videre op på næste etage. Da hun får sparket døren ind ser hun medlemmer fra The M’s stående rundt om ham som en samlet flok. Han lå placeret på hvid briks, som mere eller mindre var rød af blod. Hun ville i dette sekund ønske at det var en ambulance som var kommet for, at hjælpe ham. Men fandt ligeså hurtigt ud af, at det kunne hun godt glemme alt om. The M’s trådte til side og hun så ham. Så ham ligge der med tårer rullende ned af hans kinder, blod i hele ansigtet og på det meste af kroppen. Hun skreg og trak hurtigt skyderen frem. Lidt efter lidt kom der flere og flere tårer løbene ned af hendes blodige kinder. Hun bed sig selv i læben og kiggede til højre, hvor hun fandt selveste generatoren. Hun vidste godt, at hun ikke kunne skyde hele flokken hurtigt nok, til selv at undgå at blive skudt.  Så hun trak en granatbombe op af hendes bælte uden nogen lagde mærke til det. Hun udstødte et lille piv og kastede den derefter hen mod generatoren. Der lød et kæmpe brag…

Lidt efter vågnede hun op igen som hun havde gjort tidligere. Men denne gang sammen med Nick. Der var helt stille og hun fandt hurtigt ud af hvorfor. Alle. Ja alle fra The M’s var døde, det var generatoren som var deres energikilde, men den var nu sprængt i tusinde stykker. Hun løb op til Nick og holdt rundt om ham i et fast greb. Hun prøvede på at tørre det værste blod af hans ansigt. Hendes hånd kørte op til flere gange gennem hans hår. Han åbnede blidt sine øjne og jamrede sig. Han havde tydeligvis ondt. Men lige nu og her var der ikke så meget hun kunne gøre for ham, så de måtte skynde sig tilbage til The X’ers og jorden... Nu havde de jo udført missionen... Sammen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...