Kunsten at forelske sig i en freak

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2013
  • Opdateret: 10 jun. 2013
  • Status: Igang
Hew er endelig kommet til magten på hans skole; han er populær, er på skolens fodboldhold og han ser godt ud. Men et møde med en anderledes pige ændre hans tanker og følelser fuldstændig. Edmè bliver hans eneste ven og han bliver umådelig forelsket i hende, men hun har en kæreste, så har Hew en chance? Se hvordan en pige, kan ændre hele en drengs liv og personlighed.

0Likes
0Kommentarer
776Visninger
AA

21. Kapitel 21

En dag var jeg på vej hjem fra skole. Jeg havde lige været til elevrådsmøde og jeg var træt efter en lang dag. Men da jeg rundede fodboldbanen, så jeg noget mærkeligt. Det var Lyle og nogle andre populære drenge fra skolen. De stod i en halvcirkel, om noget eller nogen, som jeg ikke kunne se. Jeg gik derhen for, at se nærmere på det. Da jeg kom nærmere, så jeg, at de stod og sparkede til noget, som lå på jorden. De råbte ting, grimme ting. Jeg løb derhen, og prøvede, at stoppe dem. Inde i cirklen lå Edmè. Hun græd. Hun blødte. Der var noget inden i mig, som havde lyst til, at dræbe dem alle sammen. Jeg blev så sur. Jeg begyndte, at slå dem. At råbe af dem. At skrige af dem. De slog igen. Det gjorde ondt, meget ondt. Edmè skreg, et virkeligt hjerteskærende skrig, det var forfærdeligt. Der kom til sidst en lære og stoppede os. Jeg blev ikke bortvist, for jeg havde forsvaret en, men jeg fik eftersidning. Mens jeg sad og ventede på, at min far ville komme og hente mig, kom Edmè over til mig. ”Tak. Det var virkelig modigt” sagde hun. Hun havde et plaster på næsen og hun haltede. Jeg kunne ikke svare. Jeg skulle have været der sammen med hende, så var det aldrig sket. Så ville hun ikke have ondt, og hun ville ikke være nødt til, at sige tak. Det var den værste skyldfølelse jeg nogensinde har følt. Hun satte sig ved siden af mig og vi snakkede. Det føltes så rart, at hun ikke var sur på mig.  Hun fortalte mig, hvor hårdt hun havde haft det i den tid vi ikke havde snakket sammen. Folk fra skolen havde skrevet virkelig forfærdelige ting til hende på Facebook. Ting som, at de ikke syntes hun burde leve, fordi hun bare var en byrde for sig selv. Hun havde grædt sig selv i søvn, næsten hver nat, men hun havde nægtet, at forandre sig.  Jeg havde virkelig meget lyst til, at finde dem og tæve dem en gang til, men så ville jeg have været nødt til, at forlade Edmès side. Hun fortalte, hvor meget hun havde savnet mig, for Shug havde haft så travlt, at han ikke havde svaret hendes telefonopkald. Jeg fik også lyst til, at tæve Shug. Selvom jeg ikke kendte ham, blev jeg så vred på ham. Han burde have været der, når hans kæreste havde brug ham. Hvad havde ellers en kæreste til?  Jeg fortalte hende, hvor ked af det jeg var, hvor meget jeg ville forandre mig, hvis vi blot kunne være venner igen. Hun tilgav mig, hvilket var det bedste der var sket for mig i meget lang tid. Inden vi skiltes, krammede hun mig. Et rigtigt kram, ikke bare hænderne om halsen, hun pressede sig ind mod mig, og jeg kunne mærke hendes hjerte, som hamrede hurtigt, i smuk rytme. Det var så rart, at mærke hendes krop tæt på mig, dufte hendes og føle hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...