En kvindes kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2013
  • Opdateret: 20 apr. 2013
  • Status: Igang
En kvindes kamp er en historie om en kvindes hårde kamp om et bedre liv i Afghanistan, hendes fars kidnapning og sin forelskelse i en dansk soldat. Den omhandler både krig, Taliban, bortførelse og viljestyrke.

3Likes
2Kommentarer
309Visninger
AA

5. Bomben

Jeg slæbte mig op på badeværelset og låste mig inde. Jeg begyndte stille og roligt at tage tøjet af for at pleje mine sår. Jeg sukkede for mig selv, disse sår ville jeg ikke kunne dække med make up. Jeg rejste mig og gik i seng.

Jeg vågnede ved at Yasir, stod og ruskede i mig. Han sagde noget til mig, men jeg kunne kun høre det som en lille summen, selvom han stod lige ved siden af mig, og talte normalt. ”Vil du være sød, at sige det højere? For jeg kan ikke høre dig!” sagde jeg undrende. Han gentog det, denne gang højere, men jeg kunne stadig ikke høre det. ”Jeg kan altså ikke høre dig,” sagde jeg nu endnu mere bekymret. ”DIT VÆKKEUR RINGER!” råbte han, men for mig var det bare en hvisken. Jeg rejste mig og gik hen til spejlet. Et lille skrig undslap mine læber. Mine ører var hævet til dobbelt størrelse – hvilket forklarede min ekstreme dårlige hørelse. Jeg havde sår og blå mærker over det hele, og var øm i hver eneste del af min krop. Der var jeg helt sikker på at jeg skulle stoppe undervisningen, for dette måtte ikke ske igen. Jeg prøvede, at dække det med enorm tykke lag af make up, men uden held – jeg så forfærdelig ud. Den dag var meget stille for mig, man kunne havde dræbt en person ved siden af mig uden, at jeg ville havde lagt mærke til det.

Jeg holdte mig inden døre den dag, eller det havde jeg håbet på. Min mand skulle selvfølgelig lige den dag, havde sin yndlingsret, hvilket krævede nogle ingredienser, som vi ikke havde. Og nej han kunne jo ikke tage ud og handle, så jeg blev nød til det.

Jeg trak burkaen over hovedet, og sikrede mig, at man ikke kunne se nogen af sårene alt for tydeligt, i den lille åbning til øjnene. Jeg tog bussen ind til den nærmeste storby, for vores markedet solgte selvfølgelig ikke alle de ingredienser som jeg skulle bruge. Hele vejen der ind bad jeg til, at jeg ikke mødte nogen jeg kendte. Markedet stank af fisk, kød, oste og lort – ja, det var en af de dårlige ting ved at bo i Afghanistan. De hjemløse børn sked over alt. Endnu en dårlig ting ved Afghanistan var soldaterne. Personligt kan jeg bedst lide soldaternes budskab, i stedet for Talibans, men når man lever med dem begge to, er det et helvede. Den dag kom soldaterne. De kom for, at vise os at de beskyttede os mod Taliban, og prøvede på at være venlige mod os. Problemet var bare de der satans pistoler. Jeg forbandede dem, for deres formål, og det at de kunne dræbe en person når som helst. Jeg manglede kun at købe kødet, så jeg gik over til den nærmeste kød sælger. Han smilede venligt til mig, og prøvede at lokke mig til også lige at købe lidt af hans billige lam med, men jeg håbede ikke på den, for jeg vidste at der var nogle der solgte det endnu billigere end ham. Da jeg prøvede at betale for det kød han lige havde rakket mig, løb han. Jeg kiggede undrende på ham, og fulgte hans syn, som pegede på en motorcykel. Den motorcykel som jeg ikke havde hørt på grund af alle de tæv, jeg fik i går. Jeg fik øje på ledningen der stak op fra passagerens jakke, samme tid som soldaterne. De trak deres pistoler frem, men forsendt knallerten og dens ejer sprang i tusinde stykker, på grund af den selvmords bombe han selv udløste. Alt blev sort, jeg nåede kun lige at se soldaten som havde sprunget frem mod mig for at beskytte mig mod bomben.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...