Et liv for et liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2013
  • Opdateret: 2 maj 2013
  • Status: Færdig
"Døde kan da ikke bevæge sig vel?"
"Nej?"
"Hvorfor mangler der så låg på alle kisterne?"
Cairo er en smuk pige, hun gør alt hvad sin far beder hende om. Men det kan vel også blive nok på et tidspunkt? At være datter af Faraoen kan være svært, men da Cairo ønsker sig et mere spændings fuldt liv indgår livsfarlige insekter og levende mumier vel ikke?

Vi går 4000 år tilbage til det gamle Egypten, hvor de lavede pyramider og døde blev balsameret og lagt i kister udformet som mennesker. Følg denne spændende historie om Cairo og hendes ven Khnemu, som opdager hemmelige tunneler og levende mumier. (Coveret er lavet af Laura G.)

16Likes
44Kommentarer
1463Visninger
AA

2. Kapitel 1

Pyramiderne strakte sig langt op mod himlen, hvor de kæmpede bravt mod Sfinksen om at være de højeste.  De grønne træer stod med deres flotte kroner, og skyggede for de græssende gazeller under dem. Nilens klare blå vand gled roligt forbi marker med afgrøder. Vinden trak blidt i ens tøj og lod sandkorn flyve i luften. Luften var fyldt med forskellige madvarers dufte og andre spændende sager. Fuglene pippede oppe fra træernes grene og gav hele denne morgen det sidste prik over i´et.

Jeg sukkede dybt, inden jeg lod mine ben fører mig hen ad markedspladsen, der mere lignede en kirke til højtiderne. Markedet var fuldt med folk, alle havde penge efter krisen for et par årtier siden. 

”Godmorgen Cairo,”  smilede en slidt gammel dame venligt til mig.

”Godmorgen.” Jeg bøjede hovedet til hilsen og sendte hende et lille smil, inden jeg gik videre ind på pladsen.

Det var en af de dårlige ting ved at være datter af selveste Faraoen! Alle mennesker kendte mig. Selv på de værste dage skulle jeg smile og være glad, og sådan en dag havde jeg lige præcis i dag.

”Godmorgen min engel,” smilede en yngre, lige så slidt, dame til mig. Jeg smilede venligt igen, de fleste her var slavere. De skulle købe ind til deres familie, inden arbejdet igen kaldte.

”Godmorgen vores Prinsesse.” Jeg kiggede rundt, men ingen så ud til at have sagt noget til mig eller afvente et svar fra mig, det var først, da jeg kiggede ned og fik øje på en lille pige, der smilede op til mig.

”Godmorgen lille ven,” smilede jeg glad ned til hende. De små børn var så søde, når de genkendte én.

Sådan fortsatte det med hilser og venlige smil, indtil jeg var ude af den værste menneskemængde. Jeg var netop på vej ned til Nilen, da jeg blev stoppet af et par stemmer.

”Hvorfor arbejder du ikke bare for Faraoen? Det er den eneste måde vi kan få tjent penge på!” En sur, hård, men nervøs stemme gled gennem vinden.

”Fordi jeg ikke vil arbejde på pyramider! Jeg vil opleve eventyr!” En sød spinkel drengestemme kom kort tid efter den anden gennem luften.

”Det eneste eventyr du kan finde her er, når din mor dør, bliver balsameret og lagt i en kiste!” De hårde fodtrin fortalte tydeligt, at manden var på vej væk. Jeg vendte mig om og kiggede på dem.

Manden med den hårde, men nervøse stemme tilhørte en ældre tyndslidt mand med langt gråt hår, selvom han ikke kunne være mere end 40. Tydeligvis en slave. Mens drengen var smuk brun med lange sorte øjenvipper, en sort manke og de mest fantastiske blå øjne, der mest lignede havet på en smuk sommerdag.

”Hvad glor du på?” Spurgte han surt, inden han vendte sig om og fulgte efter sin far. Jeg kunne ikke lade være med at kigge efter ham, indtil jeg ikke kunne se ham mere. Der var et eller andet over ham, som jeg ikke kunne beskrive.

                                                                 ***

”Hvad vil du, Cairo?” Spurgte Amenemhet, også kaldet Faraoen eller min far, da jeg kom gående gennem gangen. Han kunne ikke skjule sin irritation over at se mig, hvilket fik mig til at sukke dybt.

Gangen bestod af en gang med fascinerende søjler til at holde det tunge loft oppe. Billeder af faraoer, inden min far, var blevet malet på de hvide vægge. Loftet bestod af et smukt mønster af spiraler og andre genstande. Vinduerne var store, så solskinnet kunne komme ind og oplyse gangen i stedet for fakler. Hvide stole var stillet langs søjlerne.

”Jeg keder mig,” sagde jeg i samme ligegyldige tonefald som han havde. Han vendte sig om i mod mig.

”Så gå ud og leg med nogle venner.” En af vores tjenere kom løbende med et stykke pergament til ham, han skrev under med det samme.

”Hvilke venner?” Spurgte jeg surt, inden jeg satte mig på en stol. ”Her sker jo aldrig noget nyt.”

”Så find venner,” smilede han godmodigt til mig. Han vidste godt det var et tåbeligt forsøg, men han håbede vel, at jeg på et eller andet tidspunkt kom ud af min skal og fandt nogle venner. Han smil forsvandt, da han så mit dræberblik.

”Hvad vil du have jeg skal gøre ved det?” Han løftede øjenbrynene, et tegn på at han troede denne snak var ovre.

”Du kunne jo arrangere noget sjovt?” Jeg løftede øjenbrynene, han rystede bare på hovedet.

”Det har jeg ikke tid til,” sagde han i et bestemt tonefald. ”Og det ved du også godt.”

”Ikke tid? Hvad laver du da? Du sidder bare på en stol og ser på alle slaverne arbejde. Kalder du det hårdt?” Jeg rystede på hovedet for at demonstrer min pointe. ”Jeg er bare så træt af, at du aldrig har tid til at være sammen med mig.”

Hans øjne lynede, da han vendte sig mod mig. Jeg græd eller skreg ikke, da pisken ramte min bare ryg, jeg faldt bare ned på det kolde gulv.

”Vi er vidst færdige her.” På den måde hans stemme lød vidste jeg, at jeg havde tabt diskussionen.

”Det er bare så unfair!” Jeg vendte vredt om på hælen. ”Jeg vil bare prøve et eventyr!” Skreg jeg, inden jeg styrtede ud af døren.

Jeg vidste hvem, jeg skulle lede efter, hvis jeg ville prøve noget vildt. En person jeg vidste ikke arbejdede på pyramiderne. En person som også ville prøve et eventyr. En person med fantastiske blå øjne.   

 

******************************

Amenemhet fik rigtig en dreng, men jeg har valgt at skrive det om til en pige ;) Håber det er okay ;) 

Jeg vil meget gerne be om noget feedback, da jeg selv havde svært ved at skrive dette kapitel. Kapitlet er rettet igennem af mig og min BV, men hvis I finder fejl, må I meget gerne skrive dem ;) Tak! :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...