Impossible Love (2) ~Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Impossible Love.
Hvad sker der efter flodbølgen ramte byen Atlanta.
Overlevede Clara? Overlevede Justin?

78Likes
149Kommentarer
10870Visninger
AA

28. XXVII

Jeg åbnede mine øjne.

Her hang smukke lyskæder i træerne, og fik lyset til at bevæge sig som et dansegulv. Roser dækkede jorden, jeg stod på, og det gik op for mig, at de dannede et stort rødt hjerte. Stedet hvor vi var, var en lille lysning imellem nogen grandtræer. Havets fantastiske blå farve kunne man se til venstre, og skovens dystre mørke til højre. Her er duftede af roser, og jeg var nødt til at bøje mig ned, og røre ved de bløde blade. Jeg kiggede fortryllet på Justin.

"Det er fantastisk." sagde jeg med en lille stemme. Jeg rejste mig op igen.

"Det er ikke færdigt." sagde han. Pludselig satte sig han sig på hug. Mit hjerte gik amok, og jeg gik nærmest i chok. Han fandt en æske frem fra venstre lomme. 

"Clara.." startede han. "Du er det bedste, som er sket for mig. Jeg elsker alt ved dig, og ville aldrig ændre noget på dig overhovedet. Vil du være min?" afsluttede han, og kiggede drømmende på mig. Han åbnede æsken, men her blev jeg forvirret. Der var ikke nogen skinnende diamant ring, men blot en smuk halskæde. 

"Øh." jeg vidste ikke hvorfor, det var det eneste, som jeg kunne få frem. Han grinte, og syntes tydeligvis det var sødt.

"Jeg frier ikke til dig." sagde han, og rejste sig op. Så greb han fat i mine hænder. "Altså i hvert fald ikke endnu. Det her er bare en lille start." sagde han. Så tog han halskæden op, og jeg opdagede først nu J'et som hang som et emblem. "Vend dig om." bad ham, og jeg snurrede lydigt om. Jeg mærkede hans hænder på min hud, og snart en smule mere vægt om halsen. Jeg vendte mig om mod ham, og kiggede lidt genert på ham.

"Jeg elsker dig." 

"Jeg elsker også dig."

 

Et år senere...

Kære Justin

Du har givet mig alt, hvad jeg nogensinde kunne be om. Du har vist mig forunderlige ting, levet livet med mig, fået mig til at grine, når jeg var allermest nede, men du har allermest været den bedste kæreste i verden for mig. Jeg elsker, når jeg får dig til at grine, når jeg er grunden til dit smil. Jeg elsker, når du driller mig, og får et helt bestemt nuttet ansigtsudtryk. Jeg elsker, når du tager min hånd, og får mig til at føle mig, som verdens heldigste pige. Og det er jeg sikker på, at jeg er. Da jeg boede på børnehjemmet, havde jeg aldrig troet, at jeg skulle få en kæreste. Det var i mine drømme, at det skete. Men nu er min drøm, blevet til virkelighed. Jeg er bare bange for, at jeg er nødt til at vågne op. Du skal videre med din karriere, og det er tid for mig, at komme ud i verden. Det er ikke nemt for mig, at sige det som det er. Jeg elskede dig. Jeg elsker dig. Det kan godt være, at du allerførst er Justin, men du er også Justin Bieber. Jeg ved du ville droppe den titel for mig, men jeg vil ikke være grunden. Du har givet mig så meget, og jeg kan ikke sætte ord på hvor meget, at du betyder for mig. Nu det min tur til at give dig friheden. Jeg ved du ikke vil gå med til, for sådan er du. Men når du læser dette, er jeg allerede væk. Jeg ved, at du vil prøve at ringe til mig, men min mobil vil være slukket. Jeg ved, at du vil blive vred på Pattie, men det nytter ikke, for det har hele tiden været min beslutning. Jeg ved, at du vil blive vred på dig selv på alle. Men Justin du må også videre. 

Du fortjener alt godt i denne verden, og du er den dejligste dreng, jeg nogensinde har mødt. Jeg vil møde.. Jeg har skrevet det her brev tusinde vis af gange, men det er aldrig godt nok. Intet er godt nok for dig, du burde altid have det bedste. Det sværeste er at slutte brevet af, for når jeg skriver de sidste ord, ved jeg at det hele er slut. Og undskyld at jeg beholder den ring, du engang gav mig, for du fortjener at få den tilbage, men jeg kan bare ikke give slip på den. Farvel Justin.

Jeg elsker dig.

Din Clara

______________________________________________________________________________________

Så er den slut. Jeg ved, at jeg sluttede den sørgeligt af, men den skal ikke ende ligesom i et eventyr. Det har været så godt at skrive den, og jeg har altid haft lyst til, at skrive på den. Jeg havde nærmest fået et helt specielt forhold til mine hovedpersoner. Jeg ved godt, at i nok ikke er så glade for slutningen, men jeg elsker at man selv må digte videre. Der er måske chancher for en tre'er, men det ved jeg nu ikke helt endnu.

En sidste gang siger jeg tak, fordi i har læst med <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...