Jeg er den sandhed du gemmer

Dani er en ung kvinde, hendes liv er knap begyndt, men alligevel er der intet der hænger sammen. Hun er ude i store problemer, og det hele skyldes hendes storebror og det han udsatte hende for da hun kun var et lille og uskyldigt barn.
Hun er den pige der aldrig bliver lykkelig, pigen der aldrig rigtig finder ro.

5Likes
2Kommentarer
1074Visninger
AA

9. Du har ikke noget at gøre her

 

Det bankede på døren, voldsomt og utålmodigt. Dani sukkede og tog sig til håret, inden hun skyndte sig at trække i en t-shirt. Forsigtigt listede hun af soveværelset, kastede et blik tilbage på Noah og lukkede så døren efter sig. Hun havde boet her i nogle uger nu, de var nok ikke kærester, der var ikke nogen af dem der havde følelser for den anden, det var bare.. praktisk. Med en lille skuldertrækning smuttede Dani ud til hoveddøren og åbnede. Hvem kom forbi så tidligt om morgenen?

”Dani! Jeg er fandme ledt efter dig overalt!” hun bakkede hurtigt tilbage i lejligheden da Jason trådte ind. Han var forpustet, hans hår var en anelse uglet, han så ud som om han ikke havde sovet i flere dage, og som om han virkelig var høj på stoffer. ”Du kan sgu da ikke bare forsvinde på den måde! Du ved.. jeg elsker dig jo, sådan rigtigt,” han trådte nærmere og løftede hånden, som for at ae hende over kinden, men Dani bakkede bare yderligere og skubbede hans hånd væk. ”Skrid, Jason, du har ikke noget at gøre her. Skrid.” Han rystede stædigt på hovedet, som et tegn på at han ikke ville forlade stedet uden hende, og hun bakkede blot endnu mere væk fra ham. ”Jason, så skrid dog forhelvede!” Da hun hævede stemmen gik der ikke andet end et kort øjeblik før Noah dukkede op i døren ind til soveværelset. Stor som en kæmpe, kun iført et par løse joggingsbukser så han faktisk mere skræmmende ud end man kunne forvente. Lydløst kastede han et blik på Dani, og så på Jason, hvorefter han tog et skridt frem mod Jason. ”Ud.” Det var ikke rigtig nødvendigt for ham at sige mere. Han var stærk, nærmest et omvandrende brød, man skulle være komplet idiotisk for så meget som at sige ham imod. Det sidste Jason gjorde mens han bakkede var at kigge forvirret på Noah og Dani, som om det lige skulle gå op for ham at pigen han elskede, og hvis liv han havde ødelagt, var sammen med kæmpen i døren. Han rystede på hovedet, tog sig til håret og kiggede så på Dani: ”Vi ses.” Og med de ord var han ude af lejligheden.

Dani skælvede let på fingrene og trådte hen til Noah, som lukkede døren. Han vendte sig mod hende, strøg hende over håret og trak hende så med ind i soveværelset igen. Det var sådan de løste problemerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...