Kunsten at forelske sig i en freak

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2013
  • Opdateret: 10 jun. 2013
  • Status: Igang
Hew er endelig kommet til magten på hans skole; han er populær, er på skolens fodboldhold og han ser godt ud. Men et møde med en anderledes pige ændre hans tanker og følelser fuldstændig. Edmè bliver hans eneste ven og han bliver umådelig forelsket i hende, men hun har en kæreste, så har Hew en chance? Se hvordan en pige, kan ændre hele en drengs liv og personlighed.

0Likes
0Kommentarer
760Visninger
AA

19. Kapitel 19

En dag, mens jeg havde fritime, fandt jeg et tomt klasselokale. Jeg havde tonsvis af lektier for, så jeg satte mig ved et af bordene og fandt mine bøger frem. Men i stedet for, at lave mine lektier, begyndt jeg, at skrive små rim, som pludselig var en sang. Jeg fandt på en melodi og tjekkede, at der ikke var nogle på gange. Jeg begyndte, at synge.

My world is yours,

But it`s in pieces on the floors

You smashed it

`Cause I didn`t gave a shit

 

Can I stop you?

Now that I`m blue

No, I know it`s true

 

It`ll never be the same

And I`m the only one to blame

I`ll miss our time

And try to forget my crime

Forget my crime

 

It was only part-time sublime

But please give me a chance

So we can do the wild dance

Please remember our romance

 

Can I stop you?

I have no clue

`Cause I don`t know how to

 

It`ll never be the same

And I`m the only one to blame

I`ll miss our time

And try to forget my crime

Forget my crime.

 

“Du har en virkelig god stemme, ved du godt det?” Jeg fik et chok, for jeg havde slet ikke set den mand, som lige pludselig stod inde i klasselokalet. Jeg havde set ham på gangene, men jeg havde ingen ide om, hvad hans navn var. Han var høj, højere end mig, og han havde rødbrunt hår og fuldskæg. Han så meget venlig og fredfyldt ud, som han stod der i døråbningen, men han virkede også en lille smule uhyggelig, for han stirede underligt på mig. Han fortalte, at han var musiklære på skolen og, at han virkelig godt kunne lide min stemme. Hans navn var mr. Eumann, men jeg måtte gerne kalde ham Daividh. Jeg fortalte ham, at jeg aldrig havde sunget før, men at jeg rigtig godt, kunne lide musik. Han spurgte ind til, hvad for noget musik, jeg godt kunne lide, og jeg fortalte ham, at det var meget forskelligt. Han spurgte, om jeg selv havde skrevet sangen, og sagde, at jeg var ret talentfuld.. Han lyttede selv mest til The Beatles, (hvilket jeg godt kan forstå, for jeg fandt ud af, at de er virkelig fantastiske!). Han syntes, at jeg skulle melde mig på musikholdet, men jeg sagde, at jeg ikke kunne, da jeg var på fodboldholdet. Han tilbød mig privat sangundervisning, og jeg sagde, at jeg ville tænke over det. Daividh virkede meget venlig. Jeg kunne forestille mig, at han var en rigtig god far, selvom jeg slet ikke vidste om han havde nogle børn. Jeg var også blevet meget glad for, at han kunne lide min stemme. Der var aldrig nogen som havde fortalt mig, at jeg kunne synge. Jeg var lidt i tvivl om jeg havde lyst til, at få sangundervisning. Især hvis det kostede noget. Min far ville aldrig gå med til, at betale for sangundervisning. Men hvis det ikke ville koste min far noget, ville jeg gerne. Det var en rar følelse af, at opdage noget, du slet ikke anede, at du kunne. Et nyt talent. Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne fortælle Edmè det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...