Impossible Love (2) ~Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Impossible Love.
Hvad sker der efter flodbølgen ramte byen Atlanta.
Overlevede Clara? Overlevede Justin?

78Likes
149Kommentarer
10877Visninger
AA

27. XXVI

Justin's synsvinkel:

Hun sendte mig det ondeste blik, jeg havde set længe. Jeg kunne simpelthen ikke holde mit grin tilbage. Nogen der har et kamera? Det ansigt burde deles verden rundt. 

"Du er så.." startede hun surt ud, selvom jeg godt kunne se, at hun ikke mente det rigtigt.

"Sød, pæn, dejlig, lækker, hot?" forslog jeg. "Fræk? Sexet?" spurgte jeg, og blinkede til hende. Hun kunne ikke lade værre med, at slippe et lille grin ud. 

"Selvglad." sagde hun, og smilte.

"Selvglad? Jamen tak da.. Du er i hvert fald den bedste kæreste, der findes." smilede jeg, og fik hende til at rødme. Jeg elskede, når hun rødemede. Det var virkelig cute. 

"Det ved jeg da godt." sagde hun forsjov.

"Og du kalder mig selvglad?" hun plaskede noget vand i hovedet på mig som svar. Jeg greb ud efter hende, og trak hende tæt på mig. "Det er da klart, at man er selvglad, hvis man er så perfekt som dig." charmerede jeg.

"Åh hold nu op, Justin." sagde hun, men hendes kinder var igen blevet lidt røde. Jeg smilte bare til hende, og trak hende ind i et langt kys. 

 

Det var en sen august dag, og solen skjulte sig bag en truende sky. Det var gråt vejr, og jeg lå i sofaen hjemme hos min mor, alene med Clara i min arm. Vi så en eller anden tilfældig tøsefilm, som hun havde eksisteret på, at vi skulle se. Jeg kunne beskrive med et enkelt ord, hvad jeg syntes om sådan nogle film. Gab. 

"Hvor er det sørgeligt." sagde hun med en hæs stemme. Hun ville sikkert begynde at stortude om få sekunder. Jeg kiggede kort op på skærmen, men det sagde mig ikke noget. "Syntes du ikke, Justin?"

"Jojo." skyndte jeg mig at sige, og kyssede hende blidt i håret. Rigtigt nok begyndte hun få sekunder efter at tude. Jeg strøg hende over armen, mens jeg tjekkede twitter og instagram. Jeg tweetede et hurtig tweet til mine fans, som sikkert sad døgnet rundt, og ventede på, at jeg ville skrive.

#Chlling with my beauty @ClaraRose#

Der gik ikke lang tid før folk svarede, men ikke alle svar var lige gode. Nogen skrev noget i retning af "You are so cute together." mens andre skrev noget i retning af "Hate that bitch." Jeg sukkede, og lagde mobilen fra sig. Hvordan kunne de få sig selv til, at skrive sådan noget? Endelig sluttede filmen, og vi kunne lave noget andet.

"Hvad dag er det imorgen?" spurgte Clara. Der var noget i hendes øjne, jeg ikke kunne tyde. Noget der sagde mig, at imorgen var speciel.

"Øh, mandag?" forslog jeg dumt. Hun kiggede en smule såret på mig, men trak så bare på skulderen. "Er der da noget, jeg har glemt?" skyndte jeg mig at spørge. Hun rystede bare på hovedet, men trak sig så ud af min arm. Jeg kiggede spørgende på hende. 

"Jeg skal lige tisse." sagde hun, og forsvandt hurtig ud af stuen.

 

Clara's synsvinkel:

Jeg slog øjnene op i sekundet, jeg vågnede næste morgen. Så kiggede jeg håbefuldt rundt, men mit værelse var som det plejede. Ikke engang en lille rose eller noget, nej helt som sidst jeg så det. Han havde så meget glemt, at idag var vores et års dag. Det kom rimelig meget bagpå mig, da jeg havde glædet mig til dagen i måneder. Jeg sukkede, og hoppede tøjet. Jeg havde intet at skulle nå, da vi jo lige havde afsluttet skolen. Alligevel havde jeg en form for håb af, at Justin måske alligevel ikke havde glemt det.

Pattie var allerede oppe, og sad ved køkkenbordet med en kop kaffe.

"Gomorgen" smilte hun. Jeg smilte et lille smil, og lavede derefter en portion yoghurt. "Hvad er der galt Clara?" spurgte hun. Hvor var det typisk, at hun kunne læse mig så let. Jeg sukkede, og satte mig overfor hende.

"Det er bare Justin.. Han har glemt vores et års dag." sagde jeg muggent. Pattie gjorde store øjne.

"Et års dag? Så er det da ikke lang tid siden, at vi havde et års dag med at du kom. Gud, det havde jeg helt glemt." sagde hun skyldigt. Det var ikke svært at se, hvem Justin havde det fra..

"Nææ, men jeg havde nu troet, han ville huske denne dag." sagde jeg ærgeligt. Hun smilte opmuntrende til mig.

"Det er jo bare en dag. Derfor betyder jeres kærlighed ikke mindre." 

Jeg smilte til hende som om det hjalp, men helt ærligt, troede hun selv på det? Selvfølgelig betød det noget! Det betød alt!

 

Ved eftermiddags tid bagede solen højt på himlen, og jeg cyklede ind til supermarkede. Jeg havde lovet Pattie at hente nogen ting, og gjorde det gerne for at lave noget. Justin havde stadig ikke givet tegn på, at han var i live, og lå sikkert og sov. Det irriterede mig grusomt, da jeg ikke rigtig kunne gøre noget. Noget indeni mig ville bare ikke gå med til, at jeg skulle huske ham på det. Det skulle han selv huske sådan noget!

Der var ikke bange mennesker i supermarked, og de fleste var nok på stranden. Jeg tog mig god tid, og valgte langsomt mellem alle varer på hylderne.

"Hvem har vi så her?" jeg kunne genkende stemmen på kilometeres afstand. Mia. Jeg ignorerede hende, og fortsatte hvad jeg havde gang i. Hun gik hen ved siden af mig, og rørte let ved nogen af varerne på hylderne. "Jeg indrømmer, at Justin er en virkelig god kysser." sagde hun flabet, og rørte let ved sin ene læbe. Jeg ignorerede hende stadig, mest for at hun ikke kunne se, hvor meget det sårede mig. "Tænk at du bare er ligeglad med, at han kysser andre piger." sagde hun, og kiggede hurtigt på mig. Jeg blev mere og mere irriteret, og det blev sværere og sværere at styre mit temperament. "Hvad laver han lige nu? Ude sammen med en anden pige, måske?" da hun sagde det, blev det bare for meget. Jeg gav hende et virkelig hårdt skub, så hun bumpede ind i hylen fyldt med syltetøj. Den vippede faretruende, og jeg nåede lige at komme ud af synsvinkel, før den væltede. Jeg hørte Mia skrige, og så gav det et kæmpe brag. Syltetøj fløj ud til alle sider, og ramte alt andet. Jeg kunne ikke se Mia fordi, at hun var begravet i syltetøj. Jeg havde faktisk tænkt mig at løbe min vej, for hun var jo okay, men hun greb fat i min ankel. Jeg gled i noget jordbær syltetøj, og faldt ned til hende. Et mislykket førsøg på at komme op, og så lykkedes det endelig.

Jeg løb for mit liv, og ligefrem smed varerne fra mig. Det kunne være lige meget. Jeg kunne se folk komme rendende mod syltetøjet, og de opdagede ikke mig pga. porstyret. Jeg tog en dyb indånding, da jeg kom ud af supermarket, men kunne stadig ikke slappe af. Endnu mere chokeret blev jeg, da jeg så Justin's bil udenfor parkeringspladsen. 

"Hvad laver du her?" udbrød jeg, men satte mig dog ind med det samme. Han grine kort, og skulle lige til at åbne munden. Han øjne var rettet mod min overfyldte jordbær marmelade krop, og jeg ville bare ikke høre det. Jeg holdte en hånd frem som stop tegn. "Ikke et ord, jeg vil bare have et bad..." sagde jeg alvorligt. Han trak på skulderen, og bakkede bilen ud. 

Jeg var egentlig pisse sur lige nu. Pisse sur på Mia. Pisse sur på Justin, som havde glemt dagen. Pisse sur på alle uden grund. Pisse sur på alt. Jeg var fedtet. Jeg følte mig klam. Jeg ville have et bad. 

"Hvad har du gang i?" udbrød jeg forfærdet og vredt, da han kørte direkte forbi både Justin og Pattie's hus. Justin svarede ikke, men fortsatte bare derudaf. "Justin, det er ikke sjovt! Jeg vil have et bad!" klagede jeg. Han kiggede hurtigt på mig.

"Det er en hemmelighed." sagde han bare, og fik mig til at ønske, jeg havde noget, som jeg kunne kaste efter ham.

 

"Justin jeg fryser." klagede jeg for femte gang.

"Justin jeg er sulten." det var mindst syvende gang, jeg havde sagt.

"Justin jeg hader dig." jeg har ikke tal på hvor mange gange, at jeg havde sagt det.  Justin sukkede højlydt, og valgte endelig at sige noget.

"Vi er der snart smukke." sagde han, og strøg en tot hår væk fra mit ansigt. Jeg puffede barnligt ud efter hans hånd.

"Lad vær!"

"Du så negativ!"

"Du er så dum!"

"Du er så barnlig!"

"Det er i det mindste ikke mig, der har glemt..- " jeg lukkede brat munden på mig selv, og vendte siden til ham. 

"Hvad Clara?" sagde han blidt.

"Ikke noget." sukkede jeg, og kiggede intetsigende ud af vinduet. Justin drejede pludselig af vejen, og tog en sidevej. Det bumlede i hele bilen, og gjorde stilheden endnu være. Alligevel var jeg for nysgerrig til ikke bare at holde min mund lukket.

"Hvor er vi på vej hen?"

Justin svarede ikke, men standsede bilen. Han fandt et tørklæde frem, og vendte sig mod mig. 

"Luk øjnene." sagde han. Jeg lukkede lydigt øjnene, og lidt efter havde jeg tørklædet bundet rundt om også, så jeg ikke kunne se andet en sort. Justin kørte videre lidt, før han endnu engang standsede bilen. Han hjalp mig ud af bilen, og førte mig et stykke fremad. Jeg lod mig trække med hans hånd, indtil han standsede mig. "Hold dem lukkede." bad han, og fjernede tørklædet.

"Justin, jeg dræber dig hvis-"

"Åben."

______________________________________________________________________________________

Dette er sidste kapitel, men har valgt at ende movellaen med en epilog, så der kommer et lille afsluttende kapitel.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...