En kvindes kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2013
  • Opdateret: 20 apr. 2013
  • Status: Igang
En kvindes kamp er en historie om en kvindes hårde kamp om et bedre liv i Afghanistan, hendes fars kidnapning og sin forelskelse i en dansk soldat. Den omhandler både krig, Taliban, bortførelse og viljestyrke.

3Likes
2Kommentarer
307Visninger
AA

1. Brylluppet

Hvorfor skal jeg gå med burka? Hvorfor skal jeg giftes med en 35 år ældre mand? Hvorfor skulle min mor dø? Og min far ryge opium? Er det her Allahs vej? Hvad er meningen med mit liv?

Jeg sætter en hår elastik rundt om enden på den fletning, som kun min kommende mand kommer til at se, og trækker min nye hvide burka over hovedet. Jeg kigger mig selv i spejlet. Jeg ser overhovedet ikke glad ud, selvom der kun er to timer til, at jeg er en gift kvinde på 13 år. Jeg går ned til min far og mine tre brødre, der løber en tåre ned af hans kind. Han giver mig et kram, så jeg kommer til at lugte til hans ånde, som lugter stærkt af opium.

Det startede vel den gang min mor blev taget af Taliban. Vi var fortvivlede ingen vidste hvor hun var, om hun var taget af Taliban, eller hun var taget ind til byen. Min største frygt blev konstateret dagen efter, da nogle medarbejdere på det lokale sygehus, fandt hendes afhuggede hoved liggende på en af bærende. Hvorfor Taliban gjorde det ved jeg ikke, men jeg tror, at det var for at skræmme de kvindelige sygeplejersker væk. Og det lykkedes i dag er det kun mænd der arbejder der. Efter min mening er det tåbeligt, hvorfor er kvinder ikke gode nok til arbejdet? Hvorfor skal vi undertrykkes? Men tilbage til historien – Min far brød sammen efter min mors død. Han begyndte, at tage opium. Han tog så meget, at han nærmest kun var sig selv i fire timer om dagen. Han kom hurtigt i gæld, og skyldte penge alle vegne. Da han havde solgt de fleste ting, var der kun en løsning tilbage, nemlig at jeg skulle giftes med Yasir.

Brylluppet varede i alt i tre dage, og var meget dyrt for både min far og min mand. Der var så meget mad at det aldrig blev spist helt op for der kom mere, musikken var høj, og ikke lige min stil. Det eneste ved brylluppet som jeg godt kunne lide, var min helt vidunderlige kjole. Som jeg selv i dag stadig har, og som minder mig om de gamle dage. Det værste ved det hele var, at han nu mente at det var på tide at havde samleje, når vi nu var mand og kone. Jeg forstod ikke hvorfor vi skulle gør det, det gjorde så ondt, så jeg hver gang begyndte at græde. Det blev han bestemt ikke glad for, så han mente at kun vold kunne løse det. Senere lærte jeg at skjule min græd, men jeg lærte aldrig at nyde tiden under samlejet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...