Kunsten at forelske sig i en freak

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2013
  • Opdateret: 10 jun. 2013
  • Status: Igang
Hew er endelig kommet til magten på hans skole; han er populær, er på skolens fodboldhold og han ser godt ud. Men et møde med en anderledes pige ændre hans tanker og følelser fuldstændig. Edmè bliver hans eneste ven og han bliver umådelig forelsket i hende, men hun har en kæreste, så har Hew en chance? Se hvordan en pige, kan ændre hele en drengs liv og personlighed.

0Likes
0Kommentarer
796Visninger
AA

8. Kapitel 8

Jeg ringede til hende. Ja, så stor en kujon var jeg. Jeg kunne ikke se på hende, mens jeg fortalte hende, at vi ikke kunne ses mere. At mit omdømme betød mere end hende. Men det gjorde det ikke rigtigt, jeg ville bare blive på fodboldholdet og undgå at få tæv. Jeg forklarede hende stille og roligt, hvorfor vi ikke kunne være venner mere. Hun blev meget sur. Hun råbte ind i telefonen og sagde, at hun havde troet at jeg var anderledes, at jeg virkelig kunne lide hende. Jeg fortalte hende, at jeg kunne lide hende, men at jeg også godt kunne lide at være populær, hvilket fik hende til at blive endnu mere sur på mig. Hun sagde: ”Fint” og så lagde hun på. Efter at have stået og lyttet til biplyden i noget som føltes, som flere minutter, fortrød jeg det så meget. Jeg følte mig helt syg. Jeg havde meget lyst til at ringe hende op igen, men jeg vidste, at hun ikke ville tage den og at hun aldrig ville snakke til mig igen. Jeg lagde mig ned på mig seng og stirede op i loftet, tænkte over hvor ked af det jeg var. Hvad jeg havde gjort for at kunne passe ind. Jeg havde gjort alt det, som Edmè havde sagt at hun afskyede. Men jeg var nødt til det. Som min far siger ”Livet er ikke fair” og det må han jo så have ret i. Nogle gange må man vel vælge, og os svage mennesker vælger det som er det letteste. Sådan er livets gang! Jeg troede ikke, at Edmè ville forstå hvilket pres jeg var under. Det var også lige meget, for jeg skulle ikke se hende igen. For første gang i lang tid, loggede jeg på Facebook. Jeg kiggede ikke på alle de kommentarer og beskeder jeg havde fået i købet af den sidste måneds tid, jeg skrev til Lyle og dem fra mit fodboldhold. Jeg skrev at jeg var på deres side og at jeg ikke kunne forstå hvorfor jeg overhovedet havde snakket med Edmè. Eller frk. Freakshow, som jeg skrev i beskeden. Jeg fortalte, at jeg nu kun ville fokusere på fodbold. Jeg sendte den og begyndte, at græde. Jeg plejer ikke, at være så nem til tåre - ikke engang Titanic kunne få mig til at græde- men nu strømmede tårerne ud af mig, som et vandfald. Efter noget tid kom min bror brasede ind på mit værelse for, at fortælle mig, at der var aftensmad. Han fandt mig liggende grædende på gulvet. Han snakkede med mig. Efter at have fortalt ham det hele, sagde han, at jeg virkelig havde lavet rav i den. Men han sagde også, at det var mit eget valg og at, hvis det var den person, som jeg gerne ville være, så skulle ingen ændre på det. Selvom han personligt syntes, at jeg var en idiot. Rad er så nem, at snakke med. Jeg ved ikke om det har noget, at gøre med, at han er bøsse, eller at han er den ældste og derfor har et slags ansvar over for os yngre søskende. Jeg tror det ikke, det er bare sådan en Rad ting. Da vi kom ned, blev min mor først sur på os, for maden var blevet kold, men så så hun, at jeg havde grædt og holdt straks op og varmede vores tallerkner i mikrobølgeovnen. Hun var stille resten af aftenen. Min far var ikke hjemme, så der var ingen skænderier den aften. Han var blevet nødt til, at tage et ekstra job, for at kunne betale for det nye fjernsyn som vi alle ønskede os. Det gamle var gået i stykker. Så han havde fået et job, som nattevagt to gange om ugen, nede på lokalmuseet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...