En kvindes kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2013
  • Opdateret: 20 apr. 2013
  • Status: Igang
En kvindes kamp er en historie om en kvindes hårde kamp om et bedre liv i Afghanistan, hendes fars kidnapning og sin forelskelse i en dansk soldat. Den omhandler både krig, Taliban, bortførelse og viljestyrke.

3Likes
2Kommentarer
310Visninger
AA

2. Valget

20 år efter var alt blevet til rutine, jeg stod op sammen med solen, lavede morgenmad, vaskede tøj, løb erindringer, handlede ind og så videre. Jeg kunne ikke læse, og ville nok aldrig komme til det.
Jeg var til te inde hos naboen: ”Jeg har meldt mig til undervisning, selvfølgelig helt hemmeligt, ”sagde hun lige pludselig. ”Åh gud, hvordan kan du overhovedet gøre sådan noget mod din mand. Hvad nu hvis andre finder ud af det, tænk på rygterne, og de bank din mand vil give dig?,” spørger jeg bekymret, over min bedste veninde. ”Min mand vil og kommer aldrig til at vide noget om det! Hende damen som tilbød mig det, har mange andre damer, som både lærer at skrive, læse og syg, uden at deres mænd ved det. Jeg syntes virkelig du også skulle starte? Det er hver mandag og torsdag?” spurgte hun mig, ude mærket klar over, at jeg ikke turde. Jeg takkede nej tak, og smuttede hjem igen.

Da jeg var kommet hjem, begyndte jeg på aftensmaden – som altid. Yasir kom hjem, og gik direkte hen til mig, og uden varsel fyrede mig en hård lussing. ”Hvorfor gjorde du det?” spurgte jeg forbløffet, og prøvede på ikke at vise nogen tegn på smerte, selvom mine tårer pressede på for at komme ud. Det var ikke fordi jeg ikke var vant til at blive slået, men jeg vidste det altid på forhånd, for det havde altid været med forbindelse med et skænderi, sex eller at jeg havde svaret igen. ”Du har ikke slået græsset, Gzifa,” svarede han kort, og vendte sig om for at gå. ”Jamen, det gør og har jeg altid gjort om tirsdagen,” svarede jeg uforstående. ”Skal du nu også svare igen, dit lille kryb!” råbte han, og begyndte at tæve løs på mig. Jeg bad flere gange under dette mareridt for at det snart måtte stoppe, og jeg prøvede fortvivlet på at dække mit ansigt. Efter hvad føltes langt tid for mig, stoppede han endelig helt forpustet. ”Fra nu af slår du græsset om mandagen.” Det var hans sidste ord til mig den dag. På det tidspunkt havde jeg lyst til, at dræbe ham, og gid jeg havde gjort det. Men det var det der fik mig til, at melde mig til kurset, hvor kvinder kunne lære at læse, skrive og syg – hemmeligt. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor han bankede mig, men mit bedste bud var, at en af hans handler var gået galt. Og så var jeg åbenbart den bedste løsning for at afreagere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...