Kunsten at forelske sig i en freak

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2013
  • Opdateret: 10 jun. 2013
  • Status: Igang
Hew er endelig kommet til magten på hans skole; han er populær, er på skolens fodboldhold og han ser godt ud. Men et møde med en anderledes pige ændre hans tanker og følelser fuldstændig. Edmè bliver hans eneste ven og han bliver umådelig forelsket i hende, men hun har en kæreste, så har Hew en chance? Se hvordan en pige, kan ændre hele en drengs liv og personlighed.

0Likes
0Kommentarer
823Visninger
AA

26. Kapitel 26

Skoletiden gjorde det ikke ligefrem bedre. Folk havde jo hurtigt fundet ud af, at jeg havde slået op med Alison, og at jeg var begyndt, at hænge ud med Edmè igen. Den første dag jeg kom i skole, efter alt det der var sket, kom mine gamle ”venner” hen til mig. Først troede jeg, at de ville sige, at de var kede af at høre hvad der var sket, men jeg tog fejl. Meget fejl. De gjorde det som de havde lovet mig, hvis jeg ikke droppede Edmè: De tævede mig. Jeg var heldig, at jeg ikke brækkede noget, men det gjorde stadig utroligt ondt. Men turde ikke, at fortælle det til nogen, hvad der var sket. Det var kun Edmè og Rad som vidste det. Men hvad kunne de gøre? Skolens freak og den lokale bøsse ville intet kunne stille op med de idioter, som var store som lastbiler. De var vel lige så bange som jeg var. Men jeg ville hellere tæves end at opgive mit og Edmès venskab igen. Det gjorde bare min tilværelse lidt mere elendig. Det eneste gode ved skolen, var mine sangundervisninger med Daividh. Vi var begyndt at skrive sange selv, eftersom han havde fortalt mig, at jeg var et naturtalent. Jeg havde virkelig svært ved det, for jeg havde ingen ide om, hvad jeg skulle skrive om. Daividh blev ved med at sige, at jeg skulle skrive om det jeg føler. Han spurgte hvad jeg havde følt da jeg skrev min første sang. Jeg havde tænkt på Edmè, på at hun ikke var der mere. Men det kunne jeg ikke fortælle ham, for så ville han finde ud af, at jeg var forelsket i Edmè og jeg måtte ikke tænke på hende på den måde. Så jeg fortalte ham bare, at jeg ikke havde tænkt på noget, bare været spontan, men så sagde han bare, at det var det jeg skulle gøre. Men intet hjalp, det var umuligt for mig, at skrive en god sang.  Det frustrerede mig også, så alt i alt var jeg rimelig deprimeret.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...