Broken Hearts - One Direction

Den 18-årige Madeleine Summer bor på et hotelværelse, hun låner af sin ven Carmen. Hun har nogle ar fra fortiden, nogle ar der sidder dybere end hun entlig tror. En dag flytter det brømte band One Direction ind på hotellet. Hun begynder hurtigt at kunne lide dem, men kan de også lide hende? Kommer der nogen kærlige følelser i klemme? Og hvad sker der med Madeleine? Kommer hun nogensinde til at ligge fortiden bag sig?

Please tag godt imod min historie, det er første gang, jeg har lagt en ud. Skriv gerne hvad i syns i kommentarerne både ris og ros:-)

49Likes
31Kommentarer
5112Visninger
AA

14. Second Date

Madeleines synspunkt:

Jeg havde låst døren og stod nu med den lille, krøllede seddel Harry diskret havde givet mig.

Mød mig ved stranden xx

Jeg kunne ikke lade være med at smile dumt. Harry ville mødes med mig på stranden! Nu. Efter en hel dag hvor vi har været sammen, så ville han alligevel mødes med mig. Jeg lagde sedlen på bordet og gik ud igen. De andre kunne man højlydt høre rumstere inde på deres værelse. Jeg gik smilende og forsigtigt nedenunder. Det var mørkt udenfor og heldigvis ingen mennesker. Den lette, varme vind lagde sig omkring mig som et tykt tæppe. Nu var jeg glad for at jeg havde sat mit hår op i en knold. Hele turen derned sad mit dumme, forelskede smil fast på min læber, som var jeg en mindre begavet menneske. Der var heldigvis ikke langt til stranden. Så da jeg fik øje på vandet der glinsede flot tilbage til mig, blev jeg ikke overrasket. Derimod gik jeg bare hurtigere og mere smilende derned. Sandets sidste varme lukkede sig om mine fødder.

"Harry?" Jeg så omkring, men da det var næsten kulsort, kunne jeg ikke se en pind. Der var helt stille bortset fra lyden af vinden der blæste i træerne, og vandet der skyllede op på stranden.

"Hej," lød en hæs, hviskende stemme ud fra mit øre, samtidig med et par arme lagde sig om mig bagfra. Jeg hoppede forskrækket.

"Harry!" Hviskede-råbte jeg. Jeg ved ikke hvorfor jeg hviskede. Jeg havde det bare som om at det var hemmeligt. Som om ingen måtte høre os. Harry grinte en stille, sød, lille latter.

"Du kom," sagde han og lød glad. Hans ansigt bredte sig op i et stort smil, så hans smilehuller kom til syne. Det fik mit dumme hjerte til at banke hårdt og hurtigt bag mit bryst. Det fik sommerfulgene til at styrte rundt i min mave. Det fik mig til at smile. Det fik mig til at ville kysse ham.

"Surprise," hviskede jeg ironisk. Mit blik sad limet fast i hans. Hans grønne, perfekte øjne. De var livlige, glade. Præcis som jeg huskede dem. Han vendte mig om, så jeg stod mod ham. Jeg var sikker på, at han kunne høre og mærke mit hjerte. Der var krig i min krop, og det gjorde det ikke bedre af, at Harry lænede sig ned mod mig og kyssede mig blidt. Det var et hurtigt, dybt, blødt, lille kys. Så da Harry trak sig tilbage, ville jeg have mere. Min krop gik amok.

"Vil du med ud og svømme?" Hviskede han. Uden at fjerne mit blik fra Harry nikkede jeg. Jeg tænkte ikke, jeg handlede. Jeg ville være sammen med Harry. Jeg tog min t-shirt og mine shorts af. Godt jeg havde været for doven til at tage mit badetøj af og undertøj på. Harry tog sin t-shirt og sine bukser af, så han kun stod i boxershorts. Han så godt ud. Det gjorde han. Han var veltrænet og slank og helt perfekt. Jeg fik et stik af generthed. Jeg var ikke god nok. Ikke til Harry. Ikke til nogen. Jeg var ikke nogen model, berømthed eller noget. Jeg så ikke godt ud. Jeg var ikke rig. Alle mulige tanker fløj igennem mit hoved og gjorde mig nervøs og bange. Bange for at Harry ligepludselig også skulle se, at jeg ikke var god nok. At han kunne få nogen, der var meget bedre end mig. Harry trådte et skridt tættere på mig og tog min hånd.

"Du er smuk, Made," hviskede han som om han kunne læse mine tanker. Jeg nikkede. Jeg ville gerne tro ham, men jeg kunne ikke. Ikke god nok. Ikke god nok. Ikke god nok. Harry afbrød mine tanker ved at presse sine læber mod mine. Overrasket kyssede jeg langsomt med. Harry trak mig med ud i vandet. Det var let køligt vand som omsluttede sig tæt om vores kroppe. Jeg begravede mine hænder i Harrys hår. Harry udviklede kysset og lagde sine arme om mig. Alle mulige følelser blussede frem i mig. Fantastisk, perfekt, dejligt, rigtigt. Alle de dårlige tanker blev erstattet af nogle gode nogle. Harry trak sig forsigtigt væk og flettede sin hånd ind i min.

"Du er helt perfekt, Made. Og... Jeg er forelsket i dig," hviskede han og mumlede den sidste sætning. En varm, glad og lettet følelse strømmede igennem mig. Og jeg vidste at det var rigtigt. Det var rigtigt at være sammen med Harry. Det var rigtigt at kysse ham. Det var rigtigt at være forelsket i ham. Uden at svare ham, pressede jeg igen mine læber mod hans og håbede, at det var svar nok. Vandet bankede blidt mod os. Jeg lod min hånd lege forsigtigt med vandet. Harrys arm var viklet om min krop og endte ved min hofte.

"Se," hviskede han og gjorde tegn mod himmelen. Som kastet ud af en film var der farvrigt, smukt fyrværkeri på himmelen. Lilla, blå, rød, grøn, orange. Alle mulige farver blev oplyst på den sorte himmel. Det var smukt. Virkelig. Smukt og romatisk.

"Wow," mumlede jeg. Mit blik var fascineret af synet. Synet af de mange farver, der skiftevis kom og forsvandt. Jeg så overpå Harry, som så på mig. Hans blik var varmt.

"Hvad?" Spurgte jeg. Han rystede svagt på hovedet.

"Ikke noget. Du er bare så smuk," svarede han og vendte sig mod mig. Hans ansigt var lyst op i et skævt smil, der fik mit hjerte til at smelte som skumfiduser over ild. Jeg så op på ham. På hans perfekte ansigt, som var indrammet af hans perfekte krøller, til hans perfekte, grønne øjne, og videre ned til hans perfekt mund. Jeg rystede smilende på hovedet. Langsomt lænede jeg mig frem mod ham og lukkede øjnene. Da jeg endelig mødte hans læber, kunne jeg mærke ham smile under kysset. Vores læber passede perfekt mod hinanden. De var som limet sammen. Vores kys blev hurtigere og hårdere og Harrys hænder gled længere ned på min hofte.

"Harry," hviskede jeg. Jeg vidste hvad det her ville udvikle sig til. Noget jeg var klar til og havde lyst til, men aldrig havde prøvet før. Nu var perfekt. Harry var perfekt. Det her var perfekt. Harry stoppede kysset og trak sig lidt væk.

"Undskyld," mumlede han. Jeg bed mig i læben og rystede på hovedet.

"Nej, jeg vil gerne, men... her?" Harry nikkede forstående og trak mig ind mod land igen. Vi skulle ikke gøre det her i vandet, hvor en hver kunne komme og opdage os. Det skulle være mere privat.

Turen hjem føltes som en evighed. Vi havde tiltrukket meget opmærksomhed med vores våde kroppe og tøj. Folk havde stirret på os, men heldigivs ingen paparazzier. Kun nysgerrige folk. Harry sørgede for at vi kom op på den rigtige etage. Han havde ikke sluppet min hånd siden stranden, og det gjorde han heller ikke nu. Han smilte til mig og trådte ud fra eleavatoren. Vi stoppede ud foran min dør, eftersom Harry delte med Zayn og Louis. Med besvær fik jeg døren op og smed nøglen på bordet. Jeg trak Harry hen til mig og kyssede ham forsigtigt. Med foden lukkede jeg døren, så jeg ikke behøvede at give slip på Harry. Vores kys var hurtige og fulde af lyst. Harrys hænder kærtegnede forsigtigt min krop. Han trak sig forsigtigt væk, men stadig med hænderne om mig.

"Er du sikker på at du vil?" Spurgte han omsorgsfuldt. Jeg nikkede hurtigt. Jeg var klar. Jeg havde lyst. Nu. Her. Idag. Med Harry. Harry nikkede langsomt og kyssede mig forsigtigt på munden. Ivrigt viklede jeg mine hænder ind i hans hår. Harry bar mig op, mens jeg viklede mine ben om hans liv. Med hurtige bevægelser hev han min bluse over hovedet, så den landede på gulvet. Vi bevægede os hen til sengen, mens jeg fik hevet Harrys t-shirt over hans hoved. Jeg lod mine hænder hvile på hans mave. Veltrænet, som forventet. Harry lagde mig forsigtigt i sengen og hev mine shorts af. Det føltes så rigtigt. Som om det var skæbnen. Det var bestemt at Harry og jeg skulle være sammen. Jeg var lykkelig. Lykkelig over at være sammen med Harry. Lykkelig over at han var min og jeg var hans. Lykkelig over at være her. Nu. Idag. Sammen med Harry.

 

***

 

Solen strømmede ind af mit vindue og landede på mit ansigt. Irriteret lagde jeg mig om på den anden side, da jeg støtte ind i nogen. Hurtigt og forskrækket satte jeg mig op. Jeg så ned på den sovende, fredfyldte person, med en masse små krøller og let åben mund. Minderne strømmede over mig og fik mig til at smile. Det havde været så... perfekt. Jeg kunne ikke lade være, jeg stirrede på ham. På hans fredfyldte, lukkede øjne. På hans let adskildte læber. På hans uglede krøller. Han var så perfekt. Virkelig. Jeg havde sovet lidt, men fantastisk. Fantastisk godt i Harrys favn. Forsigtigt og uden at vække Harry rejste jeg mig op og tog det tøj på som lå på gulvet. To bank lød på døren, og hurtigt fik jeg min trøje ordentligt på. Jeg åbnede døren og der stod ingen ringere end Louis. Surprise!

"Godmorgen, Little Miss Sunshine," sagde han og smilte frækt, da han så ordentligt på mig. Som om han kunne se, hvad jeg tænkte og havde lavet...

"Hvad?" Spurgte jeg irriteret, men med et stort, glad smil på læben. Og det var ikke på grund af Louis! Louis han så storsmilende på mig og prøvede at se ind. Han vidste det! Oh my god!

"Sig til Harry, at vi tager ud..." Han gik smilende tilbage til deres værelse med øjnene rettet  på mig. Jeg sukkede. Det var totalt pinligt! Jeg lukkede hurtigt døren og løb hen til et spejl. Oh my god! Mit hår var sindssygt uglet og min trøje sad totalt skævt, det var tydeligt at Harry og jeg havde... lavet noget. Jeg sukkede. Det var så pinligt! For hvis jeg kendte Louis ret, så ville de andre få det at vide, og de ville ikke lade mig glemme det bare sådan lige...

"Hvad er der?" Spurgte en hæs, træt stemme. Jeg vendte mig om og så på Harry, som lå i samme stilling men med åbne øjne.

"Ikke noget... ikke andet end Louis... Han- du ved... han ved det," sagde jeg og rødmede. Harry grinte højt.

"Selvfølgelig. Det er Louis vi snakker om," sagde han som om, det var helt naturligt, at Louis fandt ud af det.

"Det er pinligt, Harry," sagde jeg og gik hen til ham. Jeg lage mig under dynen og puttede mig i hans varme favn. Han duftede af hans lækre parfume, som fik min krop igang.

"Mmmh. Jeg skal nok sige noget til ham," mumlede han mod min hovedbund. "Har du sovet godt?" Jeg nikkede.

"Vidunderligt. Dig?" Han grinte, så hans bryst og mit hoved hoppede op og ned.

"Fantastisk," sagde han så. Jeg smilte. Kunne ikke lade være. "Såh... Er det bare os idag?" Spurgte han. Jeg nikkede. Bare os. Alene. Uden Louis. Eller de andre for den sags skyld...

"Mmmh." Jeg så op på ham. Han sad og legde med mit hår med et smil på læben.

"Hvad siger du til picnic?" Jeg løftede øjenbrynene. Picnic?

"Det lyder hyggeligt," sagde jeg og mente hvert et ord. Harrys smil voksede. Picnic, os to, alene. Det kunne ikke gå andet end godt.

 

***

 

Harry havde sagt, at han ville hente mig her klokken et, hvilket var om en time. Så jeg havde vildt travlt. Jeg skulle i bad, have tøj på, lidt makeup, ordne mit hår, rode op. Og kun på en time! Stresset gik jeg igang. Jeg havde givet Harry min nøgle, så han kunne låse sig ind, når han kom tilbage. Vandet var utroligt behaligt og gjorde min krop utrolig ren. Jeg nød varmen fra strålerne og smurte mig grundigt ind i sæbe. Måske lidt grundigere end normalt, men Harry og jeg skulle være sammen... alene. Så jeg ville gerne gøre lidt ud af det. Mine ben blev skrapet fri for en hvert tegn på hår, og resten af min hud blev smurt ind i sæbe. Da jeg var færdig, viklede jeg et håndklæde om min krop og børstede tænder. Mint smagen fjernede min dårlige ånde, og erstattede den med en frisk en. Bagefter smurte jeg mig ind i creme og sprøjtede parfume på. Min ynglings; rose og lavendel. Okay, det var så også min eneste udover en frisk citron. Jeg gik ind igen og satte noget musik på. Det var meget sjovere at gøre rent til musik! Seriøst! Min ynglingssang spillede ud, mens jeg gik igang med at rode op. Helt ubevidst gik jeg igang med at nynne med og dansede. Jeg snurrede rundt og lod min krop bevæge sig til rytmen. Jeg begyndte at synge lidt med, imens jeg dansede rundt.

"Du har aldrig fortalt, at du dansede godt," lød en stemme bag mig. Forskrækket snurrede jeg rundt og endte i favnen på Harry.

"Harry!" Udbrød jeg forskrækket. Han smilte skævt.

"Easy Pussy," sagde han og grinte. Varmen steg op i mine kinder. Han. Havde. Set. Mig. Danse! Og kun i håndklæde! Godt nok havde Harry set mig nøgen men... alligevel!

"Harry man må ikke bare snige sig ind på nogen på den måde!" Sagde jeg surt og trådte et skridt væk. Hans smil blev bare større.

"Jeg sneg mig ikke ind. Du havde givet mig nøglen, remember? Så teknisk set holdte jeg bare aftalen. Og har jeg sagt jeg elsker dit outfit?" Han drillede mig! Og det virkede mine kinder blussede op.

"Ti stille," sagde jeg bare og gik hen for at finde noget tøj frem: en af mine kjoler. Den var hvid (jeg elsker hvide kjoler) med blonde skuldre og knapper. Til tog jeg mine ballerinaer og satte mit hår op i en pjusket, høj knold lidt ala den fra dagen før.

"Wow," sagde Harry og trak mig hen til sig. "Du ser godt ud," mumlede han, lige inden hans læber ramte mine og fik min fucking krop igang. Mit hjerte ræsede afsted, min mave satte igang. Jeg vendede mig aldrig til det. Til ham. Til følelserne. Til det her. Jeg trak mig forsigtigt væk. Hans øjne var så... smukke. Jeg druknede idem. Jeg åd dem med øjnene. Okay, mærkeligt. Men seriøst jeg stirrede. Stirrede ind i dem. Harry grinte. Det fik mig til at fjerne mit blik og rødme.

"Skal vi tage aftsed?" Spurgte Harry, tog min hånd og den medbragte pose i den anden hånd. Jeg nikkede, fandt mine solbriller frem. Hvis der var noget jeg havde lært, så var det; hav altid solbriller med! Seriøst, det er et must, især med paparazzier og så videre...

 

Harry førte mig hen til et hemmeligt sted, som han ville vise mig.

"Vi er der snart," forsikrede han.

"Er du sikker på, at jeg ikke skal hjælpe med at bære tasken?" Spurgte jeg igen.

"Nej nej, jeg har styr på det." Det var som om bakken blev ved med at gå opad og opad og opad...

"Sådan." Jeg så efter Harry som allerede var fremme. I et forhøjet tempo fulgte jeg efter ham op for enden af bakken.

"Wow," sagde jeg, da jeg kom op. Harry så glad på mig. Det var jo utroligt. Det var en slags eng omringet af træer i en cirkel. Der var udsigt til alle menneskerne nede ved stranden. Vi kunne se dem, de lagde ikke mærke til os. Genialt. Der var græs og blomster over det hele engen.

"Det bedste af det hele, er at ingen opdager os," sagde Harry glad og foldede et tæppe ud, han havde taget med. Jeg satte mig forsigtigt ned på tæppet og så Harry tage de medbragte ting op af tasken. Vand, jordbær, kiks, vindruer, sandwiches, chokolade og champagne. Champagne! Seriøst? Jeg grinte.

"Seriøst Harry? Champagne?" Han smilte bare til mig og fandt nogle champagneglas frem. Solen skinnede ned på os og varmede min krop. Jeg lagde mine solbriller i det bløde græs og så på Harry. Hver og en af hans bevægelser fulgte jeg med øjnene. Hvordan hans arm bevægede sig forover, når han hældte champagne op i glassene, hvordan han rakte mig et glas og hældte op i det andet glas.

"Jeg skal jo leve op til din standard," sagde han. Jeg rynkede forvirret på panden. Min standard? Hvad fablede han om?

"Har jeg nu en standard?" Spurgte jeg og fik Harrys opmærksomhed.

"Jep," sagde han og proppede en vindrue i munden. "Og jeg prøver at leve op til den. Til dig." Jeg hævede mistroisk øjnbrynene. Skulle han leve op til mig? Hvad i alverden gik der af ham? Det var mig der skulle leve op til ham. Han var jo langt bedre... han var jo bare... perfekt i modsætningen til mig selv. Jeg rystede bare på hovedet og tog et jordbær. Den søde og friske smag fyldte min mund.

"Du skør," sagde jeg bare. Han smilte skævt til mig.

"Det siger du?" Spurgte han drillende. Jeg nikkede alvorligt og begyndte at smile. "Nårh!" Harry kravlede hen mod mig og lagde sig ovenpå mig, mens han prikkede mig i siderne. "Hvad sagde du?"

"Harry!" Gispede jeg. "Harry stop! Stop! Stop! HARRY!" Råbte jeg. Jeg prøvede at få luft ind, hvilket var vildt svært, når Harry blev ved med at prikke mig i siderne. "Harry!" Råbte jeg højrere. Han tyssede hurtigt på mig.

"Nogen kunne høre dig," sagde han og stoppede. Mit blik sad fast på hans læber. De var så tætte på... jeg kunne mærke luften mellem os blive eletrisk. Stilheden mellem os var speciel... det var en rar, romatisk stilhed fyldt med følelser, på en mærkelig, ubeskrivelig måde. Den her gang ventede jeg ikke på at Harry skulle tage det første skridt, jeg fulgte min lyst. Jeg bevægede langsomt mit hovede frem, mens jeg lukkede øjnene. Forbindelsen mellem os var magisk, speciel, fuldstændig fantastisk. Det var vidunderligt. Hans varme, bløde læber mod mine... Han fandt min hånd og flettede sine fingre ind i dem, mens vi kyssede. Mit hjerte bankede hårdt og tungt bag mit bryst. Alt føltes så perfekt nu.

 

***

 

"Vindrue?"

"Mmmh," svarede jeg stadig med lukkede øjne. Jeg åbnede munden, og lod Harry ligge den på min tunge. Harry lagde sig igen ned ved siden af mig. Vindruen eksploderede på min tunge og den søde og syrlige smag bredte sig. Harrys finger strøg blidt hen over min hånd. Den sendte trygge, rare bevægelser rundt i min krop. Jeg lagde mig om på siden og så på ham. Hans blik stirrede på noget yderst interessant oppe i himmelen, men da jeg fulgte hans blik kunne jeg ikke se det. Se det så specielle han så på.

"Hvad ser du på?" Spurgte jeg.

"Fulgene," svarede han uden at se væk. "Kan du se hvordan hannen jagter hunnen og prøver at forføre hende? Og hvordan hun afviser ham og prøver at ryste ham af sig?" Hans stemme var stille og rolig og rar. Tryg og så... perfekt. Jeg nikkede. Det var faktisk ret sødt. To små turtelduer. De var bare ikke duer... og hun kunne ikke lide ham... okay, glem det. Han drejede hovedet og så på mig. Eller ikke på mig, men i mine øjne. Han så direkte igennem mig og gjorde mig nervøs. Nervøs over hvad han ville se. Det så ud som om han tænkte over noget. Noget han ikke vidste hvordan han skulle sige. Hvad var det Harry var nervøs for?

"Øhm Made?" Han rodede sig i håret.

"Mmmh?" Svarede jeg. En lille følelse af uro spredte sig i min krop. Det lød alvorligt. Ville...? Oh. Nej. Nej. Ikke nu. Jeg vidste det. Jeg var ikke god nok. Han havde fundet en... nej. Harry kunne vidst se på mit ansigt, hvad jeg tænkte.

"Nej, nej. Det er ikke det Made! Nej." Han grinte halvhjertet og nervøst. "Aldrig." Jeg blev straks lettet og slappede af i kroppen igen. Hvad var det så? "Jeg ved, at dig og Zayn er meget tætte... Og jeg ved, at der er sket noget i din fortid... Med din mor og din søster. Jeg respektere, hvis du ikke har lyst til at snakke om det, men... Du skal bare vide, at jeg er her for dig, Ik'? Made, jeg er her, hvis du har brug for at snakke." Alle mulige tanker fløj rundt i mit hoved. Jeg ville gerne have at han skulle vide det, men... jeg ville ikke fremstå dum. Det er latterligt, pinligt, dumt. Skulle jeg sige det? Men hvordan? Jeg så ned i græsset. Mine øjne kunne ikke møde hans. Han ville syns, at jeg er dum og latterlig, hvis han fik det at vide. Helt ærligt. Det er jo... latterligt. Pinligt. Min mor elskede mig ikke. Hvor dumt lyder det lige? Hvad skulle jeg sige til ham?

"Det er dumt." Fik jeg frem. Harry troede ikke på mig, det kunne jeg se.

"Prøv." Jeg kløede mig akavet på armen.

"Det er kompliceret, og ikke særlig spændende," undveg jeg. Harry så på mig.

"Vi har god tid," sagde han. Jeg vidste, at han ikke pressede mig. Han ville hjælpe. Bare hjælpe.

"Øhm... okay," sagde jeg så. Harry så bare koncentreret på mig, mens jeg fortalte. Fortalte om at siden jeg var helt lille havde min mor farvoriseret os. Katherine. Altid Katherine. Jeg fortalte om hvordan Katherine fik de gode karaktere, det gode udseende, venner, fyre, hun var populær. Alle elskede hende, og det gjorde min mor også. Men en dag fik den helt perfekte datter kræft. Hvordan kunne det ske? Hun var jo perfekt. Hvorfor hende? Min mor kunne ikke forstå det. Det var den forkerte søster. Jeg skulle havde fået kræft. Jeg skulle havde været død istedet for Katherine. Hvorfor var det den uperfekte søster der overlevede? Hvorfor? Det kunne min mor ikke leve med. Med mig. Så hun sprang. Sprang væk for mig. Valgte igen Katherine istedet for mig. Valgte døden frem for livet. Døden sammen med Katherine end livet med mig. Jeg græd ikke den her gang. Jeg var videre. Jeg havde lært at jeg ikke var god nok. Det havde min mor gjort tydeligt. Min stemme skiftes mellem at være ligeglad, bitter, og helt død. Det skræmte mig lidt. Jeg følte ikke noget. Ingen sorg. Intet. Bare tom og hul. Harry så alvorlig, forfærdet og medliden på mig. Hans hånd knugede min og engang imellem strøg han en finger over min håndryg. Fedt. Nu havde jeg ødelagt stemningen. Jeg smilte et halvhjertet smil til Harry, så han kunne se, at jeg var okay. Det var jeg. Det blev jeg nødt til at være. Harry smilede let tilbage og kyssede mig. Blidt og ømt som var jeg af glas. Jeg fniste lidt. Han behandle mig så forsigtigt.

"Hvad?" Spurgte han forvirret om.

"Ikke noget," sagde jeg, kravlede tættere på og kyssede ham hårdt igen. Harry smilte under kysset. Jeg havde på en eller anden måde, fået sat mig oven på Harry, med et ben på hver side af ham. Hans ene hånd lagde sig på mit lår og kørte blidt op. Vores kys udviklede sig.

"Harry," mumlede jeg mellem kyssene. Det her var ved at udvikle sig... igen. Han smilte, fjernede sin hånd, som var under min kjole og trak sig lidt væk. Jeg smilede forsigtigt til ham og kyssede ham hurtigt, før jeg hoppede af. Folk var begyndt at tage hjem, hvilket betød at klokken var mange. Vi havde været her i lang tid nu. Jeg havde fundet ud af nogle ting idag;

Et: Harry kunne stadig lide mig, selv efter han hørte om min fortid.

To: Vi kunne ikke få nok af hinanden.

Og tre: Jeg var fuldstændig håbløst forelsket i ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...