Den Anden Mand

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 mar. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2013
  • Status: Igang
Jonas lever et helt almindeligt liv, han har en god kæreste, en moderne lejlighed der ligger i et godt område.

Stefan er ikke lige så normal. Han har en svaghed. Blod, mord og voldtægt. Det er hans passion, hans mørke hemmelighed.

Begge mænd bærer en hemmelighed. en af dem kender ikke til den..endnu.

1Likes
0Kommentarer
408Visninger

2. hverdag

Mandag. Spørger man Jonas, er der ikke noget værre end en tidlig mandag morgen. Hans lille lejlighed er pletfri, velorganiseret og farverig. Soveværelset der ligger i hjørnet mellem køkkenet og stuen, og ved siden af trappen op til lejlighedens overetage. Der bor en anden mand deroppe, han har aldrig mødt den mystiske sambo, men de har boet sammen, så længe han kan huske.

 

Konfus som han altid er mandag morgen, vælter han ud af sengen og tøffer ud på badeværelset. Som altid glemmer at der er et trin ned. Når han en dag får råd skal det badeværelse laves om. Han vender sig mod spejlet, og ser det samme syn som altid. Rodet mørkt hår, høje skarpe kindben og klare blå øjne. Han er hurtigt ude af tøjet, og inde i brusekabinen. Som i alle gamle lejligheder tager det lidt tid før vandet nærmer sig en behagelig varm temperatur. Det eneste positive ved det, er at man ikke sover længere.

 

Efter morgenens sædvanelige ritualer, er han på vej ud af døren; iført hans lange mørke frakke, og hans blå tørklæde hans kæreste engang har givet ham. På vej til arbejde går han forbi 7/11, og får sig en kop kaffe og en sandwich. Hans lejlighed ligger meget belejligt på Nørrebro. Den ligger tæt på Assistens kirkegården, parken og de andre steder han nyder at gå om aftenen. På Assistens kirkegården går han altid forbi H.C. Andersen, Søren Kirkegård, Ben Webber og hans bedste ven David. En dag vil han selv ende der, det er en uhyggelig tanke, det der med at dø. Det er vel egentlig ikke selve det at forlade livet, der er skræmmende, det er det ukendte, ingen ved hvad der kommer, når det er slut. Er det bare sort? Hvad med himlen og helvede? Regeneration? Ingen levende ved det.

 

Vejen til politistationen, på Amager, hvor han arbejder, er som altid lang og kedelig i den overfyldte bus. Han hader at køre i bus, alle de mennesker, med forskellige kraftige parfumer der blander sig med hinanden. Det er kvalmende. Normalt har han intet imod andre mennesker, men om morgenen er han ikke så meget for noget som helst.

 

Selvom det lyder spændende, at han arbejder på politistationen, er det langt fra dét. Han sidder bag et skrivebord og sætter stempler, skriver under, og videresender en masse ubetydelige papirer. I frokostpausen sidder han og spiser den kedelige kantinemad, sammen med nogle kollegaer. Ikke nogen han ville betegne som venner, men det var vel bedre end at sidde alene, så ville folk jo snakke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...