5. Forladt - Dansk opgave

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2013
  • Opdateret: 18 mar. 2013
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
382Visninger

1. dejdeiwde

5. Forladt.

 

Jeg vidste hvad jeg havde gjort, og jeg var sikker.
Jeg trådte langsomt tættere på stenen, og mærkede den salte lugt af tang og gammelt havvand i min næse. Lugten gav mig kuldegysninger, og jeg kom til at tænke på hvordan det grumsede havvand den dag havde skyllet op af mine ben. Jeg lukkede øjnene og nogle små glimt sprang op i min hukommelse.
Jeg så mig selv. Jeg så mig selv løbe afsted med mine våde strømpebukser og jeg så hvordan tårene løb ned af mine kinder. Jeg løb hen over sandet og videre op på den lille vej, der skilte de fine strandvillaer fra den sandede strand. Jeg løb videre så hurtigt jeg kunne og ikke en eneste gang så jeg mig tilbage. Jeg så bare verden passere forbi mig, imens tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Hvad var det jeg havde gjort? 
Jeg åbnede øjnene igen. Imens jeg havde stået der og tænkt tilbage, var 2 siluetter i det fjerne, nu blevet til 2 mennesker ikke mere end 2-300 meter fra mig. Jeg mærkede pludselig angsten i min krop, og i et spring hoppede jeg om bag en af de store tang bevoksede sten i vandkanten. De har set dig. De ved godt hvad du gjorde. Vil du lade dem fortælle til alle hvad du har gjort? Stemmerne fyldte mit hoved. Min brystkasse hoppede op og ned fordi jeg trak vejret så hurtigt. Men jeg kunne ikke styre det, angsten havde taget over og jeg prøvede at få tag på mig selv, men ligemeget hjalp det. Jeg prøvede at lukke øjnene for at få ro i sindet, men så snart jeg lukkede dem poppede nye billeder op. Jeg så mig selv løbe indad på en anden vej. Væk fra stranden og den salte lugt. Jeg turde ikke kigge ned på mine hænder, men skyndte mig bare videre. Jeg tænkte ikke det mindste over hvor jeg løb hen, jeg måtte bare gemme mig. Jeg måtte skjule alt. Jeg min rygsæk hoppede op og ned på ryggen af mig. Der havde jeg gemt rebet, de bukser jeg skulle skifte til og hammeren .. Jeg havde pakket den ind i stof, så hvis jeg nu skulle bruge den .. ja, så ville væsken ikke gå igennem min taske.
Følelser fyldte min krop. Hadet og den alligevel ubetingede sorg jeg følte. Jeg rystede over hele kroppen og jeg kunne mærke at min hals blev tør. Jeg var snart nød til at holde en pause og få vejret, men var det ikke for risikabelt? Jeg sænkede langsomt mit tempo, imens jeg hev efter vejret. Hvor var jeg? Jeg stoppede helt op og faldt nærmest på knæ med sammenknebne øjne. Terrænet under mig var .. blødt? Jeg åbnede øjnene og så mosset under mig. Jamen, havde jeg ikke lige været ude ved havet? Jeg måtte have løbet længere end jeg troede, for jeg havde aldrig set det her sted før. Jeg bukkede under for min vejrtrækning og faldt på ryggen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...