The battle against the unknown

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2013
  • Opdateret: 21 mar. 2013
  • Status: Igang
Emily og Nick har aldrig set hinanden før, men det bliver der lavet om på. På en helt almindelig aften får de pludselig et uventet hologram, som indeholder en vigtig besked. De bliver sendt til en ukendt dimension, med en mission om at rede menneskeligheden og selve Moderjord. Men klarer de udfordringen og kommer levende hjem eller går det galt?

1Likes
0Kommentarer
347Visninger
AA

1. Et ukendt folk med en mission

Der findes en række mennesker, meget få mennesker, men de er der. Mennesker som kan opfange selv de mindste signaler. Disse mennesker er blandt os på jorden, spredt som når vinden sætter gang under en bunke blade. Der er ikke mange af dem, men de er der. Ingen ligger mærke til, at de er der, eftersom de ligner ligeså meget et menneske som alle os andre gør. Tilsammen kalder de sig selv for The X’ers. Disse mennesker havde fået tilsendt signaler, som varslede om en stor meteorregn, efterfulgt af en kæmpe meteor. De fandt hurtigt ud af, at jorden aldrig ville blive sig selv igen efter denne kæmpe meteor. Menneskeheden ville blive total udryddet og kæmpeødelæggelser ville forekomme over hele jorden. Efter lidt uenighed blev de enige om, at de ikke bare kunne kigge på som tilskuere imens hele jorden ville bryde sammen. De ville gøre noget, de vidste godt, at det kunne få store konsekvenser og være meget risikabelt for deres egen overlevelse, men det var det værd, jorden skulle ikke gå tabt og sive som sand mellem fingrene på dem.

Emily er en smuk, feminin pige. Hun har de flotteste blå øjne, det flotteste mørke hår og en flot brungylden hud. Hun er lige blevet 17 og har stadig hele livet foran sig. Hun bor midt i Chicago sammen med hendes familie og venner. Hun har aldrig mødt Nick og ved ikke hvem han er. Det samme gælder Nick, de to unge mennesker ved ikke, at de en dag vil blive forenet og udvalgt sammen. Nick er en ung mand på 18, som dagligt træner og gør meget ud af sig selv. Han bor i udkanten af Chicago og ved heller intet om, at han bliver udvalgt.

The X’ers var engang en del af The M’s. The M’s er en gruppe højtudviklede mennesker, som holder til ude på en højteknologisk rumfærge. De er ikke til at spøge med og kan på et halvt sekund beslutte jordens undergang. The X’ers blev bekymrede og synes det begyndte at tage overhånd, derfor forlod de rumfærgen og tog til Jorden. De kan stadig føle, hvad der sker der ude og har derfor en chance for at stoppe det inden det er for sent. Men de kan ikke selv gøre det, de har brug for hjælp, de har brug for menneskene! De ved, at det kan koste menneskene livet og derfor skal det nøje overvejes hvem, der bliver udvalgt.

Det var tirsdag eftermiddag, Nick sad derhjemme og chillede med nogle venner. Hen på aftenen begyndte de at tage hjem, en efter en. Efter aftensmaden begyndte stilheden at sænke sig over huset og det samme gjorde den mørke himmel. Han tog sin mobil og skrev en besked til hende den søde pige. Mon hun følte det samme, som han gjorde for hende? Han stille sig hen til vinduet, tog fat i vindueskarmen og kiggede ud på den flotte nattehimmel, hvor stjerne stod højt oppe og skinnede som tusind diamanter. På netop dette tidspunkt lå Emily i sin seng og kiggede op mod loftet. Hendes tanker fyldte hele rummet og mere til. Hun lukkede øjnene små fem sekunder. Hun rykkede tilbage i sengen med et sæt. Hun havde åbnet sine øjne og lige der midt på gulvet stod der en elektronisk beholder. Den lyste op i hele værelset. Hun listede forsigtigt hen til den, kiggede til højre for derefter at kigge til venstre. Der var ikke nogen… Hun satte begge hænder rundt om den og placerede begge tommelfingere på toppen af den. Hun trak lidt i den og den gik op i begge sider. Hun fjernede hurtigt sine hænder og kiggede på den. Der kom et hologram frem og en stemme lød ” Kære Emily! Jeg må her med meddele, at du er en af de udvalgte. Jeg giver en mere dybdegående forklaring på et senere tidspunkt.” Frem kom der tidspunkt og adresse. Hun sad og stirrede på den, men der skete ikke mere. Nick sad i den anden ende af byen og var mindst ligeså chokeret. Hvad skulle det nu betyde, at være udvalgt? De var begge bange, nej nærmere rystet. Var det en lam joke, eller var det rigtigt nok?

Nogle dage efter besluttede både Emily og Nick sig for tage derhen som aftalt, selvom de ikke var meget for det. De vidste ikke, at der var to udvalgte, så da de mødte op, blev de meget forvirrede og havde mest af alt lyst til at tage hjem igen. Der var utrolig flot, alt var designet på højeste plan. Det var det nyeste af det nyeste, når det kom til udseende og teknologi. ”Velkommen”. De vendte sig hurtigt om i en mere eller mindre forskrækket bevægelse. Manden havde en slags nyteknologisk dragt på, det var lyst og gennemført hele vejen igennem! Han førte dem hen til noget som mest af alt mindede om en rund glas elevator. De kørte op på øverste sal, og kunne se gennem glasruden hele vejen derop til de nåede sidste etage. Nick og Emily kiggede på hinanden, stemningen var dømt til at være akavet. De steg ud af elevatoren og gik ind i rummet. For enden af rummet stod en mand og så alvorlig ud, men samtidig imødekommende og smilene. ”Velkommen, bare sæt jer ned”. De satte sig ned i den mere eller mindre runde sofa, som var udhulet i midten. I udhulningen dukkede er der et hologram frem. Hologrammet fortalte, hvad det var de skulle gå ind til og hvad det hele handlede om. Emily kiggede nervøst på Nick og Nick tog hendes hånd blidt.

Da de fandt ud af, at jorden ville rammes af en stor meteorregn efterfulgt af en kæmpe meteor, blev de enige om, at det nok var det bedste, hvis de gjorde det. Hvad så, hvis de ikke klarede det? Jamen de ville jo højst sandsynligt dø alligevel.. Oddsene var alligevel ikke særlig store for, at de ville overleve meteornedslaget. Så hvorfor ikke forsøge, at rette op på det?

De trænede resten af dagen, alt hvad de kunne og mændene beundrede faktisk deres teknikker. Nick og Emily begyndte faktisk at holde af dem, sådan rigtigt. De blev trænet i at bruge våbene, i at kæmpe med arme og ben og så lærte de udstyrret at kende. Der var et par ting eller to de nok ikke var superrene til, men mere tid var der ikke, og desuden fik de jo de vigtigeste ting på plads! Sidst på aftenen lagde de sig til at sove, Nick og Emily fik snakket en del om det og ikke mindst om hinanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...