Jeg er den sandhed du gemmer

Dani er en ung kvinde, hendes liv er knap begyndt, men alligevel er der intet der hænger sammen. Hun er ude i store problemer, og det hele skyldes hendes storebror og det han udsatte hende for da hun kun var et lille og uskyldigt barn.
Hun er den pige der aldrig bliver lykkelig, pigen der aldrig rigtig finder ro.

5Likes
2Kommentarer
1028Visninger
AA

8. Vær ved mig

 

”Noah, jeg har brug for et sted at være.” Hun hang op ad dørkarmen, udmattet, frustreret og forvirret mens hun betragtede sin ven. Han var høj som et bjerg, rodet ud i alt for mange problemer. Der var ikke de stoffer han ikke tog, ikke den forbrydelse han ikke havde begået, men han var hjemme, det var det vigtigste. Han nikkede bare til svar, åbnede døren og lod hende komme ind. Hun trådte ind og vendte sig så mod ham. ”Noah..” hun rystede på hovedet og slog opgivende ud med armene, hvad var det meningen at hun skulle gøre? Som svar på hendes spørgsmål trådte han hen til hende og strøg noget af hendes røde hår til siden. Han var ikke typen der sagde meget, han smilede ikke meget, men hun vidste præcis hvor hun havde ham alligevel. Han var pålidelig og sikker. Han var et trygt sted.

Dani bed hårdt i sin underlæbe, så hårdt at det begyndte at bløde, og Noah rystede på hovedet over det han strøg blodet væk med en tommeltot, og bøjede sig så ned og kyssede hende – han skulle bøje sig en del, for han var meget høj og stor, og hun var meget lille og slank. Og det var ikke fordi det var et romantisk kys, mere ét af den slags hvor man fandt tryghed og vidste at der ingen krav fulgte med. Hun gengældte kysset, ulykkeligt, hun var egentlig helt ude af sig selv, men hun gengældte det stadig. Han lagde sine store arme omkring hende, løftede hende op uden at slippe hendes læber, og bare hende ind i soveværelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...