Hvad byder rejsen

Et digt pludseligt tilkendegivende sin tilstedeværelse af sind, det burde give lidt at tænke over.
God læselyst til de eventyrlystne.

0Likes
0Kommentarer
132Visninger

1. -

Hvad byder rejsen af sin vandringsmand
hvilke lidelser skal han gennemgå
når guderne har vendt ham ryggen
gudinders smil flækker i blodige grin
hjemmet brænder ned i had
gamle frænder rammes af sindssyge

Skridtene falder raskt i gruset
sten der regner fra himlen

I den nedkaldte evige nat
forsøgte vind at fratage mennesket sine øjne
kulden at frarøve ham livets gnist
giftig vrede at fordærve den enlige sjæl

Sindet ubøjeligt i smedet varme

Støvlerne efterlader sig blodspor
smerter pulserer i hver menneskefiber
revne klæder tillader isens bid
ansigtet en tom stålmaske

Alle magter forsager ham blankt
undergangen dømt sikker

Før flugtens tid var begyndt
herskede lykke i lyse dage
den eneste ene stod ved hans side
rank og sund til broders bedrag
brodermisundelse kærlighedens bane
død blev da hævnet med sværd

Med ættens røde segl spildt på hånd
blev guders harme antændt

I omtumlede mørke minders leg
høres lette fodtrin ved vandrerens side
kutten har længe fulgt hans tavse rejse
blevet bekendt med hjerteblodets smag

De finder hinanden med fred i sinde

Efter vandring i mørkets klamme fællesskab
slutter ét liv til fordel for et andet
døden skænker kærligheden en ny fremtid
for mandens ensomme afmægtige puls

Uden puls skal smerter frafalde
ensomhed forlade ham

Den evige rejse knækker da pludseligt
gudernes vrede uden magt over sjæl
med det døde hjertes endelige pausen
vækkes en fjern flamme fra den kolde aske
et enkelt suk undslipper vandrerens blå læber
en skygge kastes over ham fra horisontens ild

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...