Jeg er den sandhed du gemmer

Dani er en ung kvinde, hendes liv er knap begyndt, men alligevel er der intet der hænger sammen. Hun er ude i store problemer, og det hele skyldes hendes storebror og det han udsatte hende for da hun kun var et lille og uskyldigt barn.
Hun er den pige der aldrig bliver lykkelig, pigen der aldrig rigtig finder ro.

5Likes
2Kommentarer
1046Visninger
AA

10. Du er ingenting, mor

 

Med let rystende fingre rettede Dani på sin trøje, inden hun ringede på døren. Hun løftede blikket da døren åbnede sig, og trak så vejret dybt ind. Hun skulle bare slappe af, tage det roligt, der var ingen grund til at hidse sig op. Men alligevel ulmede uroen i hende, raseriet, forræderiet, smerten, alle følelserne, de var slet ikke til at håndtere, og slet ikke for en pige som hende. Hun lagde aldrig låg på sine følelser, hvilket gjorde det så meget sværere, især lige nu. Da døren blev åbnet, hævede hun et øjenbryn og kiggede direkte op i sin mors ansigt.

”Løgner, din forbandede løgner!” Det var ikke ligefrem de ord Dani havde regnet med at skulle hilse sin mor med, men det var hvad der kom ud. Moderen mødte blot Danis blik med en ophøjet ro, og viste hende ind i stuen, hvor hun satte sig i en lænestol med et glas og en flaske hvidvin. ”Din fucking alkoholiker,” hvæsede Dani bare irriteret, og travede frem og tilbage uden at sætte sig ned. ”Hvordan kunne du lyve for mig? Jason er ikke min bror! I er en flok løgnere hele bundtet! Jeg hader jer! Jeg fucking hader jer!”

Moderen hævede et øjenbryn og rystede let på hovedet: ”han er din bror, om det er af blod eller ej, gør ingen forskel.” Disse ord blev ikke velmodtaget af Dani, hun fnysede forarget og rystede let på hovedet. ”Ved du hvad, mor? Du er fandme lav. Du er ikke noget værd, du er en løgner, du lyver for dine børn, du løj for far dengang du havde en affære, jeg holdt den hemmelighed for dig! Du laver ikke andet end at lyve. Du er ikke en gang et menneske længere, du er bare.. hvad var det bedstefar kaldte dig? Ingenting. Det er rigtigt. Ingenting. Du er ingenting, mor.”

Moderens blik begyndte at lyne. Hendes hænder rystede så vinen skvulpede rundt i glasset, og der var ingen tvivl om at moderen havde mindst ligeså meget temperament som Dani selv. Og som Dani fortsatte med at træde rundt i det, blev hendes ansigt mere og mere rødt. ”STOP!” Moderen rejste sig hidsigt, og kylede glasset ned i gulvet. ”Han har intet at sige! Ingenting!” ”Netop, mor! Ingenting! Det er hvad du er!”

Alt rasede indeni Dani, hun var rasende, rødglødende, hvis man rørte hende ville man brænde sig, hun havde aldrig følt så stort et had til sin mor som hun gjorde lige nu. Kvinden havde forpestet hendes liv, evigt og altid, aldrig rigtig elsket hende, hun gjorde intet godt i Danis liv. Og nu var hun for meget. ”Du er ingenting.” Det sidste kom næsten mere som en hvisken, så rasende var Dani, og ligeså rasende var moderen. Så rasende at moderen kylede vinflasken hen mod Dani med al den kraft hun kunne mønstre, og den ramte hende hårdt. Splintredes på hendes skulder mens glas borede sig ind i det bløde kød, rasende, som et symbol på moderens følelser.

I rent chok sagde Dani ingenting. Hun stirrede bare på sin skulder, derefter på sin mor, og så igen på sin skulder, som smerten væltede frem. Hun var vant til at komme til skade, men det her var ikke bare smerte. Det var svigt. Uden et ord vendte hun om på hælen og gik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...