Impossible Love (2) ~Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Impossible Love.
Hvad sker der efter flodbølgen ramte byen Atlanta.
Overlevede Clara? Overlevede Justin?

78Likes
149Kommentarer
10835Visninger
AA

26. XXV

Jeg vågnede op næste morgen, og ikke overraskende var jeg nøgen. Jeg havde det egentlig tilpas, og havde en god følelse, med det der var sket i aftes. Jeg var helt svedig, og rakte armen ned, og trak en tilfældig trøje op fra gulvet. Det var den Justin, havde haft på igår, og jeg trak den ligeglad på. Jeg stod ud af sengen, og  vandrede hen til den anden af rummet, da mine trusser på mærkeligvis var landet der. Seriøst, hvordan var det sket? Så åbnede jeg hurtig vinduet, og gik nedenunder. Da jeg havde lavet en skål mysli, kom Justin pludselig ned. Han var kun iført boxershorts, og hans hår var uglet. Jeg rødmede uden grund.

"Hey Babe." sagde han tydeligvis i godt humør, og kyssede mig på kinden. Jeg grinte.

"Justin, hvorfor er du halv nøgen?" spurgte jeg, da han havde hovedet inde i skabet. Han fandt, hvad han ledte efter, og kiggede så på mig.

"Fordi en hvis person stjal min bluse." sagde han, og lagde hovedet på skrå. Jeg smilte bare, og tog en skefuld mysli. "Det var faktisk en hentydning til, at jeg skulle have den tilbage." sagde han, og lavede selv en skål mysli. Jeg slugte min sidste mundfuld.

"Glem det. Jeg er nøgen indenunder." sagde jeg, og tog en slurk mælk.

"Det gør det bare endnu bedre." sagde han drillende, og trak stolen overfor mig ud. Det var dejligt, at stemningen var god, da den nemt kunne have været akavet efter i nat. Men sådan var det bare ikke, man har ligesom en tryg stemning automatisk. 

"Hvad skal vi lave idag?" spurgte jeg, og kiggede op på ham.

"Stranden?" forslog han med mad i munden.

"Charmerende." mumlede jeg mest for mig selv.

"Hvad?"

"Ikke noget." smilede jeg. "Stranden lyder fint."

 

En time efter var vi begge i strandtøjet, og på vej mod vandet. Og så tænker i nok, hvordan sådan noget kan tage en time. Men jeg er virkelig langsom til sådan nogen ting, og det var lykkedes mig, at vikle mig selv ind i bikinien. Spørg mig ikke hvordan.. Justin bar strandtasken for os, og viste sig selv frem som gentleman. Han havde været i utrolig godt humør hele dagen, og havde ikke engang klaget, fordi jeg snøvlede sådan med at komme ud af døren. Jeg vidste godt, hvorfor han var i godt humør. Et. fordi han sendte mig frække blikke, og så ud som om, han havde en hemmelighed. 2. fordi jeg vidste præcist hvad han tænkte på. 3. På den ene side var det ret adr, men han var jo en dreng.

"Skal vi slå os ned her?" forslog han, og pegede på et stykke frit sand. Jeg nikkede ligegyldigt, og snuppede mit håndklæde fra Justin. Så snart det var bredt ud, faldt jeg ud på det, og så var det bare frem med benene. Sol kom hid. Brune ben kom hid. Sommer kom... Justin gå væk! Han rev hårdt i mig for, at få mig op og stå.

"Kom nuuuu! Vi skal i vandet." han lød som en femårig. Jeg tog blot solbrillerne på, og vendte ryggen til ham. Pludselig mærkede jeg et par arme om mig, og blev svunget op på Justins ryg. 

"Sæt mig ned." råbte jeg hysterisk, og sprællede vildt. Hans tag om mig, blev blot endnu fastere, og gjorde det mere umuligt for mig. Han gik lidt ud i vandet med mig indtil, at det var lige før, jeg rørte vandet.  "Jeg dræber dig med mine bare næver." truede jeg, og mente det et øjeblik seriøst. Han kunne lige vove!

"Du sød, når du truer mig." sagde han, og plantede et kys på min kind. Jeg prøvede at flytte hovedet, og fik ham til at grine. 

"Sæt mig nu ned!" sagde jeg hysterisk. 

Plask.

"Justiiiiiiiin!"

"Du sagde, du ville ned?"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...