Kunsten at forelske sig i en freak

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2013
  • Opdateret: 10 jun. 2013
  • Status: Igang
Hew er endelig kommet til magten på hans skole; han er populær, er på skolens fodboldhold og han ser godt ud. Men et møde med en anderledes pige ændre hans tanker og følelser fuldstændig. Edmè bliver hans eneste ven og han bliver umådelig forelsket i hende, men hun har en kæreste, så har Hew en chance? Se hvordan en pige, kan ændre hele en drengs liv og personlighed.

0Likes
0Kommentarer
777Visninger
AA

25. Kapitel 25

Rad blev mere vred og ked af det, end jeg var. Det var også ham, som fortalte det til mor. Hun var helt knust. Hun var begyndt at græde og faldt bare om på gulvet. Det var så underligt, for jeg havde aldrig set min mor græde før. Hun har altid været så stærk, stædig og i live.  Vi så ikke min far i flere dage. Han kom ikke hjem. Mor var begyndt, at blive ligeglad med alt, hun sad for det meste bare og stirede ud i luften, når hun ikke var på arbejde. Det var så uhyggeligt, at se hende sådan. Men man kunne vel ikke bebrejde hende. Ingen af os, havde nogen som helst ide om hvad der nu skulle ske med os. Hvis mor og far blev skilt, ville det blive rigtig svært for os, at leve, altså rent økonomisk. På den ene side ville jeg bare have, at de blev skilt. Jeg kunne ikke klare tanken om, at mor skulle leve med ham, efter det som han gjorde imod hende. Det virkede så uretfærdigt. Men på den anden side, var stadig min far, og jeg vidste, at de elskede hinanden. Men han kunne jo ikke elske hende, når han går rundt og knepper andre kvinder. Det hele var så forvirrende.

En dag, mens vi sad og spiste aftensmad, kom han hjem. Han kom ind til os, og stod der bare. ”Før I siger noget, så lad mig tale”, sagde han med røsten stemme, ”Jeg er så ked af det. Det jeg gjorde var forkert, virkelig forkert, jeg ved det.” Han så os alle dybt i øjnene, ”Det betød ikke noget, I må virkelig tro mig, jeg har bare været vildt stresset på det seneste, og så mødte jeg Lillith og så...” Alle så ned i bordet, der var helt stille, indtil min mor rejste sig. Hun gik langsomt hen til ham. "Bhaltair, det er forsent!” hviskede hun, man kunne knap høre det. ”Skrid” sagde hun. Han så uforstående på hende, han rørte sig ikke. ”SKRID!” råbte hun, af hendes lungers fulde kraft. Han løb forskrækket ud af døren, og mor brød helt sammen. Vi trøstede hende alle sammen, vi holdte om hinanden og prøvede, at overbevise hinanden om, at det nok skulle gå alt sammen. Selvom vi alle var i tvivl. 

Edmè og hendes familie var virkelig søde og hjælpsomme. De kom nogle gange over med aftensmad til os, og eftersom Edmès mor er advokat, kunne mine forældre hurtigt blive skilt. Min mor så så lettet ud efter, at hun havde underskrevet skilsmissepapirerne, som om en kæmpe stor byrde var blevet løftet fra hendes skuldre. Det var hårdt for os alle, at forlade huset. Vi havde altid boet der, så længe jeg kunne huske. Men vi havde ikke råd til, at beholde det, så det blev tvangsfjernet. Det var virkelig forfærdeligt, den dag de kom og tog det. At blive smidt ud af sit eget hjem. Vi flyttede hjem til vores bedsteforældre, som bor et lille stykke uden for byen, men ikke længere end, at vi kunne nå i skole om morgenen. Det føltes rart, at være i trygge rammer. Far opsøgte os ikke igen, og der var ikke nogle af os som havde lyst til, at se ham, så det var bare sådan det var. Jeg kunne ikke rigtig blive enig med mig selv, om jeg faktisk savnede ham, eller om jeg stadig var vred og derfor forvirret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...