Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2013
  • Status: Igang
"Hvis der er noget i verden, som kan stave til 'ALMINDELIGT' som mit liv kan, ja så, ved jeg ikke bedre. Folk bladrer altid hurtigt videre, når noget synes at have træk for at være 'normalt' eller 'gennemsnitligt', men faktisk kan der gemme sig mange ledetråde i alt det normale vi oplever i vores ensvinklede hverdag. I bøger sker der tragiske vendinger, romantiske handlinger og spændende situationer. Der er intet i vores virkelige liv, der kan sammenlignes med film og bøger. Og dog."


10Likes
11Kommentarer
631Visninger
AA

3. Kapitel 2

 

Ligesom de fleste andre steder i naturen, så var der ikke særlig mange toiletter, og når man  så var hoppet i vandet på sådan en kold dag ligesom 30 andre, så gjaldt det om at finde frem til toilettet hurtigt og klæde om, før der  ville opstå en endeløs kø.  

 

“Det er lige meget, når vi bare er venner.” sagde han og “Jeg lover, at jeg ikke kigger.” Men  han vidste ikke, at jeg havde det som om, jeg havde overtrådt en sindssyg grænse. For mig var det virkelig en stor ting.

 

Jeg havde sågar aldrig turde bevæge mig ind på et drengetoilet, eller hvert fald ikke af egen fri vilje. Som barn var jeg fulgt med min moster til en aller anden koncert. Minder fra den enkelte koncert var ret så slørede, men jeg kunne tydeligt huske, at hun trak mig ind i mandetoilettet grundet den lange kø ved dametoilettet. Jeg husker de gule stråler, og de store øjne da hun trak os igennem mængden af forargrede, *host*, tissende mænd. 

 

Men her stod jeg så selv i undertøj med ryggen til en anden dreng, og det hele skete så hurtigt, så var vi ude igen. Det værste var den mængde af elever som stod i kø lige uden for toilettet. Deres overraskede blikke. 

 

Der skete jo ikke noget, og det var intet specielt vel? Bennett havde en skøn kæreste, og deres forhold var stabilt. Alligevel havde jeg dårlig samvittighed, fordi jeg selv ikke ville bryde mig om det, hvis Bennett var min kæreste, og han klædte om sammen med en veninde. Bare en ‘veninde’.

 

På det tidspunkt synes jeg, at Bennett var flink. Virkelig flink, faktisk. 

Folk, eller hvertfald min omgangskreds, havde altid set mig som den anstændige pige, troende, ren, jeg ved ikke hvad. Sådan en lille ting, som at have klædt om med en dreng, var en stor ting. 

 

Selvsamme dag, var den som havde den værste reaktion også en ven fra klassen. Aaron hed han. Bennett og Aaron var dem jeg havde det bedst med, men jeg var aldrig helt sikker på, hvordan de havde det med hinanden. 

 

Hvis jeg skulle beskrive Aaron med med ét ord, så var det helt sikkert:”smuk”. Han var ikke ligesom de andre drenge, ikke arrogant, ikke larmende eller højtråbende. Aaron var virkelig munter og sjov, men det jeg bedst kunne lide ved ham var, at han var så imødekommende. Så varm.

 

Aaron var den første jeg rigtig snakkede med, og vi fandt ud af, at vi havde meget tilfælles.  Men det var jeg også kun overfladen, jeg så. Vi så. Med tiden fandt vi ud af, hvor lidt vi egentlig havde tilfælles i forhold til hvor meget, vi ikke havde. 

 

Senere på dagen begyndte vi endelig med madlavningen som bestod af lammekød og kartofler. Det var først der jeg begyndte at forsøge på at føre vellykkede konversationer med pigerne rundt om bordet, mens vi halvtudede gennem løgskæringsprocessen. Jeg lod meget mærke til, Madison, en slank lyshåret pige med en skinger stemme. Pigen med stener-blikket, bulldog-ansigt, what ever. Jeg kunne ikke lide hende fra starten af.

 

Det der irriterede mig aller mest ved hende var, at hun gik rendende efter Bennett. Hang nærmest på ham, som et klistrende tyggegummi, som du helst ikke vil have under din sko. Fy for helvede, hvor hun hang på ham, på trods af at alle vidste, at han havde en kæreste. 

 

Men hende kunne jeg ikke lide. 

 

Det er virkelig sjældent, at jeg finder en person som jeg ikke kan lide, men i dette tilfælde kunne jeg ikke lade være med at finde dårlige ting ved denne stener-øjede blondie. Hvis ikke hun var så energisk at følge efter Bennett med logrende hale 24/7, så havde jeg nok troet, at hun var en stok, så sløset hendes kropsstilling var. Ret ryggen, tøs. 

 

Væk fra Madison-tøsen, så delte jeg også telt med en anden pige fra klassen. Så vi var altså tre i et telt. Mig, Bennett og Cathrine. Første skoledag sad jeg mellem Cathrine og en fyr, jeg havde gået i folkeskolen med, og jeg husker, hvordan jeg tænkte, at vi måske kunne blive gode venner, mig og Cathrine. Hun havde smilende øjne, og et mørke-blond pandehår der fremhævede hendes øjne, som jeg har glemt farven på. 

 

Senere på aften samme dag sad vi alle tætte for at holde varmen rundt om bålet. Jeg følte at vi nu virkelig var blevet en klasse. De to tutorer havde nogle udfordinger, og presset var bare svært at komme udenom, så jeg var med til det, selv om jeg ikke rigtig havde lyst. Bennett fik en udfording, hvor han skulle kysse en pige på kinden, men han stod op, gik imod presset, og nægtede at gøre det i al respekt for hans kæreste. Det er en af de ting, jeg synes er beundringsværdigt ved Bennett. Loyaliteten. Der vidste jeg, at der slet ikke var noget i det der skete tidligere hen, fordi han var 100% loyal. Det var bare mig, der tvivlede på ham, og synes det var lidt ved siden af. 

 

Da det blev min tur skulle jeg kysse én på munden. Aldrig i mit liv havde jeg været så rædselsslagen i hele mit liv, og presset var enormt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, og til min højre side sad blondie, og til min venstre side ... Aaron.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...