Jeg er den sandhed du gemmer

Dani er en ung kvinde, hendes liv er knap begyndt, men alligevel er der intet der hænger sammen. Hun er ude i store problemer, og det hele skyldes hendes storebror og det han udsatte hende for da hun kun var et lille og uskyldigt barn.
Hun er den pige der aldrig bliver lykkelig, pigen der aldrig rigtig finder ro.

5Likes
2Kommentarer
1029Visninger
AA

6. Jeg elsker hende jo

 

”Godnat, Jace,” mumlede Danielle ind i sin storebrors favn, mens hun krammede ham hårdt. Tretten år, iklædt sin lyserøde natkjole mens det røde hår omsluttede hendes ansigt på en elegant måde. Den sekstenårige Jason strøg hende blidt over håret, kyssede hende på panden og smilede: ”godnat, Danielle. Sov godt.” Med et tilfreds smil, hoppede Danielle elegant op ad trappen og forsvandt ind på sit værelse, hvor hun lagde sig i sengen og sov.
Nedenunder sad Jason, lugten af alkohol begyndte at omgive ham, som han drak. Ingen andre vidste hvad han havde fundet ud af i dag. Han druknede sin sorg i alt hvad han havde kunnet finde i skabet, mens han så film. Han var så røvligeglad med alting, intet var fair længere, verdenen måtte hade ham. Det hele var noget lort! Det eneste gode i hans liv var pigen der lå ovenpå, hun måtte for længst være faldet i søvn. Han lukkede sine øjne i og forestillede sig det røde hår, de fine, lyserøde læber og den slanke krop der gemte sig bag den lyserøde natkjole. Hun var som en engel for ham, fin og perfekt. Han satte vodkaflasken fra sig på bordet og rejste sig. Alting var lidt tåget, han var ikke helt sikker på hvor han ville gå hen, hvad han ville, men alligevel endte det med at han gik op ad trappen med tunge skridt.

Han åbnede døren ind til værelset, stod lidt og betragtede hende i det svage lys der blev lukket derind fra gangen af. Hun drejede sig lidt i sengen, og satte sig op mens hun gned de brune øjne. ”Jason?” Han smilede, gik ind og lukkede døren bag sig. De var alene hjemme. Far var på nattevagt, og moderen var i byen med nogle veninder, så det var ham der bestemte. Han trådte nærmere, satte sig på hendes sengekant, og kiggede på hende. ”Sov du?” Hun nikkede, og han lagde en hånd på hendes skulder: ”læg dig bare ned igen.” Lydig som hun var, lagde Danielle sig ned på ryggen, men lukkede ikke øjnene. Det forventede han hellere ikke. ”Dani.. du har altid været en fin, lille pige, vidste du det?” Mens hun rystede på hovedet, strøg han blidt fingrene op og ned ad hendes arm, mens han med den anden hånd trak ned i hendes dyne. ”Ved du hvad to mennesker gør når de elsker hinanden?” Hun nikkede, han var i forvejen godt klar over at hun vidste det, ungdommen var klar i så tidlig en alder, han vidste at selv hun var. De små, spændte bryster, de bulede ud under hendes trøje, hun var begyndt at få en smule hofter og hun var så smuk. Han lod sin hånd glide op under hendes natkjole, mens han kravlede tættere på. Han ignorerede fuldstændig hendes gråd, hendes: ”Jason, nej, jeg vil ikke.” Det betød intet. Han elskede hende jo.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...