The Devil's Spell

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Færdig
[SongFic] Milliane er en helt almindelig pige, men da hun nægter at gifte sig med byens prins, vælger han at brænde hendes blomsterhandel ned. Milliane har derfor intet andet valg, end at begynde at arbejde for byens greve, Mr. Yang, hvis navn ingen kender til. Men hvad hun ikke ved er, at han for længst har indgået en aftale med djævlen, der gør Mr. Yang noget så unik...

32Likes
59Kommentarer
2051Visninger
AA

10. Kapitel 9

 

 

9. Er dette en drøm?

 

Da jeg så småt begyndte at blive klar i hovedet igen, mærkede jeg en varme, der var uvant for mig. Det var, som om jeg var slynget ind i varmen af tusinde sole og ikke bare en dyne. En varme, der fik mig til at smelte indeni. Det var behageligt og jeg fik denne kildende fornemmelse i maven, der manifesterede en følelse af lykke. Jeg følte det helt inde i min inderste kerne, noget jeg ikke havde prøvet før.

 

Det tog mig tid at vågne op, og jo mere klar jeg blev i hovedet, jo mere blev jeg bevidst om hånden er lå rundt om mit liv og om kroppen der lå og beskyttede i mig fra alle de farer der nu kunne komme udefra. En krop der varmede mig. Det første jeg mærkede var den underlige følelse i maven, det sug der kom og så var det, som om jeg havde drømt alt og nu var tilbage til virkeligheden, hvor jeg blev nødt til at tænke realistisk.

 

Forskrækkelsen kom uventet og fik mig til at bevæge mig og skubbe hånden væk. Da jeg så vendte mig om, blev det svært at trække vejret. Seungho lå der og sov. Jeg gispede. Det var både fantastisk og skrækindgydende at se ham ligge der, helt ubeskyttet og sårbar, der lå han uden sine parader og sov. Det var næsten som om han var en anden, når han lå der. Hans charmerende træk blev fremhævet og nu hvor jeg var så tæt på ham, var det svært at tro på, at han var virkelig. Det eneste der manglede var solens stråler, men de mørke gardiner var trukket for. Det brændte i mine fingerspidser og jeg kunne ikke dy mig for at røre hans læber.

 

Min tommelfinger rørte forsigtigt området under hans højre øje, derefter hans kind og til sidst de himmelske læber, der var lige så bløde som de så ud. I det øjeblik kom jeg langsomt i tanke om hvad der var hændt i går og jeg blev nu også klar over at jeg ikke kunne hive dynen hen til mig for at skjule mig, for vi delte den jo. Jeg blev helt bange for, at han snart ville vågne, men utroligt nok sov han som en sten og virkede ikke som om han ville stå op lige foreløbigt.

 

Jeg var splittet. En del af mig havde lyst til at krybe tilbage til ham og ligge mig der og slappe af. Den anden del af mig var helt synderknust. Det havde slet ikke krævet ham det store besvær at få mig til at gå så langt med ham. Det værste var tanken om, at han havde gjort det hundrede gange før. Han havde været sammen med så mange andre og jeg følte mig helt lille, selvom knuden i min mave blev større og hårdere. En lav kvalt lyd slap ud af min mund og i det øjeblik skyndte jeg mig at liste ud af hans seng, finde mit tøj og så lige så stille åbne døren og... Så langt behøvede jeg slet ikke at tænke, for foran mig stod G.O og stirrede med overraskede øjne.

 

"Ah... Milliane... "

 

Det sidste jeg havde forventet var at skulle møde en af de andre. Seungho kunne stå op hvert øjeblik og G.O var ikke dum, en som ham kunne sikkert regne det hele ud. Hans overraskelse foretog sig hurtigt og hans karismatiske smil var tilbage. Jeg vidste dog ikke hvad jeg skulle sige og jeg ønskede heller ikke at vække Seungho, ikke lige nu.

 

"Hvad laver du oppe? Skynd dig tilbage til ham, inden han opdager at du er stået op," hviskede G.O og lavede nogle håndbevægelser for at få mig til at gå tilbage til ham. Jeg sendte ham er spørgende blik og følte mig pludselig såret over G.O's ord. Syntes han også, at jeg var lige som alle de andre? Måske lagde han også mærke til, hvor våde mine øjne var blevet, for han skyndte sig hurtigt at tilføje noget.

 

"Hey... Når Seungho sædvanligvis er færdig med piger, forlader han dem ret så tidligt om morgenen og sover aldrig ud. Jeg tror i hvert fald ikke at han bliver ret glad, hvis han vågner og du har forladt ham," sagde han som når en mor prøvede at få sit barn til at gøre det rigtige. Desuden lagde han så meget tryk på ordet forlade, at jeg næsten fik det helt dårligt over at være stået ud af sengen. Jeg fumlede efter ordene og vidste ikke hvad jeg skulle sige. I stedet for lagde jeg armene om G.O og puttede mig ind til ham.

 

"Okay... Så stoler jeg på dig," hviskede jeg tøvende og indåndede hans friske duft. Jeg kunne mærke på ham at han holdte et grin inde og da jeg gav slip på ham, sendte han mig et varmt blik.

 

"Det er sovetrynen derovre og din inderste kerne du tror på, ikke mig. Du havde bare brug for lidt opmuntring. Hvis du bare vidste, hvor smuk du faktisk er."

 

Og med de ord lukkede han døren efter sig. Jeg stod i et øjeblik og stirrede på den udsmykkerede dør, da jeg Seungho rykke på sig. Jeg vendte mig om og så hans hånd række ud efter noget. Han blev ved i et stykke tid og jeg småtrippede over til sengen.

 

"Jeg er lige her," hviskede jeg lavt og mærkede hvordan min stemme mistede dets styrke, når jeg talte til ham. Han havde åbnet øjnene meget svagt og kiggede vidst på den hvide kjole jeg havde taget på, men inden han kunne nå at vågne helt, hev jeg op i dynen og puttede mig ind til ham. Jeg mærkede hvordan mit hjerte satte farten op og jeg lukkede øjnene og håbede inderligt, at G.O ikke havde taget fejl af det hele.

 

Lige som jeg kunne mærke tårerne presse på og klumpen i halsen forme sig igen, lagde han armene om mig og pressede mig ind mod hans bryst. Et overraskelsesgisp brød tavsheden og da han havde lagt sig til rette, mærkede jeg den kildende fornemmelse, som gjorde mig så ør og lykkelig, at jeg helt fik lyst til at fnise, men ikke gjorde det, da Seungho stadig var søvnig.

 

Jeg vendte ryggen til ham, så vi endte med at ligge i ske, ligesom vi havde gjort, da jeg var vågnet. Denne gang flettede han dog sine fingre med mine og da jeg lukkede øjnene, mærkede jeg en følelse af at høre til og at være det helt rigtige sted. Jeg følte mig lykkelig. Jeg troede, at jeg nu måske kunne falde i søvn, men hans næste ord kom bag på mig.

 

"Du er ikke påvirket..."

 

Jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var for en tone hans stemme havde, men han lød næsten... Lettet. Da han stadig ikke har helt vågen, måtte det være fordi han snakkede halvt i søvne. Selvom hans ord gjorde mig urolige, besluttede jeg mig for at nyde dette øjeblik. Der var ingen grund til at ødelægge noget så smukt.

 

~ o ~

 

Da jeg vågnede anden gang, var det fordi der var noget der kildede utroligt meget. Så da jeg åbnede øjnene og med det samme så Seunghos ansigt, mærkede jeg igen den glohede varme overalt. Det gjorde mig stadig helt ør, at have ham så tæt på, især fordi jeg blev så nervøs.

 

”Godmorgen,” hviskede han stille og denne gang faldt jeg hårdt for det søde morgensmil han sendte mig med de fyldige læber. Han gav mig lyst til at gøre så mange ting på en gang, så i stedet for at sige noget, så jeg bare på ham. Det, der havde kildet så meget, var hans fingres forsigtige kærtegn, der nu kærtegnede min kind. Da jeg stadig sov lidt, lukkede jeg øjnene og nød at have hans varme så tæt på.

 

Da jeg åbnede mine øjne igen, var det min tur til endelig at kunne røre ham. Jeg lod min pegefinger udforske hans ansigt, ligesom da han havde sovet, denne gang lod jeg dog min finger gå længere ned, helt til hans bryst, inden jeg lænede mig forover for at få mig det kys, som jeg hungrede efter. Jeg fik det som jeg ville have det, blidt og varmt, perfekt til en frisk morgen, der umuligt kunne være morgen længere. Gardinerne gjorde det dog svært at bedømme og jeg måtte minde G.O om, at sørge for, at Seungho kom tidligere op, men en del af mig kunne godt vænne mig til at være i sengen hele dagen. Det var rart.

 

”Seungho… Du snakkede i søvne,” hviskede jeg, da jeg endelig blev i stand til at holde op med at kysse og kramme ham. Nu lod jeg min hånd køre op og ned ad hans arm, hvilket så ud til at behage ham. Mine ord fik ham dog ud af drømmeverden og jeg ønskede, at jeg ikke blev nødt til at ødelægge det på denne måde.

 

”Om hvad?” spurgte han stille og jeg kunne mærke, at jeg ikke havde lyst til at have denne samtale, jeg havde ikke lyst til, at han skulle holde op med at være så dejlig og rar.

 

”Du sagde noget med at jeg ikke var påvirket… Du har stadig ikke forklaret mig, hvordan du bar dig ad med at få alle de kvinder her… Hvis du er magiker, så okay, men jeg har aldrig set dig udøve magi.”

 

I et kort øjeblik fik han et smil på læben, men i det næste var hans smil væk. Han lod sin hånd hvile på min kind og sendte mig et varmt blik, men han tøvede og det hadede jeg. Men han tog en dyb indånding og åndede ud.

 

”Det er… kompliceret. Og det er en lang historie, men jeg læste meget dengang og jeg faldt over en bog en dag… En der hjalp mig med at indgå en pagt med… djævlen.”

 

Allerede nu gispede jeg og stirrede på ham med store øjne og jeg ville ønske, at min reaktion ikke havde været så ynkelig, for jeg ville virkelig gerne have ham til at fortælle mig resten af historien.

 

”Jeg indgik en aftale med djævlen og jeg fik evnen til at fascinere og forføre enhver kvinde.”

 

”Men hvad med mig? Er jeg så påvirket nu?” spurgte jeg ham. I et øjeblik grinede han, men efter et kort kys på panden, fortsatte han med at snakke, nu meget tættere på.

 

”Nej. Ellers… Ville du have været anderledes og …”

 

”Mere død som alle de andre?” spurgte jeg ham og han nikkede.

 

”Så… det vi har… er ægte?” spurgte jeg ham og endnu engang mærkede jeg varmen gribe fat om mig. Jeg følte mig helt lille og åndsvag da jeg stillede det spørgsmål, men når han sendte mig sine varme blikke, blev min mave helt rolig igen.

 

”Helt ægte. G.O mener, at grunden til at du ikke blev påvirket, er, at du er min eneste ene, eller at du er velsignet af englene.”

 

Endnu engang havde jeg lyst til at gemme hans smil, ramme det ind ligesom portrætterne.

 

”Hvad tror du?”

 

”At det er en blanding af begge ting,” svarede han og lagde sin hånd rundt om mig igen. Jeg puttede mig ind til ham igen og var overvældet over, hvor glad jeg var for ham og hvad han var i stand til at gøre. Uden at bruge magi på mig, i hvert fald ikke djævlens magi.

 

”Men… Hvad så med alle de andre piger nu?” spurgte jeg og mærkede hvordan tanken om alle de andre gjorde mig ked af det og fik mig til at briste ud af den lykkelige boble jeg havde været fanget i. Noget sagde mig, at han aldrig kunne finde på at være sammen med dem, men jeg vidste heller ikke, om det var noget han kunne skille sig af med.

 

”Jeg…”

 

Det var næsten det eneste han behøvede at sige, for jeg kendte allerede til det svar han ville give mig og det frembragte næsten tårer, at vide, at jeg aldrig ville være den eneste.

 

”Det er aldrig holdt op med at virke og det er lige meget hvilken alder pigerne har eller hvem de er, så længe jeg møder dem, nej, bare kigger på dem, er de fanget… ”

 

Jeg begravede mit ansigt dybere ind mod hans bryst og ønskede at resten af hans tale var en stor fed løgn. Nu hvor de var fortabte, blev han nødt til at sørge for, at de havde det godt. Vi ville aldrig være alene og vi ville aldrig rigtig kunne blive et par. Han skubbede mig blidt væk og sørgede for, at jeg så ham i øjnene.

 

”Jeg er dog sikker på en ting og det er, at jeg kun vil have dig. Jeg ved ikke om G.O havde ret i sin teori med, at du var velsignet af engle, men jeg er blevet helt sikker på, at du er den eneste for mig. Ellers ville du aldrig have været i stand til at modstå mig,” sagde han og prøvede at varme mig op igen. Jeg sendte ham et svagt smil og mærkede sommerfuglene flagre lykkeligt rundt i min mave.

 

”Okay… Jeg vælger at tro på dig,” sagde jeg og sendte ham et betryggende smil. Jeg håbede inderst inde, at vi en dag kunne slippe for alle hans tilhængere, for ellers ville jeg ikke vide, hvordan dette skulle ende. 

 

___

 

Woooo.... Det var kapitel 9 og ret sød, right? Nu er vi også ved at være ved vejens ende, kan jeg mærke og mon ikke min fornemmelse passer, for jeg skal jo være færdig med den om 6 dage, hæhæ~ Men 21 likes, I er nogle rigtig søde mennesker, er i. jeg ville bare ønske, at I ville skrive en lille kommentar, sidste kapitel fik slet ikke noget opmærksomhed og jeg elsker jo at kommunikere med Jer og få feedback~ Love you. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...