Sværddrageren Svend og andre fortællinger

Jeg, Sengelbreth, og Xitydreams har nogle sjove dage, hvor vi sidder og finder på latterlige små historier, som vi lige syntes vi skulle dele med jer xD
Intet af det vi skriver vil være seriøst, og det er typisk hvor vi skriver to-tre linjer og så giver historien til den anden, som så igen skriver to-tre linjer. Derfor ved vi heller ikke hvordan historien udvikler sig xD

3Likes
5Kommentarer
343Visninger
AA

3. Sværddrageren Svend

*******************************
Der var en gang en lille fisk, han hed Svend. Han var en sværddrage. Han var lille bitte og helt alene i det store akvarie som hans ejer, Per-Gunner, havde købt til ham.
Svend var først meget ensom, og han holdt derfor op med at spise. Per-Gunner blev meget bekymret, og købte derfor en hun sværddrager, Sasha.
Per-Gunner var forfatter, så han var ikke altid særlig opmærksom.
Svend blev straks forelsket i Sasha, og der gik ikke længe før akvariet var fyldt med gubbier.

En aften da Per-Gunner var ude til en forfatterskabs konference, brød nogen ind. Lyset var slukket, men Svend syntes nu at han kunne skimte en skikkelse inde i stuen. Personen i stuen gik hen til akvariet og kiggede lidt på Svend. Svend kunne nu se at det var en mand, manden smilte. Svend svømmede tilbage i akvariet for at gemme sig. Han vidste at sin kone, Sasha, og sine børn, Ditte, Gert, Swimmer, Pronto og Grete, lå og sov trygt inde i hullet i stenen, deres smukke hus.
Akvariets låg blev åbnet og en hånd blev stukket ned. Svend skreg og prøvede at svømme væk, men hånden fik fat på ham og han blev trukket op af vandet. Han sprællede og sprællede, men snart lå han stille. Manden havde sat tænderne i ham, og nu var han næsten tømt for blod. Svend gispede og kunne ikke andet end at ligge i hånden på manden.
Før Svend vidste af det, blev hans mund åbnet og en enkelt dråbe af noget rødt blev dryppet ned i den. Han mærkede vandet omkring sig igen, men så blev alt også sort, total blackout.

Per-Gunner lagde ikke mærke til at Svend lå på bunden af akvariet i hele tre dage. Men det gjorde Sasha og børnene. De sørgede og de opholdte sig konstant i nærheden af ham.

Svend åbnede øjnene. Selvom det var mørkt, kunne han sagtens se. Han havde ondt i halsen, han prøvede at indtage vandet, men det hjalp ikke. Han kiggede rundt, fik øje på en af gubbierne der var ude og kigge rundt, selvom resten sov. Han svømmede stille og roligt om bag gubbien, som viste sig at være Grete. Han mærkede hvordan hans krop ændrede sig, og snart, uden at tænke over det, kastede han sig over Grete og åd hende i én mundfuld. Svend følte sig som genfødt og han svømmede derfor hen til alle de andre der lå og sov i sten hulen, som var deres hjem.
Han havde bare planer om at sove sammen med dem, men da han svømmede derind, kunne han mærke at han ikke var træt, og sulten, eller var det tørsten?, kom over ham igen og han svømmede hen til den nærmeste, Gert. Hans krop ændrede sig, han fik skarpe tænder og hans krop voksede. Han åd Gert i en mundfuld, men det var ikke nok. Han svømmede hen til den næste, Sasha. Hans elskede kone og livs kærlighed... Han tøvede ikke et sekund før han havde snuppet hende med. Hun mættede mere end de to første, men han havde stadig ikke fået nok.
Den næste var Swimmer, som havde fået navnet fordi han altid svømmede og han var god og hurtig til det.
Men lige nu sov Swimmer, så Svend snuppede også ham, lige så let og hurtigt som resten.
Den næste der lå der var Pronto. Han svømmede hurtigt derhen og slugte ham i én mundfuld. Nu var der kun Ditte tilbage. Han svømmede langsomt derhen og hun vendte sig om mod ham. Hun græd en smule.
"Far! Hvad har du gang i?!"
Svend faldt ned og han mærkede hvordan hans krop blev sig selv igen.
"Far, hvad sker der?"
Svend kiggede forvirret på hende, så sig omkring og opdagede, at de andre var væk. Han kiggede på Ditte.
"Jeg ved det ikke...."
"Men far.... De... Du.... Du spiste mor og de andre!"
"Jeg... Hvad?! Nej!"
Svend rystede på hovede. Da havde han da ikke gjort! Han elskede Sasha, Pronto, Swimmer, Gert og Grete. Han elskede også Ditte, men han kunne jo ikke finde på at spise dem han elskede!
"Men je..jeg så dig jo gøre det!" Svend vidste ikke hvad han skulle svare, han ville jo ikke spise nogen han elskede, ville han?
Ditte svømmede hen til han med et beslutsomt blik.
"Gør mig som dig!"
Svend svømmede bagud og sukkede.
"Men jeg er jo ikke en gang klar over hvordan jeg blev sådan her" Svend tænkte tilbage for at finde ud af hvad der var sket, det var der han huskede manden.
Manden med de spidse tænder der drak hans blod og gav ham sit eget. Svend fik en idé. Han svømmede hen og bed Ditte, hun skreg og skubbede ham væk. Han var jo ikke særlig stor, og hun var større. Han så undskyldende ned. Han var meget forvirret, det var jo sådan manden havde gjordt mod ham. Så hvorfor virkede det ikke nu? Svend tænkte så det knagede men han kunne ikke finde ud af hvad han skulle. Han kom i tanke om den forvandling han følte når han havde ædt de andre. Han fik en idé. Svend forvandlede sig og bed Ditte og tømte hende næsten for blod. Hvad var det så manden havde gjort?
Svend åbnede Dittes mund og hældte noget af hans eget blod ned i hendes mund. 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...