Chokoladeslottet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2013
  • Opdateret: 29 jan. 2014
  • Status: Færdig
Veranda på tolv bor i en lille by i Italien, sammen med sin mor. Veranda har længe haft en stor drøm om at blive prinsesse. Hun møder en dreng ved navn Noah. Han vil gerne hjælpe Veranda med at blive prinsesse, men Veranda ikke ved er at Noah er en ukendt prins, fra en helt anden verden. Han har magiske kræfter. Noah længets også efter at blive prins igen, og veranda skal være hans prinsesse.

Natten til langfredag kommer Noah flyvende igennem Verandas vindue, som de har aftalt. Der er blå natte himmel, hen til sukkerland. I sukkerland møder de grusomme, men tilsyneladende hjælpende uhyre og gåder. Men kommer Noah og Veranda igennem de syv katteklør lavet af slikkepinde, den lakrids ædende trold, og den måske kæmpe sukker sprudende drage? Når de hen til chokoladeslottet og når de at blive prins og prinsesse, inden klokken 00:00 sukker tid?

0Likes
0Kommentarer
354Visninger
AA

6. Tiden knap

Veranda så et lyserødt land. Noah fløj nedad mod træerne, hvor der var skumfiduser på. De landende ved en sukkersø, hvor der var lakrids ænder. Stien er bred. Landet er øde, der er ikke andre mennesker end Veranda og Noah, tror de. De gik langs stien indtil at den spredte sig til tre stier. De vidste ikke hvad de skulle ind til at Noah kunne lugte noget ved den første sti. De løb nærmest ned ad stien indtil at de blev så trætte af at løbe og at slæbe på deres ting. Lige pludselig kom der en dansede slikkepind hen i mod dem og ville følge dem vej. Slikkepinden ville ikke fortælle hvor hen de kom , men Veranda og Noah fulgte alligevel slikkepinden. De alle tre gik op ad chokoladebakker og nedad krymmelveje. De satte deres ting ved en normal træbænk. De var så smadret af at gå, flyve og tænke om det var det rigtige sted de gik. Solen gjorde så noget af chokoladegræsset var blevet til mudderchokolade. Veranda og Noah følte sig som påske æg i en kurv. Et marcipanbrød begyndte at komme op fra søen. De fik alle et chok. De hilste forsigtigt og nervøst på hinanden. Marcipanbrødet hviskede til Noah og Veranda at de ikke skulle tro på den dansende slikkepind, men at de skulle gå med marcipanbrødet. De sagde til slikkepinden at den ikke skulle røre eller forstyrre dem igen. Slikkepinden gik i stykker lige efter at Veranda og Noah gik. Den tog sig selv op og begyndte at slikke på de små stykker den tabte af ulykkelighed. Marcipanbrødets vej var meget lang. Under vejs spurgte marcipanbrødet, hvorfor de var kommet, hvad de skulle finde og hvordan de var kommet. De skulle finde nogle som kunne gøre dem til prins og prinsesse. Noah kunne næsten huske da han selv var den lille ny fødte prins, men så blev taget af den onde trold. De skulle op ad den samme bakke og de næsten ens krymmelveje. Nu havde de til sammen mindst gået ti kilometer. Man kunne se chokoladeslottet fra den bakke de stod på. Marcipanbrødet sagde at de ikke var helt færdig med, at gå de skulle nemlig også igennem nogle uhyre med mere, for at se chokoladeslottet. Veranda kiggede tit bag sig, og marcipanbrødet stod der stadig. Hun blev nervøs. Der kom mange træer. Noah så meget selvsikker ud synes Veranda. De gik mindre end to meter, så kom der syv lilla katteklør ned. De var lige til at spise, fordi de var lavet af slikkepinde. Noah faldt hurtigt ned på jorden, fordi det kom som et chok. Veranda og Noah blev nød til at gå krappegang for ikke at blive flået i syvmillioner af stykker. De kom sikkert igennem kattekløerne. Det var begyndt at bive mørkt og de kunne ikke se chokoladeslottet mere. Noah kiggede op i himlen. For der kom alle breve, tiden og nyheder op. Han kunne se at der stod at de skulle hen til chokoladeslottet inden klokken 00:00 sukkertid. Klokken var 20:12. Veranda spurgte hvad Noah kigede på. Han svarede surt at han bad til gud, om at de kunne blive prins og prinsesse. De kunne ikke se flere farer på vejen mod chokoladeslottet. De tog roligt fejl. Vejen drejede som en forlystelse, side til side. De kom hen til et brunt og mørt hus, som lugtede af lakrids. De kunne høre trampen der inde fra. Der kom en trold, med skæg og hele ansigtet. Han havde lakrids ånde og lugtede fælt af sved. Veranda og Noah var ved at løbe tilbage, men trolden havde allerrede taget fat i dem og ånde dem op i ansigtet. De begyndte at slå ud i luften. Trolden slap dem, for han vidste at de skulle igennem en drage for at komme til slottet. De løb røven ud af bukserne. På vejen hen til slottet, ser Noah en diskret kølle af en art. Han tager den i hånden og begynder at lade som ingen ting. De kommer hen til et gråt sted med sten over det hele, der er store og små, lange og firkantet. De går forbi og der hopper en lille bitte drage på størrelse med marcipanbrødet. Den var næsten nuttet end drage-agtig. Veranda og Noah fniste og det gjorde dragen rigtig gnaven og sur. Den fløj hen til Verandas ansigt med sine lange klør. Veranda gav et piv af en art fra sig, hun var selv forskrækket over den lyd hun gav. Noah havde glem at om sin kølle. Han kiggede panikslagen på alt han kunne se på. Han så tilsidst køllen i hans hånd og begyndte at slå dragen. Den gav også et piv fra sig, men mere et hunde piv. Den blev så vred og irriteret, at den gav sig til at spytte sukker og ild ud på samme tid. Veranda var helt i chok over at der kunne være så mange onde og dumme væsner, i dette sukkersøde land. De løb væk fra dragen. Noah kiggede op i himlen, og kunne se at klokken var blevet 23:49 i sukkertid. De vidste ikke om slottet var flere kilometer væk om det var rundt om hjørnet, for de kunne kun se træer. Noah kiggede op af nysgerrighed. Den var to minutter i midnat. Da Noah kiggede frem igen så han slottet. Han ruskede i Veranda, som så ned i vejen med krymmel. Hun løb hen og begyndte at spise noget af slottet. Noah råbte at det måtte hun ikke, for ellers kunne de ikke nå at blive prins og prinsesse. De løb ind i til slottet, som om at det var kommet hjem fra en lang rejse. Det var de vel også på en måde. De sprang over tre trin så de kunne komme hurtigt hen til kongen og dronningen. De sad og s ad og spillede kort. Veranda snakkede rigtig hurtigt, hurtigere end når hun er nervøs. Selv om at Veranda snakkede så hurtigt, kunne kongen godt forstå det. Kongen skulle bare sige ja. J-A. Han skulle bare tænke to sekunder og så ville det ikke gå i opfyldelse. Han kunne næsten ikke sige nej, da han så Noah. ”ja”, lød det, og endnu bedre kom der genlyd i det store rum. Veranda ville falde ned på gulvet, men så tænkte hun sig om igen og lød være. Noah og den kongelige familie krammede hinanden. Noah skulle helt klart fortælle hvad der skete når de skulle sove. Hvis de ikke faldt i søvn i den store stue.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...