Broken Hearts - One Direction

Den 18-årige Madeleine Summer bor på et hotelværelse, hun låner af sin ven Carmen. Hun har nogle ar fra fortiden, nogle ar der sidder dybere end hun entlig tror. En dag flytter det brømte band One Direction ind på hotellet. Hun begynder hurtigt at kunne lide dem, men kan de også lide hende? Kommer der nogen kærlige følelser i klemme? Og hvad sker der med Madeleine? Kommer hun nogensinde til at ligge fortiden bag sig?

Please tag godt imod min historie, det er første gang, jeg har lagt en ud. Skriv gerne hvad i syns i kommentarerne både ris og ros:-)

48Likes
31Kommentarer
4989Visninger
AA

4. Fun In The Sun

Madeleines synspunkt:

Jeg følte mig befriet efter at have talt med Zayn, men også blottet og sårbar. På en måde kunne jeg ikke lide, at han vidste de ting om mig. Men alligevel var det rart at have en til at forstå, at have en til at lytte. Det var varmt idag, og Zayn havde inviteret mig med ud i forlystelsesparken, det var planen, at de alle fem skulle derind, så han inviterede mig. Jeg var nervøs og spændt, hvad nu hvis de andre ikke gad at se mig? Eller syns jeg var mærkelig, dum eller irriterende. Mine tanker fløj rundt i mit hoved, mens jeg tog min sommerkjole på, mine Converse, og flettede mit hår. For en sikkerhedsskyld tog jeg en cardigan med i min taske - hvis du nu blev køligt, hvem ved? Jeg tog mine solbriller på og mødtes med Zayn nede i aulaen. På en eller anden mærkelig måde følte jeg mig knyttet til Zayn, jeg følte mig tryg ved ham. Måske var det fordi, han vidste nærmest alt om mig, og jeg vidste meget om ham.

"Godmorgen." Sagde han smilende. Jeg sendte et skævt smil tilbage.

"Godmorgen, er det her fint nok eller skal jeg tage noget andet på?" Jeg hentydede til mit tøj.

"Du ser fantastisk ud." Jeg rødmede, men blev glad. Det var de samme biler vi kørte i. Denne gang kørte jeg med Zayn og Harry. Jeg slappede lidt mere af idag i modsætningen til igår, hvor jeg 24/7 følte mig anspændt og nervøs.

Okay, jeg havde virkelig undervuderet solen, det var ikke varmt, det var smeltende. Der var svedperler på min pande og mine hænder var våde. Godt nok var jeg ikke den eneste, Harrys små, søde krøller klistrede også til hans pande - heldigvis. De bodyguards med. Vi skulle trods alt ind i en forlystelsespark, hvor der var mange mennesker = mange pige r= mange fans = mange fare.

Okay, det lille - underdrivelse - det lange, men hyggelige møde igår med Zayn, havde ændret mig lidt faktisk, den havde gjort mig mere tryg, og selvsikker. Man skulle ikke tro det vel? Men nu vidste jeg, at Zayn vidste hvordan jeg havde det, og støttede mig. Det var i hvertfald det, han sagde igår. Bilen stoppede, og Zayn stod ud efterfulgt af mig og Harry. Det var ret komsik og så alligevel ikke, alle havde solbriller på. Og jeg mener ALLE. Altså alle dem der gad og tage i forlystelsesparken. De fleste var vel taget på stranden, når det nu var så varmt.

"Kan du lide vilde forlystelser?" Spurgte Louis mig. Jeg nikkede, jeg elskede dem. Det der gys, jeg fik, når den vendte på hoved, eller lavede noget vildt, så var det som om jeg glemte alt, og bare koncentrerede mig om her og nu. Og det elsker jeg. Man fik også det vildeste kick.

"Jeg elsker dem." Sagde jeg og grinede. Jeg følte mig afslappet og godt tilpas. Det var utroligt hvad de havde gjort ved mig! Vi gik ind i køen. Shit! Jeg havde glemt alt om prisen! Mit blik faldt på et lille gult skilt hvor der stod: BØRN: 99,- VOKSNE 149,-

Det kunne jeg godt klare. Ik?

Jeg havde byttet vagt med Carly fra mit arbejde, så jeg kunne få fri i dag, jeg lovede hende at tage hendes vagt i weekenden OG give en 20 kroner til smøger. Tilsidst havde hun sagt ok. Carly og jeg var ikke bedste venner, hvis man overhovede kunne kalde os venner. Vi byttede vagt engang imellem, og så fortalte hun mig alt fra den nyeste gossip, til hendes nye kærste, eller om den helt vildt lækre nye tatoomand, eller at det var "pikke-lorte-røv" irriterende, at prisen på smøgerne var steget med tre kroner.

Køen rykkede sig. Pis. Vi var der nu. Jeg havde ikke taget alle mine penge med. Jeg manglede 10 kroner! Sølle ti kroner manglede jeg! Hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne ikke sige det til de andre, det ville være for pinligt!

"Næste." Hun lød træt og sur. For at være ærlig kunne jeg godt forstå hende, det var nærmest 40 C. hun var lukket inde i en lille boks, på arbejde og svedte som en gris, mens man så på folk, der skulle ud og more sig. Harry havde lige betalt, og nu var det mig, jeg var den sidste.

"Øh, en voksenbillet." Sagde jeg.

"Din arm." Sagde hun. Hvad mente hun? "Du skal give mig din arm." Sagde hun forklarende. Jeg kunne se de andre stå og vente, og smile/grine af min dumhed. Jeg rødmede, og gav min hånd til hende. Hun tog den og lod sig ikke mærke af sveden, den var hun sikkert vandt til, og stemplede den.

"149 kroner." Sagde hun. Jeg tog min pung og ønskede, at jeg alligevel ikke havde taget mine penge op. Jeg fandt en seddel og ledte efter nogle mønter. I alt blev det til - som forudsagt - 140 kroner. Heldigvis trådte Harry til og lage en ti-krone på disken. Damen tog imod dem og råbte et næste.

"Tak." Sagde jeg, og mit hovede blev flammende rødt. Men Harry så ikke til at have noget imod det, han smilte bare.

"Så lidt." Svarede han.

Vi startede vildt. Louis ville prøve den her som hed Opkasteren. Genialt navn. Vildt genialt... Så nu sad vi her, tre på hver række, spændt fast. Jeg sad mellem Niall og Zayn, og Harry, Louis og Liam sad bag ved. Den startede med det klassiske træk: stejlt opad. Da den var ved toppen beundrede jeg kort udsigten, før den ændrede retning, og kastede sig lodret ned. Jeg skreg af min lungers fulde kræft. Det gjorde jeg altid. Skreg. Eller det gjorde jeg i hvertfald tit, hvis den var vild nok. Det var skønt at mærke adrealinen pumbe i mit blod. Den lavede et par loops undervejs, og sluttede alt for hurtigt. Som forventet, glemte jeg alt  rundt om mig. Jeg fokuserede kun på her og nu. Vores seler blev spændt op, og jeg rejste mig friskt. Jeg vidste at mit hår lignede noget der var løgn, men jeg var ligeglad, jeg grinte bare, og det var skønt.

Jeg grinte så meget at det gjorde ondt. Og jeg stoppede ikke, jeg blev bare ved og ved.

De andre smilede af mig og grinte så. Der var ikke mange mennersker der skulle ind, så vi blev bare stående.

"Hvad er der?" Spurgte Niall tilsidst, fordi han ville vide, hvad der var så sjovt.

"Det er bare lang tid siden, jeg har prøvet noget så sjovt. Jeg har ikke været i en forlystelsespark i mindst et år." Fik jeg sagt med besvær. De så alle overrasket på mig, men smilte så. Det var en rar fornemmelse. At grine. Det havde jeg ikke gjort i lang tid. For lang tid. Mine mavemuskler var helt ømme nu.

"Skal vi gå videre?" Spurgte jeg, da jeg var færdig med at grine. De andre nikkede, så vi gik ud fra rutsjebanen. Da vi kom ud blev vi omringet af piger, som havde genkendt dem. Jeg trådte lidt væk, jeg ville ikke stå i vejen for deres job. Det var de lavede. Der var heldigvis ingen af pigerne der gav mig opmærksomhed, så jeg tog mine solbriller på og satte mig på en bænk i nærheden. Det opvarmede plastic brændte min hud, men jeg var ligeglad, jeg ville bare sidde lidt ned. Min hals føltes pludselig tør, og jeg fortrød straks, at jeg ikke havde taget noget vand med. Pigerne begyndte langsomt at gå over ved drengene, så nu kunne man se dem. De havde alle solbriller på, og smilte til deres fans. Da de havde gjort alle deres fans tilfredse og glade, gik de hen til mig.

"Er du okay? Det må du undskylde." Startede Liam.

"Det helt okay, det er jo jeres job... I har ikke noget vand, vel?" Det sidste sagde jeg lidt genert.

"Jo, her." Harry fandt en vandflaske frem.

"Tak. Det er jo sindssygt varmt!" Jeg tog imod vandflasken. "Er du sart?" Spurgte jeg. Han rystede på hovedet.

"Bare drik." Louis grinte lidt af mit spørgsmål.

"Ad! Nu har i delt mundvand!" Han grinede det sidste. Jeg himlede med øjnene, men kunne ikke lade være med at smile. For sjov kastede jeg lidt vand på ham fra vandflasken. Jeg fattede ikke helt, at jeg turde, men i deres selvskab så løsnede jeg op. Det lyder underligt ik'?

"Hey!" Jeg grinte. Han tog mig om livet og bar mig drillende op.

"Hjælp!" Skreg jeg grinende og daskede ham på skulderen. Han grinte, og satte mig ned. Vi gik videre til den næste rutsjebane. Den her skulle man op af nogle trapper for at være der. Denne gang sad jeg ved siden af Louis og Niall.

"Pas nu på du ikke tisser i bukserne, Boo Bear!" Grinede jeg til Louis før den var gået igang. Han så ondt på mig.

"Seriøst? Boo Bear?" Han så på Niall. "Hvem har sagt det?" Spurgte han surt. Niall så uskyldigt på ham. Men jeg kunne høre Zayn grine bag os.  Vognen begyndte at trille, og ligepludselig vendte den lodret nedaf. Og ned gik det, ned i mørket. Jeg skreg, men var ikke den eneste, det gjorde Niall også. Jeg kunne ikke lade være med at smile.  Den her var knap så vild som den første, men den havde nogle få virkelige vilde ting, så som et langt loop, og på et tidspunkt kom vi i bælgragende mørke, hvor den ligepludselig vendte på hoved, og kørte hurtigt nedaf. Den stoppede. Fuld af energi og glæde hoppede jeg ud.

"Du skreg som en gris." Sagde Louis grinende til mig.

"Jeg var da ikke ligeså slem som Niall, han lød som en pige." Sagde jeg forsvarende.

"Den var vild!" Sagde han forsvarende. Jeg grinte og det gjorde de andre også.

"Jeg sulten, skal vi ikke købe en is?" Spurgte Niall så.

"Jeg kunne godt spise en is, for jeg er hot." Sagde Harry. Vi besluttede at gå hen til en isbod. Der var et skilt, hvor man kunne se hvad for nogle slags der var. Manden der stod bag boden, havde en hat på, der forstillede en isvaffel. Han så seriøs åndssvag ud.

"Hvad skal du have?" Spurgte Zayn. Jeg trak på skulderne.

"Jeg har ikke sådan rigtig mine penge med..." Svarede jeg, og håbede at han lod det ligge og ikke borede idet, eller syns det var mærkeligt.

"Skal jeg betale?" Spurgte han sødt.

"Nej, det kan jeg ikke."

"Jo, du kan, vi siger bare, at du så skylder mig." Hans skubbede forsigtigt til mig med hans skulder.

"Okay, men så skylder jeg dig!" Han grinede.

"Du skylder mig en aften."

"En aften?" Jeg så forvirret ud, for han forklarede nærmere.

"En aften sammen med dig. I aften. Du kan komme over til os, og så kan vi lære dig bedre at kende. Det tror jeg de andre er meget intereserret i." Han kiggede over på Harry, som så på os, men han kiggede hurtigt væk, da vi så på ham.

"Deal." Jeg tog hans hånd. Den var ikke ligeså svedig som min, men varm. Han grinede.

"Fedt... Hey boys, Made kommer over i aften." Made? Seriøst? Made!? Jeg grinte.

"Made? Seriøst, Zayn? Hvad skal jeg så klade dig? Zaynie?" Louis grinte, hvilket fik mig til at smile. Zayn smilte skævt til mig.

"Hvad skal du have, Made?"

"Den dyreste, Zaynie." De andre smilede af os. Okay, jeg regnede ikke med, at han ville købe den dyreste til mig. Det var en kæmpe vaffel, med otte kugler, Softice, guf, krymmel, flødeskum, syltetøj og en flødebolle. Niall så misundeligt på den. Hans var bætte i forhold til min. Det var rart at få den kølige is ind i munden, og køle mig lidt ned. Mit hår var gået ud af fletningen og lå nu på min ryg, og noget af det havde sat sig fast i isen. Jeg sukkede.

"Hold lige den, Niall." Uden han havde sagt noget, gav jeg ham min is og lavede en sjusket knold, for at få håret væk.

"Taak." Sagde jeg og tog min is ud af hænderne på ham. Vi gik lidt rundt, mens vi spiste. Selvfølgelig kunne vi ikke undgå, at Louis smurte is ud i hovedet på Liam, som så bagefter smurte det ud på Harry, da han troede at det var ham der havde gjort det. Det endte med at de alle havde is over det hele. Jeg havde spist omkring det kvarte af min is, da jeg blev nødt til at give resten til Niall, som bare så lykkelig ud. Den mættede virkelig! Mine hænder var fedtede, og det samme var min mund.

"Harry...?" Jeg prøvede at lyde lillepige agtig og bedende.

"Madeleine...?" Sagde han i samme tonefald.

"Har du stadig mere vand?" Han grinte og gav mig den. I stedet for at drikke vandet, lod jeg det rense mine fingre.

"Gem noget til mi..." Sagde Louis inden jeg hældte det sidste ud i mine hænder, så jeg kunne vaske min mund.

"Ups! For sent." Grinede jeg. Han prøvede at lave onde øjne, men løb så hen og bar mig op på hans skulder som en sæk kartofler.

"Louis! Slip mig!" Jeg grinte, så jeg lød ikke særlig alvorlig. "Louis! Sæt. Mig. Ned. Nu!" Han grinede, men satte mig forsigtigt ned.

"Jeg tager hævn i morgen." Sagde han. Hvad skulle vi i morgen?

"Bare surt at jeg skal på arbejde! Der er nogen der har et liv." Svarede jeg kækt. Okay, hvor blev Madeleine af? Jeg kan ikke finde hende mere. Det er som om, når jeg er sammen med drengene, så forsvinder hun. Hun bliver simpelthen låst ned i en skuffe, og så istedet kommer den afslappede, flabede og sjove Madeleine frem. Hende havde jeg ikke set i lang tid, så lang tid at jeg faktisk glemte, at jeg havde hende. Jeg havde savnet hende og kunne godt lide hende. Det var rart at have hende tilbage, men hun gjorde mig lidt utryg. Hvad ville de ande syns om hende? Det var de på en måde selv uden om, det var dem der fik den frem i mig, når de drillede mig på den måde.

"Hrmph!" Sagde han bare og så fornærmet ud.

"Oh Boo Bear! Sårede jeg dig?" Jeg grinede, hvilket de andre også gjorde.

"Zayn! Tænk at du fortalte hende det!" Men Zayn grinede bare.

 

***

 

 

Det var begyndt at blive mørkt, køligere - ikke koldt, det var stadig mindst femogtyve grader - Vi havde prøvet alle forlystelserne to gange - mindst!  Så nu var vi på vej hjem.

"Har du haft en god dag, Made?" Spurgte Zayn mig. Jeg nikkede.

"Fantastisk. Jeg kan ikke huske, hvor lang tid siden det var, jeg sidst havde være i en forlystelsespark." Han grinede.

"Det var sjovt at have dig med Made. Du... føltes anderledes idag. Sjov." Hentød han, at jeg ikke var sjov før? Det kan måske godt være. Liam sad med musik i ørerne, så Zayn og jeg sad og snakkede.

"Var jeg da ikke sjov før?" Jeg hævede øjenbrynene.

"Du ved hvad jeg mener."

"Det ikke min skyld, Zayn... Det er bare..." Fuck hvor pinligt! Jeg var lige ved at afsløre det. Afsløre hvordan de fik mig til at blive. At de fik mig til at føle mig velkommen, tilpas, sjov og... mig selv.

"Hvad?"

"Ikke noget." Sagde jeg.

"Kom nuu Made." Han så bedende på mig.

"Nej, det er for pinligt."

"Aha, så det er pinligt." Jeg nikkede.

"Meget." Han grinede. Bilen satte farten ned og holdte så stille. Vi var her.

"Så er vi her vist." Sagde han. Han gik ud med mig i hælene.

"Vi ses i aften, Made." Han smilede skævt, og hans brune øjne så i mine. Jeg ved ikke hvorfor men jeg rødmede, og mine knæ føltes svage. Var jeg ved at få følelser for Zayn? Nej, det kunne ikke passe. Ikke Zayn. Han var min... Ja, hvad var han endelig. Jeg havde det som om han var min ven, og at resten af drengene også var, for de fik mig til at føle mig så godt tilpas og velkommen. Hvordan så de på mig? Som en bekendt? En nabo? Jeg anede det ærligtalt ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...