Broken Hearts - One Direction

Den 18-årige Madeleine Summer bor på et hotelværelse, hun låner af sin ven Carmen. Hun har nogle ar fra fortiden, nogle ar der sidder dybere end hun entlig tror. En dag flytter det brømte band One Direction ind på hotellet. Hun begynder hurtigt at kunne lide dem, men kan de også lide hende? Kommer der nogen kærlige følelser i klemme? Og hvad sker der med Madeleine? Kommer hun nogensinde til at ligge fortiden bag sig?

Please tag godt imod min historie, det er første gang, jeg har lagt en ud. Skriv gerne hvad i syns i kommentarerne både ris og ros:-)

48Likes
31Kommentarer
5025Visninger
AA

15. Awkward

Madeleine synspunkt:

Et fnis forlader mine læber, da Harrys læber blidt rammer min skulder og kysser mig videre op af halsen.

"Harry!" Mumler jeg irriteret. "Vi skal ind til de andre!" Han kan da ikke få mig til at... ikke nu! Følelserne strømmer rundt i mit blod, fordi mit hjerte banker så hårdt og hurtigt. "Harry," mumler jeg igen. Min mave går løs, og jeg har bare lyst til at vende mig om og kysse ham. Han griner blidt med læberne mod min hud. Jeg kan mærke hans varme ånde mod min hud. Han kan ikke gøre det her mod mig! "Harry..." Min stemme er hæs, og kyldegysningerne på min hud breder sig. Harry stopper og trækker sig smilende tilbage.

"Du har ret," sukker han og kører en hånd igennem sit hår. Jeg bider mig i læben og ser tøvende på ham. Alt i mig har faktisk ikke lyst til at gå ind til dem, jeg vil meget hellere bare være alene med Harry... Han smiler til mig og giver mig et hurtigt kys på munden, før vi går ind. Samtalerne stopper så snart døren går op, og alles blikke lander på os. Alles blikke. Jeg ser op på Harry som tager det helt afslappet. Jeg bider mig i læben og går efter Harry hen til en stol. Med de andres blikke i nakken får jeg sat mig ovenpå Harry, som smiler blidt til mig og trækker mig hen til sig. Han kysser mig på næsen og lægger sine arme beskyttende om mig. Jeg smiler til ham og kigger over på de andre. Eleanor, Danielle, Louis og tja alle sidder med et stort smil på læberne. Nogles er større end andres.

"Bare ignorer dem," hvisker Harry i mit øre og får kuldegysningerne frem på mine arme. "De er ret overbeskyttende." Jeg vender mig om mod ham og smiler forsigtigt. Det er ret sødt faktisk. De er overbeskyttende. Jeg ville ønske nogle var det for mig. Bare en eller anden, der rent faktisk bekymrede sig om mig. Bare én.

"De er bare bange for, at jeg kommer til at såre dig," mumler jeg til ham. Jeg ser ned på vores flettede hænder. Han griner svagt og hurtigt.

"Ja som om. Du er den mest søde, lille, uskyldige engel, jeg har mødt." Hans ord får mig til at rødme. Jeg ryster smilende på hovedet og lægger mig ind til ham med hovedet hvilende ved hans hals. Jeg glemmer alt om at de andre er der. Om at de faktisk stirrer på os og følger hver vores bevægelser med øjnene. Jeg kan mærke Harrys varme læber mod min hovedbund. De trykker blidt mod mit hår og giver så langsomt slip. Jeg kan hører en sukke.

"Ny forelskede! Så smukt," Siger Louis ironisk og for sjov. Eleanor klasker ham på brystet, men smiler også over det.

"Jeg stolede på dig Haz! Nu er det kun mig," mukker Niall. Harry griner bag mig.

"Ja, nu er du The Lonely Boy." Jeg fniser og rækker tunge til Niall. Han laver en grimasse til mig og rejser sig.

"Åh Nialler vi kan dele ham," griner jeg. Harry ryster på hovedet.

"Jeg er kun din," mumler han og kysser mit øre. Jeg smiler, drejer mit hoved og kysser ham. Et dybt, lidenskabeligt kys.

"Vi andre er her også," siger Louis og laver for sjov en irriteret stemme. Uden at give slip på mine læber kaster Harry en pude efter ham.

"Hey!" Siger han. Jeg fniser og giver slip på Harrys læber. Mine kinder bliver røde. De andre er her også. Det er for akavet og pinligt.

"I hyggede jer rigtigt igår, hva'?" Driller Louis istedet. Mine kinder bliver endnu rødere. "Er det derfor i er så trætte? Var det hårdt?" Jeg kniber mine øjne sammen.

"Louis... Nej," siger jeg og gør tegn til, at han skal bevare sin mund for, at jeg ikke bliver sur på ham. Louis klukker fornøjet. Niall kommer tilbage med hånden i en pose chips.

"Niall, vi skal snart have aftensmad," siger Liam.

"Jeg er sulten!" Siger Niall forsvarende og slår ud med armene. Jeg griner. Niall ser overrasket på mig, men smiler så.

"Hende kan jeg godt lide, Haz," siger han og peger på mig med sin anden hånd.

"Hvad er der ikke at lide?" Mumler Harry ned i min hoved bund. Jeg smiler.

"Meget," mumler jeg. Harrys krop bliver spændt.

"Det må du aldrig, aldrig sige, Made. Okay? Du er fantastisk," siger han alvorlig. Jeg ryster på hovedet. Han drejer bestemt mit hovede.

"Jo du er," siger han og presser sine læber mod mine. Jeg lader mig rive med og glemmer alt om de andre, indtil der er en der rømmer sig.

"Vi er her også," siger Niall og propper flere chips i munden.

"Bare fordi du ikke har fået noget i lang tid," siger Harry lavt. Jeg griner. Niall skuler ondt på Harry og kaster nogle chips på ham.

"Nej! Nej! Ikke mine chips! Se hvad du har gjort! Ikke mine basser." Niall samler chipsne op fra gulvet og propper dem i munden. Jeg griner og ryster på hovedet. Da Niall har fået spist alle chipsene, krøller han posen sammen. "Hvad skal vi have til aftensmad?" Liam ryster på hovedet af ham.

"Niall, du var selv med til at købe ind," sukker han.

"Hvad! Jeg har glemt det!" Jeg fniser af ham. Han er så... sød.

"Mexicansk," siger Liam opgivende.

"Hvornår går vi igang?" Spørger Niall utålmodigt.

"Du kunne jo bare lette røven lidt," siger Louis. Niall ser surt på ham.

"Jeg vil gerne lave mad," siger jeg og rejser mig fra Harrys behalige skød. Harry nikker.

"Jeg hjælper," siger han og følger efter mig.

"Nårh, turtelduerne laver mad sammen!" Sukker Louis. Jeg laver øjne af ham og går ud i køkkenet.

"Hvad skal vi starte med?" Spørger Harry. Jeg smiler og tager styringen.

"Først skal vi tænde ovnen til tortillas'ne og nachos'ene," starter jeg. Harry gør hvad jeg befaler, og jeg finder et skærebræt og kniv frem. Jeg vasker hænder og begynder at snitte grøntsagerne, mens vi kan hører de andre snakke lavmælt. Vi får lavet det hele, dækket bord og så skal vi spise.

"Mmmmmmmmmhhhh," siger Nial med munden fuld af mad. "Det smager virkelig godt!" Siger han og tygger ivrigt videre.

"Mad lavet med kærlighed," siger Louis. Jeg ruller øjne af ham, hvilket får ham til at grine. De andre snakker lidt kryds og tværs om den kommende tour. Det er ikke en stor tour, England, Irland, Belgien, Frankrig, Holland, Tyskland, Sverige og Danmark. Det er ikke så slemt. De er væk lidt over to måneder. Cirka tre. Tre måneder. Jeg bor alligevel her. Harry bor der. Vi... vi kan ikke fungere. Ikke to forskellige steder.

"Made?" Er der en der spørger mig utålmodigt.

"Hvad?" Jeg ser hurtigt over på Zayn, der har prøvet at få min opmærksomhed. Han smiler skævt af mig.

"Hvad skal du i morgen?" I morgen? I morgen.

"Øh... på arbejde. Hvorfor?" Jeg har ikke været særlig meget på arbejde. Næsten slet ikke. Jeg har holdt fri. Jeg har næsten aldrig holdt fri før, men nu... Nu bruger jeg al min tid sammen med dem. Hele min hverdag drejer sig om dem.

"Ikke for noget," siger Zayn og spiser videre. Jeg ser ned på min mad. Ned på min næsten tomme tallerken. Jeg skraver de sidste grøntsagsrester sammen og propper dem i munden. Jeg orker ikke rigtigt at følge med i deres samtaler, så jeg sidder bare og koncentrere mig om at spise op. Harrys hånd lander på mit knæ og nusser den med en tommeltot. Jeg smiler til ham og tager en tår vand. Harry følger vist heller ikke rigtig med i, hvad de snakker om, han kigger kun på mig. Den varme følelse breder sig i min mave, og jeg er lige glad om, at vi ikke kan være sammen eller fungere, jeg vil bare have Harry. Jeg ved ikke hvor længe Harry og jeg sidder sådan, og bare kigger og smiler til hinanden, længe nok til at Louis reagere.

"I kan ikke få øjnene fra hinanden, hva'?" Han griner. Jeg ser overpå ham og ruller med øjnene. Niall fniser og Liam sidder og holder et grin inde. Hvad er der med de to? Zayn smiler bare forsigtigt. Jeg har ikke rigtigt snakket med Zayn efter... efter kysset. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, det er så... akavet. Helt uden at ligge mærke til det sukker jeg. Harry ser overrasket på mig.

"Hvad er der galt?" Spørger han uroligt.

"Ikke noget," siger jeg bare og ser overbevisende på ham. Han nikker og slapper lidt mere af.  Efter maden vasker Louis og Niall op, hvilket er ret sjovt at se på. Niall prøver at spise resterne, mens Louis prøver at smide dem ud, så det altsammen ender på gulvet. Godt vi er hos drengene.

Aftenen gør vildt stærkt. Vi sidder bare og ser film, mens vi æder slik, og pludselig er den halv tre. Jeg gaber og rejser mig.

"Godnat," mumler jeg og kvæler et gab. Jeg er sygt træt mand! Mine øjne glider hele tiden i. Harry rejser sig og kysser mig.

"Sov godt," siger han og smiler til mig. Jeg smiler tilbage og lægger armene om ham.

"I ligemåde." Jeg kysser ham hurtigt og vender mig om. De andre siger farvel til mig, da jeg går ud. Jeg vinker til dem uden at se tilbage. Da jeg kommer ind på værelset orker jeg knap at børste tænder, jeg går bare på hovedet i seng. Sengen er stor og blød og dejlig og rar og helt perfekt. Jeg smiler tilfredst og falder i søvn.

 

***

 

"Hvad skal det være?" Spørger jeg friskt, selvom jeg er ved at falde i søvn stående. En ældre dame står foran mig og ser på et menukort.

"En the og crossaint tak," siger hun og smiler venligt til mig. Jeg smiler tilbage og hælder noget the op i en kop og tager en crossaint på en tallerken. Hun giver mig 50 kroner og så giver jeg hende nogle byttepenge tilbage. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Harry hele tiden. Min chef og alle andre er oppe og kører over at jeg er sammen med dem, og er helt forstålige hvorfor jeg tog fri. De er ret mærkeligt. Der er ikke så mange idag, hvilket der ikke er hverdag, så jeg tager en lille pause og sætter mig på en stol og tager min vandflaske frem. Solen står højt på himmelen, og det er allerede vildt varmt, jeg er lidt misundelig på de andre, som skulle på stranden idag. Suk. Jeg må hellere tjene lidt penge. Bare lidt. Jeg skal have råd til ting. Ellers sulter jeg og bliver smidt ud af lejligheden og må dø på gaden. Ret deprimerende så derfor må jeg arbejde. Desuden skal jeg jo tilbage til mit gamle liv på et tidspunkt. Når drengene er rejst. Jeg sukker dybt ved tanken og det snurrer i mit hoved. Arbejdsdagen er langsom, og jeg skæver hele tiden til uret, der hænger bag mig. Tid gå hurtigere! Det driver mig til vanvid. Som om nogen gør det for at irriteree mig, og det virker fremragende.

Døren går op og jeg kaster et nysgerrigt blik derhen. En velkendte, lækker, krølhåret dreng går henimod mig. Jeg smiler. For første gang idag smiler jeg ægte, og kan ikke lade være. jeg har smilet idag, det var bare... falskt. Eller et høfligt, glad smil, præcis som kunderne kan lide det. Smilende, glade ekspedienter. Han sætter sig foran mig på en stol og ser på et menukort. Jeg kan ikke lade være med at stirre og smile til ham. Han er her! Hvorfor er han her?

"Hvorfor er du her?" Flyver det ud af min mund. Han ser på mig og smiler skævt. Min mave kilder på en dum, irriterende og pokkers dejlig måde. Hans smilehuller kommer til syne, og hans tænder glitre i lyset. De er så hvide. Made, du stirrer. Lad være med at stirre. Du må ikke stirre! Pokkers han opdagede det! Selvfølgelig gjorde han det.

"Jeg savnede dig," sagde han, som om det var den mest naturlige ting i verden. Jeg kunne ikke lade være. Jeg glemte at folk kiggede på os og holdte øje med os. Jeg glemte at folk kunne se det, og at det lige om lidt lå ude på nettet. Uden én tanke om alt det, lukkede jeg mine øjne, lænede mig over disken og trykkede mine læber mod hans. Mit hjerte gik nærmest i stå. Jeg havde savnet ham. Jeg havde savnet ham noget så forfærdeligt idag. Mit hjerte fandt takten igen og slog hårdt mod mit bryst, og mine følelser strømmede hurtigt igennem mine årer. Jeg kunne mærke Harrys læber bevæge sig op i et smil. Han trak sig forsigtigt væk, og det gjorde jeg også.

"Jeg har også savnet dig," indrømmede jeg. Hans smil gik op til hans glimtende øjne. Hans smukke, perfekte øjne. "Hvad skal du have?" Spurgte jeg med nyt liv, ny gejst, og ny glæde i min stemme. Jeg bed mig forsigtigt i læben for ikke at ligne en idiot med at smile så meget.

"Dig," sagde han og lavede intet sjov. Jeg fnes.

"Harry jeg arbejder! Jeg har fri om-" Jeg vendte mig om og så på uret. "En time," afsluttede jeg. Han sukkede.

"Tror du ikke jeg må stjæle dig lidt?" Spurgte han flirtende. Jeg grinte.

"Måske, hvis du spørger pænt," sagde jeg flirtende tilbage. På dét punkt stank jeg. Jeg kunne ikke flirte, seriøst, jeg lignede en død hval sikkert. Som var hun kaldt på kom min chef gående ud fra baglokalet. Hun stoppede op, da hun så Harry. Hendes mund blev til et O. Hendes blik så fra mig til Harry, til mig, og så til Harry igen.

"Jeg stod lige og inviterede Made- Madeleine ud, men som jeg kan se arbejder hun... Så må jeg bare gå alene ud til de skuffede fans," sagde han og lød ærgelig. Min chef spærrede øjnene op og så ud på den lille forsamling af mennesker der stod ude og holdte øje med Harry.

"Nej, nej, Madeleine kan sagtens tage med dig. Hun har alligevel fri nu, ik' Madeleine?" Min chef så over på mig og hendes øjne var store. Jeg fniste. Hun er helt vild med One Direction, og hun ville gøre ALT for dem, hvilket kom mig til gode.

"Jo det har jeg." Jeg sendte Harry et smil og tog mit forklæde af. Heldigvis stod min taske ved siden af mig, da jeg skulle have min vand, så jeg bare kunne gribe ud efter den, og følge med Harry ud til han fans.

"Oh my god! Jeg elsker dig Harry!" Skreg en pige. Harry grinte forsigtigt.

"Er du Madeleine?"

"Selvfølgelig er hun Madeleine din idiot!" Var der en pige der sagde. Jeg smilte forsigtigt til dem og holdte mig bag Harry. Harry skrev nogle autografer til dem med sine fine håndsskrift og fik taget billeder.

"Må jeg også få din autograf?" Var der en pige der forsigtigt spurgte. Jeg så overrasket på hende. Var det mig hun talte til? Hun så direkte på mig, så det måtte det jo være. Jeg smilte forsigtigt.

"Selvfølgelig," sagde jeg forsigtigt og tog imod hendes papir og tuch. Harrys autograf stod der allerede, så jeg skrev min klumbede, grimme, sjuskede skrift ved siden af:

Hi from Harry Styles & Madeleine Summer

Min skrift var vildt grim i samligning, men det tog pigen sig heldigvis ikke af, hun smilede bare som om hun havde vundet i lotto. Min autograf gør mirakler! Ej, men tænk at hun er så glad over at en helt normal, talentfuld, lækker drengs underskrift. Da vi var gået gik pigerne ind på den café vi lige var kommet ud fra. Harry tog min hånd og nynnede en sang, jeg ikke kendte. Solen var varm selvom klokken var to.

Jeg ved ikke hvor vi gik hen. Vi gik bare rundt... I parken, rundt om sprigvandet. Jeg lagde ikke mærke til det, jeg nød bare Harry. Hans varme, hans bevægelser, hans stemme, ham. Alt ved ham. Han var perfekt. Jeg elsker ham. Jeg gispede forbavset. Det var de ord. De ord der passer perfekt på mine følelser til Harry. De ord jeg vidste var der, men aldrig havde tænkt over. Jeg havde aldrig brugt dem. Følt dem. Ikke som nu. Ikke som med Harry. Han havde ændret mig. Og jeg elsker det. Jeg elsker ham.

 

-----------------------------------------------------------------

Undskyld den lange ventetid! Har lidt svært ved at nå at skrive med skole og sådan, så i må lige bære over med mig:-) Hvad syns i indtil videre? Går det for stærkt? For langsomt? Skriv gerne hvad i syns i kommentarene:-) Jeg kan godt afsløre at movellen snart er slut:-( Men overvejer meget at lave en 2er. Hvad syns i? Kunne det være interessant?

Kapitelet er ikke rettet igennem!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...