The Life As Your Sister ~ 1D

Jamie Payne er den 16-årige pige der bogstavelig talt har alt. Den populæreste dreng på hele skolen er hendes kæreste, hun er selv den populæreste pige og alle pigerne fra skolen ville ønske at de var hende. Og fik jeg også nævnt at hun er One Directions bandmedlem, Liam Paynes, lillesøster? Gjorde jeg ikke? Når, men det er hun. Hun har alt hvad hun kunne ønske sig. Men hendes lykke vare ikke evigt. Desværre. Hendes popularitet begynder at stige hende til hovedet, og hun begynder at opføre sig som en diva. Hendes forældre sender hende til et hus uden for London, hvor hendes bror og fire af hans verdenberømte venner, skal lære hende at holde hovedet koldt. Vil det være muligt for dem at hjælpe hende? Og da problemer med hendes ellers så fantastiske kæreste opstår, og hun finder ud af, at hun ikke er så hård, som hun troede, begynder hendes liv at at blive indviklet. Ting bliver endnu mere kompliceret, da nye følelser imellem hende og en af hendes brors bandmates opstår. Læs endelig med

57Likes
68Kommentarer
4440Visninger
AA

7. Ways to piss of my dear brother.

 

"Vi ses på mandag, sexy" sagde Mason og strammede grebet om mine hofter. Mason havde været her det meste af dagen, dog havde vi kun opholdt os på mit værelse. Men jeg er sikker på at de har kunnet høre os nede i stuen. Jeg gider jo ikke at have sex med Mason endnu, men det er der jo ingen grund til at fortælle mine skønne bror. På en eller anden mærkelig måde havde jeg fået Mason til at gå med til, at hoppe lidt rundt i sengen. Det gav en dejlig lyd af sengefjedre og så havde jeg ind i mellem udstødt nogle skrig, som helt sikkert kunne høres nede i stuen. 

Det hele mindede faktisk utrolig meget om den scene fra Easy A. Kender i den? Der hvor hende der Olive, eller Emma Stone, lader som om hun har sex med ham der Brandon, som faktisk er homo, til den der fest. Ja, sådan mindede det faktisk meget om. Bortset fra at Mason ikke helt forstod det, men det var også meningen. Han kom dog indimellem med nogle råb, hvilket bare var heldigt for mig. Så virkede det hele meget mere virkeligt. Seriøst jeg ville gerne have set Liams fjæs, da han hørte os. God I love my evil pranks. Så kan han lære det. 

Mason var på vej hjem nu, når klokken blev syv. Han havde vidst lovet sin mor at komme hjem og spise eller noget i den dur. Eller også var han bare bange for at indrømme at han var på vej over, for at duske en eller anden tilfældig skank. Wouldn't be the first time, I gotta admit. Men altså det må han vel selv om. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor at det ikke irriterer mig mere. Måske fordi jeg ikke er specielt meget bedre selv. Jeg mener, med hensyn til det med Mr. Matthews og det. Ja, okay det ville måske også være pænt dobbeltmoralsk at bitche på ham, når jeg selv gør næsten det samme. Ups, eller noget. 

"Ses handsome" svarede jeg forførende og stillede mig på tæer, så jeg kunne presse min læber grådigt mod hans. Jeg kunne mærke min bors og resten af drengenes stirrende blikke lave brændemærker i min ryg. Sig mig engang, har de ingen fornemmelse for privatliv, eller hvad? Fint de lever i ideen om at Mason og jeg, er sådan nogle små liderlige kaniner der springer på hinanden selvom der er andre nede i stuen. Men så kunne de måske smutte når nu jeg stod og gav ham et taknemligt farvel snav. Eller hvad det nu skal betegnes som. Ordet snav er stadig ligeså klamt, men hvad fanden skal man ellers kalde det? Hmm, et af livets helt store spørgsmål. 

Okay, hvis nu jeg skal være helt hundrede procent ærlig, så er det faktisk en smile grineren at de rigtigt står og er nysgerrige. Jeg vil væde med at Liam er helt rød i krydderen. Fuck jeg kan fryde mig over sådan noget. Mere end jeg nok burde, men altså det er der vel ingen der behøver at stikker deres næser i. Ellers skal de nok få mine utrolige veltrænede muskler at føle. Okay, jeg griner lige selv over den. Jeg har ingen muskler i mine arme. Men jeg ville fandeme ikke lade det slippe væk uden konskvenser i hvert fald. Og sådan er det bare. Slut. 

Jeg kiggede efter Mason da han forsvandt ned ad stien og ud på vejen. Han vendte sig om og sendte mig et vink. Jeg løftede min arm og vinkede tilbage og blinkede med øjet. Jeg lukkede døren i bag mig og begyndte at gå mod trappen. "Jamie, vi skal spise!" råbte Liam inde fra køkkenet. Jeg vendte mit hoved og så at alle drengene stadig stod og stirrede. Altså alle bortset fra Liam. Han fik sgu nok alligevel nok af Mason og jegs kysserier. Hah, pussy. 

Harry, Niall og Zayn begyndte også at gå ind i stuen. Jeg kiggede op og så at Louis stadig ikke havde rykket sig. Han kiggede på mig som om han lige havde været vidne til noget afskyeligt. Da han opdagede at jeg kiggede undrende på ham, fik han dog hurigt bragt sig ind i køkkenet til de andre. Jeg rullede med øjnene af dem og gik med tunge skridt ind til dem. Freaking mærkelige siger jeg jer. 

Der var dækket op rundt om spisebordet med tallerkener og bestik, glas og servietter. På midten af bordet stod der en skål med salat, en med kartoffelbåde og Liam satte et fad med kød ned ved siden af. Helt seriøst mener de virkelig at vi skulle sidde og spise sammen rundt om bordet, som en eller anden glad familie eller hvad? Fandeme nej. Jeg gider sgu ikke være sammen med dem mere end højst nødvendigt. 

Derfor gik jeg med faste skidt hen og tog en af tallerkenerne i hænderne og kom en smule salat på, et par kartofler og en skive kød. Jeg fik fat i et glas vand i den anden hånd, og bevægede mig ud af køkkenet. "Jamie! Kom tilbage og spis med os andre" råbte Liam. Urgh, hvorfor skal han altid være så skide gammeldags? Jeg gider sgu ikke sidde der og æde med dem. "Nej tak brormand. Jeg tror jeg springer familie kvalitetstiden over i aften" råbte jeg tilbage og begyndte at gå op ad trappen. 

Jeg kunne høre skridt der kom nærmere, så jeg vendte mig om for at møde Liams sikkert utilfredse ansigt. Jeg blev faktisk en smule overrasket over at det ikke var Liam. "Kommer du ikke ind og spiser med os? Vi vil gerne lære dig lidt bedre at kende, når nu vi skal bo sammen det næste stykke tid" sagde Harry med hans dybe stemme. Mine øjenbryn trak sig sammen, og jeg stirrede forvirret på ham. "Kom nu Jamie. Det skal nok blive hyggeligt. Så kan du høre alt om de fantastiske fyre fra One Direction" sagde han og et skævt smil poppede frem, så et smilehul viste sig i hans venstre kind. 

Jeg udstødte et fnys, og rystede på hovedet. "Nej tak du. One Direction er ikke lige min kop te" svarede jeg med en sukkersød stemme, så det hele fremstod utrolig flabet. Harrys ansigts udtryk ændrede sig hurtigt til først forvirret, så undrende og så til sidst endte det ud i at være glad igen. Okay, forvirrende much, Styles? 

"Fint. Så lad os finde ud af hvad der er, din kop te" sagde han og smilte tilfredst med sig selv. Jeg rullede øjne af ham, og trådte endnu et skridt op ad trappen. "Jeg foretrækker mit eget teselskab" sagde jeg flabet og vendte mig rundt. "Jamie, hvis ikke du kommer lige nu så fortæller jeg mor, at det er Mason, der kører jer i skole hver morgen og ikke hans bror!" råbte Liam inde fra køkkenet. 

Et gisp forlod min mund og jeg snurrede hurtig rundt om mig selv. Fandeme nej, han skal ikke sladre til mor og far. Hvad er det for nogle urimelige regler han spiller med? Afpresning er jeg virkelig ikke fan af. Dejlig bror jeg har fået mig der. Og hvor helvede ved han lige det fra? God.

Harry havde et flabet smil på læben, da han så min reaktion. "Hvis du bare havde fulgt med første gang, så var det her slet ikke nødvendigt" sagde han glad og tilfredst. Urgh! Fucking prick. 

Jeg udstødte en frustreret lyd, og gik med tunge skridt ned af trinene igen. Uh, hvor jeg hadede Harrys smil. Han tror rigtig at han har vundet. Han vil forevigt være en loser i mine øjne. "Ingen grund til at være kæphøj, Styles. Hvis jeg var dig, ville jeg gøre alt for ikke at gøre den afro du har anskaffet dig, alt for vild. Den kunne jo slå nogle ihjel, man" sagde jeg og trådte forbi ham, og ud i køkkenet. 

Lige da jeg trådte derud fangede et par gråblå øjne mig. Jeg blev nærmest suget ind i dem, lige indtil Louis hurigt fjernede sit blik fra mit. "Godt du havde tid til at komme" sagde Liam sødt, og fik resten af taberklanen til at grine. "Væn dig ikke til det" mumlede jeg og dumpede ned på min stol. 

Niall satte sig på min venstre og Harry på min højre. Liam satte sig overfor mig, og Louis skråt overfor mig, og til sidst Zayn ved siden af Louis. Jeg tog fat i min gaffel og begyndte at spise den salat jeg allerede havde taget op på min tallerken. Drengene begyndte også at øse mad op på deres tallerkener, inden de også satte sig til at spise. Det hvilede en utrolig akavet stilhed over bordet, og de sad alle og kiggede ned i deres mad. Jeg kunne dog mærke et par øjne hvile på mig, men da jeg kiggede op, var Louis hurtig til at vende blikket ned i maden igen. Hvilket gjorde mig i tvivl om han overhovedet havde kigget, eller det bare var noget jeg bildte mig selv ind. 

Ingen sagde noget, og de eneste lyde man kunne høre var vores tyggelyde. Seriøst har jeg fortalt hvor meget jeg bare hader akavede situationer? Det er bare det værste i verden og det er bare så forfærdeligt. Jeg tog stille fat om mit glas og førte det op til min mund. Det kolde vand løb behageligt ned igennem min hals. Liam kiggede op på mig, og skulle til at åbne munden, men så så ud til at ombestemme sig. 

Endnu engang tog jeg glasset op til mund, for at tage en tår mere. "Bruger I beskyttelse? Dig og Mason?" 

Vandet røg ned i mit luftrør i chok over Liams spørgsmål. Jeg hostede højt for at prøve at få vejret igen. Jeg hev efter vejret, og fik mere styr på vejrtrækningen. Jeg kiggede op og så at Liam havde et utrolig seriøst blik i øjenene, mens de andre enten sad og smågrinede eller også sad de og kæmpede med morede smil. Eller Harry, Zayn og Niall gjorde. Louis studerede stadig sin mad, og han prøvede helt klart at undgå mit blik. 

Jeg vendte så hurtigt blikket mod Liam og kiggede ham strengt i øjnene. "What!? Hvad fanden er det for noget at spørge om? Det rager fandeme da ikke dig en skid!" snerrede jeg og hævede min stemme. Undskyld mig, men havd fucking fuck bilder han sig ind? Han skal sgu ikke blande sig i mit sexliv. Selvom jeg egentlig ikke har et, men altså det tror de jo. Og hvorfor skal han vade rundt i det? Det var godt nok med vilje, at de skulle høre det i eftermiddags, men så meget behøver han sgu ikke at blande sig. Hvad helved er det også for et spørgsmål? Get a freaking brain Liam. 

"Rager det mig ikke?" spurgte han tilbage, lagde sit bestik ned og kiggede op på mig. "Nej, det gør fandeme ej! Det er mit liv, og det skal du ikke blande dig i" snerrede jeg og stirrede surt på ham. "Det skal jeg, når vi kan høre jer knalde hele vejen ned i stuen!" råbte Liam af mig, og hidsede sig pludselig ekstremt meget op. Undskyld, men bude det ikke være mig der skulle være så sur? Det er sgu da mit liv han stikker sin snude i. Jeg rullede med øjnene af ham, og lænede mig tilbage i stolen. "Luk nu bare røven, Liam" mumlede jeg. 

"Fandeme nej om jeg gider at lukke røven. Er du ikke kun seksten år gammel? Hvorfor render du så rundt og knepper med alle mulige?!" råbte han. "Liam" sagde Zayn advarende. You seriously crossed the line there, bro. "Du ved intet om mit liv mere, Liam! Hvad fanden er det for noget bare at dømme din egen søster som en prostitueret!?" skreg jeg og rejste mig rasende op. "Det fandeme ikke svært at regne ud hvorfor jeg tror det!" råbte Liam, som også rejste sig op. "Prøv at se hvordan du opfører dig" sagde han igen. 

"Jeg opfører mig som den jer er, og det behøver du ikke at rage i!" snerrede jeg, mens mine øjne blev holdt fast af Liams det næsten så helt sorte ud af irritation. "Liam, rolig nu" brød Harry roligt ind, og rakte op og lagde sin hånd på Liams arm. Liam pustede ud så hans skulde sænkede sig så han virkede mindre anspændt. "Jeg vil jo bare gerne passe på dig" sagde han og kiggede med et trist blik på mig. "Og du tror at du passer på mig, ved at blande dig i mit privatliv konstant eller hvad?" vrissede jeg. Ligesom jeg troede at han var blødt lidt op så kunne jeg se vreden begynde at ulme i hans øjne igen. 

"Jamie, jeg gider bare ikke at skulle blive nødt til at ringe hjem til mor og far fordi Mason har gjort dig gravid, eller et eller andet pis!" råbte han og svang ud med armene. Hold kæft hvor er det latterligt sagt man. Han er fandeme den største idiot til dato altså. 

"Liam hold nu din mund for fanden!" råbte Louis lige pludselig. Okay han har ingenting sagt igennem det hele, han ville ikke engang møde mit blik for lidt siden, og nu kommer han med sådan et udbrud. Wow han er wierd. "Du er fandeme for meget" vrissede jeg af Liam og stormede ud af køkkenet. 

Med hurtige skridt løb jeg op ad trappen og ind på mit værelse. Jeg smækkede døren efter mig, og kastede mig på maven ned i min seng. Jeg fiksede mobilen frem og gik hurtigt ind i mine kontakter. 

"Hallo"

"Hey Aaron, det er Jay. Er der fest et eller andet sted, som jeg kan crashe?" spurgte jeg ind i røret. Hold kæft man, hvor skal jeg bare langt væk fra det her hus, lige nu. "Nej ikke så vist jeg ved, men du kan bare komme over til mig. Vi er et par drenge som sidder og hyggedrikker lidt" svarede han glad, med en beruset stemme. "Be there in ten" svarede jeg og lagde på. 

Jeg gad ikke at skifte tøj, så jeg opfriskede bare hurtigt mit makeup, og så løb jeg ned ad trappen igen. Jeg gik hurtigt ud i gangen, fik mine sko på og svang jakken over skulderen. Jeg rev døren op og lod den kølige vind omringe mig. Jeg kunne høre hårde skridt komme mod entreen. "Hvor tror du så lige, at du skal hen?" spurgte Liam vredt og vendte mig om, ved et tag i min arm. "Væk herfra" sagde jeg og hev min arm til mig, og gik ud af døren. 

"Jamie, lad nu være. Kom nu tilbage, så vi kan snakke det her ud. Så lad mig se den voksne pige, du så gerne vil have folk skal skal se du er blevet" sagde han og sukkede. Okay, i mine øjne så lød det der bare rigtig flabet, og sarkastisk. "Hold din kæft, Liam" råbte jeg og løb ned ad vejen. Okay, nu er problemet så at jeg ikke fucking aner hvilken vej jeg skal gå. Hvor er det også nederen at jeg absolut skulle flytte her ud. Seriøst nu aner jeg jo ikke hvilken vej jeg skal gå, for at komme hen til Aaron. 

Jeg fandt min mobil frem igen og ringede ham op. "Jaaaaaay?" kunne jeg høre hans slørrede stemme. "Ja, det er mig. Jeg kan ikke finde vej, kan du ikke komme og hente mig?" spurgte jeg, og trippede lidt i kulden. Man skulle ellers tro at det blev varmere, men for satan aften vinden er kølig. "Selvfølgelig... alt... for min Jayjay" mumlede han. Okay, det lød altså for mærkeligt. Ja, han var sikkert fuld, men jeg har da været fuld med ham masser af gange og så lyder han altså ikke sådan der. Det lød som om han næsten ikke var til stede, på en eller anden mærkværdig måde. Hold kæft, hvad fanden har de nu gang i altså? 

"Aaron, hvad laver I?" spurgte jeg undrende over hans tale. "Just hangin' ya' know...Jeg kører nu" mumlede han tilbage. "Jeg ved ikke om det er en god idé for dig at køre i din tilstand. Kan du ikke få en anden til det?" spurgte jeg igen og sukkede. "Jay... Jeg kommer og henter dig nu," sagde han igen, og lagde på. For fanden da. Idioten ved sgu da ikke hvor jeg er henne. Klaptorsk. Okay rimelig gammelt ord alligevel, men sooo whaaat? 

Jeg var efterhånden gået ret langt væk fra vores vej, og hvis jeg nu skal være helt ærlig, så ved jeg ikke lå her på stående fod, hvor jeg er. Sååå that's just great. Fed idé du fik dig der, Jay. Skrid derhjemme fra, for at blive væk i mørket. Jesus christ, altså. 

Et par billygter skinnedede mig i øjnene, og fik mig til at tage hånden beskyttende op for ansigtet. Okay, hvor hurtigt har Aaron lige kørt? Sømmet i bund, det må jeg sgu sige. Jeg gik hurtigt over til bilen. Ærligt så kunne det her være en hvilken som helst person, for jeg kunne ikke se en skid, for de forbandede lygter. Men altså jeg måtte jo bare gå ud fra at det var ham, når nu jeg vidste at han var på vej for at hente mig. 

Jeg satte mig ind, smækkede døren i og klikkede min sele fast. "Tak for, at du gad hente mig. Jeg blev nød til at komme væk fra mit freaking madhouse derhjemme. Er du egentlig sikker på at du skal køre når du er så stiv?" spurgte jeg og vendte endelig mit ansigt over mod føreren. "Fuck!" skreg jeg, da jeg fik et kæmpe chok. Aaron plejer fandeme ikke at have blond hår. "Hvad fuck i helved, Niall!" skreg jeg i forskrækkelse. "Liam bad mig prøve at finde dig" sagde han venligt og skulle til at køre igen. 

Jeg prøvede hurtigt at åbne min sele for at nå at komme ud, men desværre nåede jeg det ikke før at han var begyndt at køre igen. og som jeg har sagt før, så skal jeg ikke nyde noget af at være med i en bilulykke. Nej tak. "Hvorfor kommer han så ikke bare selv og henter mig, hvis det er så satans vigtigt?" snerrede jeg af Niall, som egentlig ikke havde gjort mig det største, men hans tilstedeværelse gik mig stadig på nerverne. 

"Lad os bare sige det sådan, at I to havde opkørt hinanden lidt, og jeg tror ikke at det ville være den bedste idé at lade Liam køre, med adrenalinen pumpende så højt" svarede han med hans pænt sjove irske accent. Jeg kunne uden pis, ikke lade være med at komme til at grine over hans søde måde at udtale ord på. "Hvad er det der så sjovt?" spurgte han nysgerrigt, hvilket fik mig til at grine endnu mere af hans taleform. 

Jeg måtte tage mig lidt sammen for at stoppe med at grine, men altså selvom det piner mig at sige det, så kan jeg ikke komme uden om at the irish boy is quite the adorable one. Den accent er sgu for kær. "Bare din accent" sagde jeg med et smil på læben, og trak på skuldrene. "Noget galt med den?" spurgte han lidt forvirret. Okay, stop så med at være sådan en lille kær skovalf eller hvad du nu ligner. "Nejnej, den er bare ret....Et eller andet" svarede jeg. Jeg ved ikke rigtigt om jeg burde fortælle ham at han er ret så kær. Som en lille sød hundehvalp man får lyst til at kramme og bære på hele tiden. Selvom han godt nok er ældre end mig, men hvem tæller? 

"Den er bare et eller andet?" gentog han undrende og kiggede kort på mig, før han vendte øjnene tilbage på vejen. "Ja..Kær eller noget" mumlede jeg endelig. Okay så hellere gå til bekendelse, end at ligne end idiot der griner over en irer. Et sødt smil gled over hans læber da jeg sagde det. Jaja bitchen kan altså også være flink...Engang i mellem, i hvert fald. 

Vi kom tilbage til huset igen, og jeg følte egentlig at jeg var ret så smadret. Liam skal virkelig prise sig heldig for at jeg er træt, for ellers ville jeg højst sandsyneligt prøve at snige mig ud igen. Så, consider yourself a lucky man, Liam James Payne! 

Det egentlig også utroligt at jeg kan blive så træt efter at hoppe lidt rundt i sengen med Mase. Det har i hvert fald drænet mig for energi. 

Jeg trådte ind ad døren med Niall, smed mine sko og hang min jakke på knagen. "Fandt du hende?" kunne jeg høre Liam råbe ud til os, eller nok mest til skovalfen. "Rolig nu brormand. Din søster er safe and sound" råbte jeg irriteret tilbage, før Niall kunne nå det. Jeg gik ind i stuen hvor de alle sad og spillede Fifa. Eller Louis og Zayn spillede, mens Liam kiggede over mod mig, og Harry fulgte med i kampen. 

"NEJ, lad vær' med at spille den videre, Zayn. Ellers bliver der off-site" råbte jeg og pegede på skærmen.

Ups. Nice job, Jay. "Jeg vidste ikke du kunne lide Fifa?" sagde Louis, mens de alle stirrede forvirret på mig. Jeg stivnede i mine bevægelser og prøvede at gå min hjerne igennem for gode idéer. "Uh, det kan jeg heller ikke. Men Mason spiller det en del" svarede jeg og var faktisk pænt tilfreds med redning. Well done, me. I must say. 

Det kiggede dog stadig lidt skeptisk på, men lod det ligge. Heldigvis. "Skal vi ikke lige gå ud i køkkenet og snakke lidt, Jamie?" spurgte Liam og rejste sig op. Jeg ved ikke lige havd han regner med, men jeg er sgu færdig med at snakke med ham for i aften. Ikke en skid om jeg har tænkt mig at tilgive ham, når han kalder mig en prostitueret. Det er bare helt og aldeles uacceptabelt. 

"Ej, det tror jeg så ikke vi skal. Ellers så ender det med at der er en af os der får et blåt øje, og det bliver højst sandsyneligt ikke mig, så lad os lade den ligge lidt endnu," svarede jeg med en pænt monoton stemme, og begyndte at gå op ad trappen igen. "Lad os nu lige rede trådene lidt ud" sukkede Liam efter mig. Jeg ignorerede bare hans kommentar og forsvandt træt op på mit værelse. 

Fuck Liam rent ud sagt. Han kan sejle i sin egen sø.

Jeg bliver nok nødt til at sende en sms til Aaron, så han ikke ender med at køre galt, når han ikke kan finde mig. Jeg fandt min mobil frem og åbnede en ny sms. 

Jay: Hi Aaron. Don't pick me up, I went home instead. Drive safe, Jay xx.

Bagefter fik jeg hurtigt fjernet mit makeup og taget tøjet af. Jeg smed mig udmattet i sengen og lagde mig under min dejlige dyne. Min mobil vibrerede i min hånd, og jeg åbnede den ulæste sms. 

Aaron: Aaron blacked out before he even got to the car. He's sleeping now, so don't worry. - Aarons friend 

Når okay fed besked alligevel. Hvad havde de lige tænkt sig, hvis jeg ikke var blevet hentet af Niall. Så havde jeg fandeme da stadig stået og frosset i mørket. How's that for a friendship, huh? Røvhul, altså. Jeg lukkede mut mine øjne i, og faldt i dyb søvn til de fantastiske Fifalyde der kom nede fra stuen. 

 

***

 

Jeg vågnede til en dejlig lørdagmorgen med godt vejr og fuglekvidren. Eller nej, det gjorde jeg så overhovedet ikke. Jeg vågnede fordi jeg kunne høre de fem spasmongoler larme ad helvedes til, nede i stuen. Godt nok var vejret dejligt, for solstriber skinnede ind og lavede mønstre på min dyne. Men det var ikke en dejlig fuglekvidren, som vækkede mig fra min skønhedssøvn. For gods sake, I can't believe at jeg skal bo sammen med de fem. 

Jeg rakte ud efter min mobil og så på klokken. Hvorfor fanden står de op og larmer så meget klokken halv ti på en freaking lørdag? De har seriøst for meget energi. 

En idé poppede ind i mit hoved, som kunne få Liam til at blive temmelig pissed. Fordi de vækker mig på en lørdag, så føler jeg mig lidt ond i sulet. Så jeg kan godt være bekendt at skubbe lidt til hans grænser her til morgen. 

Derfor stod jeg ud af min seng, og satte noget frisk makeup på. Det bestod af en streg flydenede eyeliner hen over øjenlåget, og et lille lag mascara. Jeg satte mit brune hår op i en smule rodet knold, og tog et nyt sæt undertøj på. (Link til undertøj, hår og makeup i kommentaren) 

Derefter gik jeg ud på gangen og ned af trappen. Jeg kunne tydeligt høre de morgenfriske fjolser larme ude i køkkenet, så jeg satte kursen derhen. De sad allesammen og spiste morgenmad rundt om bordet, mens de grinte og snakkede. Dog blev der stille da jeg kom gående ind, i kun mit undertøj. Jeg kiggede rundt og så at de alle stirrede på mig, med åbne munde. 

Mit blik faldt på Louis, som havde en rødlig farve i kinderne. Åh ha, pus dog. Han begyndte at sidde en smule uroligt på sin stol, og han blev med at krydse benene over hinanden. Sig mig engang, er der nogen her der bliver lidt opstemt eller hvad? Ha.

"Jamie" brummede min kære bror advarende. "Hvad?" spurgte jeg uskyldigt og med en sukkersød stemme. "Gider du godt gå op og tage noget mere tøj på?" spurgte han med en anspændt stemme, som om han kunne eksplodere hvert øjeblik. 

Jeg åbnede køleskabet tog en karton juice ud. Jeg skurede låget af, og tog en tår.

"Næ, Mason plejer da ikke at have et problem, med at jeg går rundt sådan her" svarede jeg og lænede mig afslappet op af køleskabet. Uh, hvor jeg elsker at pirrer ham. Hans ansigt blev rødt sikkert både i vrede og i flovhed over han søster opfører sig som mig. Men altså, I don't fucking care. 

"Nu stopper du altså. Gå op lige nu! Ellers så kommer du til at sove på samme værelse som mig så jeg kan holde øje med dig firetyvesyv" vrissede han og pegede ud mod trappen. Okay okay, mester. No need to get angry. "Slap af dude" svarede jeg flabet, og begyndte langsomt at slentre ud af køkkenet. Dog ikke uden at svinge lidt ekstra med hofterne så deres opmærksomhed blev trukket ned på min fantastisk faste bagdel. Hah. 

Meget tilfreds med mig selv gik jeg op på mit værelse igen. Trætheden hvilede stadig over mig, så jeg lagde mig ned i sengen igen. Min mobil lyste op, så jeg fik i et snuptag fat i den og åbnede sms'en, der var tikket ind. 

Ukendt: Hi Jay. I've been thinking a lot and I've come to the conclusion, that it would be a good idea for me to make extra teaching lessons just for you. In case you're wondering I got your number from the class set list, just so you know I'm not a stalker or anything. We'll talk some more about it Monday - Mr. Matthews. 

Og der er en rotte i fælden. What a dumbass. And I freaking love it. 

 

*****

 

Nyt chappie til jer! 

Jeg vil allerførst starte med at sige et kæmpe tak til alle jer der læser med. Det betyder så utrolig meget for mig. Og please hvis i kan lide den så ville det være fedt, hvis i kender andre herinde på movellas, som i kan anbefale den til. Mange tak! Og hvis ikke har liket, så vil jeg elske jer forevigt, hvis i gad at giv den et klik. 

Smid mig endelig en kommentar og jeres mening og så videre! Kommentarer er virkelig noget der kan få skrivelysten igang i mig, hæh:) 

Love y'all xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...