The Life As Your Sister ~ 1D

Jamie Payne er den 16-årige pige der bogstavelig talt har alt. Den populæreste dreng på hele skolen er hendes kæreste, hun er selv den populæreste pige og alle pigerne fra skolen ville ønske at de var hende. Og fik jeg også nævnt at hun er One Directions bandmedlem, Liam Paynes, lillesøster? Gjorde jeg ikke? Når, men det er hun. Hun har alt hvad hun kunne ønske sig. Men hendes lykke vare ikke evigt. Desværre. Hendes popularitet begynder at stige hende til hovedet, og hun begynder at opføre sig som en diva. Hendes forældre sender hende til et hus uden for London, hvor hendes bror og fire af hans verdenberømte venner, skal lære hende at holde hovedet koldt. Vil det være muligt for dem at hjælpe hende? Og da problemer med hendes ellers så fantastiske kæreste opstår, og hun finder ud af, at hun ikke er så hård, som hun troede, begynder hendes liv at at blive indviklet. Ting bliver endnu mere kompliceret, da nye følelser imellem hende og en af hendes brors bandmates opstår. Læs endelig med

57Likes
68Kommentarer
4541Visninger
AA

2. Me and my shitty, fake and bitchy facade.

Mit lange brune hår lod jeg klaske ned ad min ryg, og mens jeg trygt lagde glattehjernet tilbage på sin plads. Jeg lod mine barefødder trippe hen over det kølige trægulv i mit værelse, og slog min røv ned i stolen foran mit make-up spejl. Foundation var altid den første ting på min liste, så jeg fik hurtigt skruet låget af den lille tube. Jeg pressede en lille mængde ud på min make-up svamp, og fordelte den lysebrune substans jævnt i mit ansigt. Jeg lod den glide henover min kæbe, så jeg sikrede mig at jeg ikke fik kant. Derefter fik jeg fat i min pudderbørste og pudderen. Jeg lagde et tyndt fint lag, så mit ansigt ikke blev helt skindende af min foundation. 

Jeg fik i hurtige og vanebestemte bevægelser lagt et tyndt lag rouge på mine kinder, hvorefter jeg fik fat i min snart opbrugte eyeliner. En lige streg blev lagt tyndt over mine øverste øjenvipper. Mascaraen blev også hurtigt lagt på, efterfuldt af et glimtende lag lipgloss. Med et selvtilfredst smil fik jeg rejst mig og dobbelt tjekket tøjet i mit kropsspejl på den anden væg. Mine stramme lyseblå jeans klædte mine ben og fik dem til at udstå ekstremt lange. Hvilket er positivt i mine øjne. Jeg havde stoppet en stram hvid skjorte ned i buksekanten, og sammen skabte det et meget modent, og moderne outfit - hvilket lige var hvad jeg gik efter. 

"Jamie, du kommer forsent hvis ikke du skynder dig!" kunne jeg høre mor råbe nede fra køkkenet. Ja, jeg ved godt hvad i tænker. Jeg har også i mine tanker forbandet mine forældre langt væk for at give mig navnet, Jamie. Men i deres forsvar, så er Jamie faktisk også et pigenavn. Der er bare flest drenge, som hedder det. Hvilket er deprimerende. At blive sammenlignet med en dreng, hver gang man møder nye mennesker, giver mig seriøst den største lyst til at stikke dem en flad. Grrr.. 

Man skulle egentlig tror at på grund af mit navn, så ville det lægge naturligt til mig, at være en mere drenget pige. Hvilket bare er verdens største joke....På en måde. Alle der kender mig ved, at jeg nok er den der kommer tættest på at være en ægte barbie, af alle andre piger i sikkert hele England. Desuden bliver mit og Masons forhold også altid sammenlignet med Barbie og Kens. Deanna og resten af mit slæng af pige beundrer skal hele tiden minde mig på hvor heldig jeg er at have fundet min Ken allerede, elller hvor perfekte Mason og jeg er for hinanden. 

Alt det crap de lukker ud, kan seriøst give mig kvalme på høj plan. For mig virker det alt sammen som en virkelig dårlig amerikansk High School chick-flick-film. Med den populære fodboldstjerne og den populære chearleader anfører, der drømmer om at blive prom King and Queen. Idrk. Jeg hader den slags film. I mit liv er det nærmest virkelighed. Mason er anfører på skolens fodbold hold, jeg er godt nok ikke chearleader, da skolen ikke havde penge nok til at samle et hold, men jeg er den populæreste pige på skolen, hvilket for mig er fantastisk. Toppen af hierkiet er der hvor jeg hører til. Liam render rundt og er verdensberømt, mens jeg kan styrer hele skolen bare med et vink med lillefingeren. Mean Bitch var der nok også en del af jaloux piger der kendte mig som, men de ønsker bare at de var mig. 

Udadtil virker jeg bare som den helt almindelige, ultra pigede bitchy bitch, som elsker chick-flicks og lyserøde farver. Det er i hvert fald, hvad alle vil sige jeg er. Men i virkeligheden er jeg helt det modsatte. Jeg eeeelsker actionfilm og gysere, armygrønt tøj og jeg ville helt klart vælge en labrador frem for en chihauhua, hvis valget var op til mig. Ja, så egentlig så passer navnet Jamie jo fint til mig. Men når min storebror render rundt på worldtour og lever livet som superstjerne, er det da klart at jeg føler at jeg har noget at leve op til. Jeg kan ikke synge ligesom Liam. Den eneste hobby jeg er god til, er at tegne, hvilket egentligt er ret piget, men jeg er ikke til at blive klog på. 

Men at kunne tegne er åbenbart ikke noget, som jeg kan lave en karriere ud af. Ikke ifølge mine forældre i hvert fald. De har ikke noget problem i at støtte Liam i hans sangdrømme, men mig og mine 'kruseduller' er åbenbart ikke godt nok. Det har far da sørget for at gøre klart for mig. Men fuck ham. Fuck både ham og mor. De vil ikke have jeg tegner. Fint. I et desperat forsøg på at fange en smule af min brors spotlight, har jeg nu ændret mig fuldstændig. Da jeg startede i High School er jeg gået igennem den sygeste personlige make-over. Alt hvad der hed kunstener drømme eller actionfilm er alle røget den samme vej. I afløbet. Jeg har bekæmpet alt hvad der hedder 'drengede beskæftigelser' og bare i det hele taget alt hvad kan forbindes med det modsatte køn, og nu står jeg her. Mit sidste år på Westhill High School. Senior year. Yeah budddy! In ya' face. Den absolut populæreste pige på skolen. I et forhold med den populæreste dreng, og bliver betragtet som en uopnåelig barbie. Ha! Beat that, old me. 

En phsykolog ville helt sikkert sige noget i retning af: Din personlige udvikling, og forandring i både tøj og opførsel, ses som et råb om hjælp. Du søger din forældres anderkendelse og føler at vejen til den samme status din bror har i familien er en uopnåelig, lang vej. Det er din måde at gøre oprør på bla, bla, bla... Men altså fuck phsykologer, der tror de faktisk aner en fucking skid om andres liv. Deres eget liv er sikkert endnu mere fucked up. De har sikkert kun valgt physkolog karrieren for at få svar på deres elendige liv der er uden nogen form for tilværelse. De bruger deres job som en lam undskyldning for deres egen episke fejlagtige liv. Jeg har en ting at sige til physkologer og det er 'Deal with your own dirty toilet before you start shitting in mine', Hvilket er en af mine helt egne originale qoutes. Jeg er seriøst bare et geni. Go me, altså. Okay sorry for dem der kender nogle der er phsykologer, der er sikkert nogle søde nogle indimellem, men helt ærligt kan jeg bare ikke forstå folk ikke kan klare, deres problemer selv. Men jeg har også altid været en meget selvstændig person, så det er nok derfor jeg har den holdning. 

Egentlig er hele min pigede personlighed en facade. Det er slet ikke sådan jeg er, men det er der ingen der skal vide. Når jeg opfører mig som en Hollywood Barbie - selvom vi dog er i London - er jeg populær. Så min drengede side forbliver gemt bag min mean-girl facade. 

Jeg svang min lyserøde eastpack over skulderen, og travede ned ad trappen til køkkenet. "Godmorgen skatter" kvidrede min mors glade stemme, da jeg trådte ind i. Jeg mumlede et køligt godmorgen tilbage, og gik med hurtige skridt over til køkkenbordet, og tog min mobil ud af opladeren. Jeg fik tændt den efter den var gået ud for strøm i går aftes. Jeg havde en ulæst sms. Jeg fik åbnet den og så at sms'en var tikket ind klokken 07.05, så det er kun 5 minutter siden jeg modtog den.

"Hvorfor har du så meget sminke i hovedet?" jeg kiggede op, og så min fars øjne, som var fikseret på mit ansigt, lige over avisens kant. Han lagde avisen ned, og tog en tår af hans dampende sorte kaffe. "Hvad snakker du om?" snerrede jeg af ham, og min mor indskød straks en kommentar om min 'forfærdelige teenage attitude'. Men det tager jeg mig ikke så meget af. Mine forældre kan ærligtalt rende mig langt væk, et sted hvor solen ikke skinder. Jeg er bare så indebrændt på dem, og træt af at hver familiesamenkomst skal handel om vidunderlige Liam, selvom han ikke engang er tilstede. Han er aldrig nogensinde hjemme længere, da han ikke har tid. 

Vores forhold var engang utrolig tæt, og jeg følte jeg kunne snakke med ham om alt. Efter han aldrig er hjemme, har han efterladt et kæmpe hul, som mor og far åbenbart synes at jeg skal fylde ud. Vi er endda flyttet til et hus her i udkanten af London i stedet for vores barndomshjem i Wolverhampton, for at han kunne se os oftere. Helt ærligt, som om han har set os mere. Ikke en skid, man. 

 

"Hvorfor har du så meget sminke i dit ansigt?" spurgte min far igen opgivende og bragte mig tilbage til virkeligheden. Jeg rullede flabet med øjnene af ham. "For det første hedder det make-up, ikke sminke. Og for det andet, så går alle piger med det, det burde virkelig ikke komme som et chok for dig. Jeg har da gået med det, i mange år efterhånden", svarede jeg og vendte igen blikket ned i min telefon. 

Fra: Mason:)

Hi doll face, I'm on my way. Get your sexy ass ready;)

Jeg smilte over at han snart ville være her, så jeg kunne skride fra det her hellhole til hjem. Mason og jeg havde det godt sammen, men han er definitionen af player. Det kan være utrolig frustrerende at være i et forhold med en, der faktisk kun tænker med pikken. Sorry for mit sprog, men ofte føler jeg mig mere som Masons genstand end hans kæreste. 

"Ja, men du behøver ikke at bruge så meget af det. Du er kun seksten år, Jamie" sukkede min far og lød en anelse som en der er skuffet. Han kan rende mig. "Lige præcis" svarede jeg igen, og puttede min mobil i min bukselomme. "Mason er her om lidt, så jeg smutter", mumlede jeg og begyndte at gå ud til entreen. Jeg fik hurtigt mine sorte ballerina sko på, og svang min beige læderjakke over skulderen. Jeg nåede akkurat at høre min mor råbe noget om, at jeg skulle komme tilbage og spise morgenmad, inden jeg smækkede døren i. 

Jeg kunne se Mason komme kørende i hans sorte bil nede for enden af vejen. Hurtigt åbnede jeg de øverste knapper i min skjorte, så toppen af mine bryster kunne ånde frit. Mine forældre ville helt sikkert få det sygeste bitchflip på mig, hvis de så hvordan jeg faktisk gik klædt i skole. Jeps, jeg er en slut, men det er en nødvendighed for mig, hvis jeg vil blive på toppen. 

Okay slut er måske så meget sagt. Jeg går i udfordrende tøj, og jeg har da også ladet Mason komme på anden base, og vi har da nogle rimelig intense make-out sessions indimellem, men jeg er altså stadig kun seksten. Hvilket vil sige, at jeg stadigvæk er jomfru. Når det kommer til sex, så er jeg mere på den pigede side. Jeg har altid følt at miste min mødom, skal være en helt speciel oplevelse, med en som jeg holder utrolig meget af. At skulle have sex med Mason er ikke i mine planer i lige foreløbig, men det kommer sikkert på et tidspunkt. Alle på skolen tror selvfølgelig, at vi har haft sex, fordi Mason er den sygeste player og mit rygte rimelig meget lægger op til det. 

Jeg er sikker på at Mason har fortalt hans fodbold venner, at jeg allerede har ladet ham gå hele vejen med mig, men det er bare en stor løgn. Alle pigerne tror det også. Selv Deanna og mine andre beundrer, som jeg 'hænger ud' med. Losers. Deanna er en større slut end mig. Hun har selv fortalt at hun mistede sit V-card i drengenes omklædningsrum, til sidsteårs julefest. Så hun tror at det er endnu en ting vi har tilfælles. At vi ikke er jomfruer mere. Well think again, biatch.

Når, men hvad er endnu en ting jeg skal holde hemmeligt for verden? Hele min identitet og personlig, er en stor fed løgn. Så egentlig er jeg lykkelig for, at Mason har kunnet finde nogle andre piger at nedlægge. 

Han har været utro mange gange, men hvis jeg konfronterer ham med det, så siger han bare, at han bliver nødt til at holde sit ry oppe. Well, uheldigvis er hans ry, at han er den på skolen der har samlet flest V-cards - Hvilket er mødomme, hvis nogle skulle være i tvivl. Så ja, endnu et latterligt ry, til den aldeles latterlige samling. Urgh. 

"Hey sexy" sagde Mason og gav mig en ordentlig portion af hans mundvand, da jeg fik sat mig ind på passagersædet. "Hey baby" svarede jeg forførende og lod det utrolig creepy smil finde frem til Masons læber, af mit tonefald. Jeg ved ikke hvad mine følelser for drengen er. Han er min kæreste, som er utro hver anden weekend. Men han hjælper mig med at forblive på toppen. Vi er jo 'The Golden Couple' såååe, ikke meget at rafle om der. Men vi har altså også gode stunder sammen. Dem hvor vi lægger i hans seng og joker med hinanden, eller når jeg lader ham vælge mit outfit til næstedag. Hans valg var altid noget, hvor mine bryster nærmest falder ud af min trøje, men han er jo en teenage dreng. Og selvfølgelig føler jer noget for ham, som mere end en ven, og jeg ville da nok ogå blive ked af det, hvis vi skulle slå op, men jeg elsker ham ikke ligefrem. Og han elsker heller ikke mig.

***

Mason er på alder med mig, så han er ikke gammel nok til at køre, men mor og far tror at hans storebror kommer og henter os hver morgen. Det falder dem aldrig ind at kigge ud ad vinduet, og se, hvem der sidder i føresædet, så han kører mig altid. Han har et falsk ID, og hans storebrors kørekort ligger i bilen, så politiet har vi ingen problemer med. Ha, sikke en omgang vatpikke. Vi priser os bare lykkelige for at Mason ligner hans bror utrolig meget. 

"Hej lovebirds" hilste Deanne, min tætteste veninde - hvis man overhovedet kan kalde hende det - da hun så os komme gående på gangen. Masons hånd lå på min røv, mens min arm var svunget rundt om hans hofte. 

"Hey Dee" svarede jeg og vi lavede det der klamme forfinede kindkys-ting. Seriøt det er grimt, men det er åbennart sådan man hilser når man er 'pige' ifølge Dee. Tsss, yeah right. 

"Jeg skal ned til lokale femogtredive til engelsk, så jeg går nu babe" Mason fik hurtigt vendt mig med front mod ham, og nærmest snavede mig i gulvet. Snavede det er fandeme et grimt ord... Hmm, men det er det, han gør - vi gør. Han rettede sig ordentligt op, og jeg kiggede efter ham, mens hans faktisk utrolig trænede røv bevægede sig ned ad gangen, på vej til engelsktime. 

Jep, Mason er altså übber lækker. Min kæreste er seriøst en dejlig strandløve - som jeg skal dele med de andre sluts han har sex med - men altså så længe han opfører sig ordentligt over for mig, vil han altid betyde noget for mig. Så ja. 

"Skal vi smutte derned af Jay?" Deannas arm viklede sig rundt om min. Jeg nikkede til hende, svang håret over skulderen og så gik vi ellers, arm i arm, ned ad vores gange. Jeps, Jay er altså blevet mit kaldenavn, og det er skøøønt, da det passer bedre til min nye personlighed. Min hverdag er altså total og übberlig twisted. Og jeg eeeelsker ordet übber, hvis I ikke vidste det. 

Men verden er indviklet. Især min. Total forskruget og forvirrende med min ondssvage, falske og bitchede facade. 

 

*****

Okay tak for at i gider at læse mit nye historie! Jeg håber virkelig at i vil tage godt imod den:)

Det ville gøre mig glad hvis i gad at like den, så jeg ved at i kan lide den. Og smid endelig en kommentar med jeres mening.

Much love<33

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...