Impossible Love (2) ~Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 mar. 2013
  • Opdateret: 16 sep. 2013
  • Status: Færdig
Dette er 2'eren af Impossible Love.
Hvad sker der efter flodbølgen ramte byen Atlanta.
Overlevede Clara? Overlevede Justin?

78Likes
149Kommentarer
10834Visninger
AA

25. XXIV

Justin's synsvinkel:

Clara så skrækslagen på mig, og jeg tog hurtigt hendes hånd. Hun så så bekymret ud, at det nærmest gjorde ondt på mig.

"Ja." løj jeg, og smilede. "Vi skal lige ud i bilen og hente noget." undskyldte jeg, og trak Clara med mig. "Hop ind." kommenderede jeg, og åbnede bildøren. Hun reagerede ikke, og jeg opdagede pludselig, at hun havde blanke øjne.

"Det kan jeg ikke." hendes stemme var grådkvalt. Jeg forstod hende godt, men vi havde intet valg.

"Nu!" udbrød jeg, og begyndte at blive nervøs. Hun reagerede stadig ikke, og jeg var nødt til at nærmest skubbe hende ind. Så lænede jeg mig frem, og spændte hendes sikkerhedssele. Hun sad bare der med blanke øjne, og et ulæseligt udtryk i ansigtet. Jeg nærmest løb hen til mig side, og satte mig selv ind. Et sekund efter var børnehjemmet fortid. 

 

Da vi endelig var hjemme ved mit hus, kunne vi begge først ånde lettet ud. Vi havde ikke rigtig talt sammen på turen, kun nogle få sætninger. Jeg steg ud i min side, og åbnede derefter døren for Clara. Hun steg kluntet ud, og da jeg lukkede døren efter hende, brød hun ud i gråd. Hun nærmest faldt ind i min favn, og hulkede højt.

"Jeg...hulk... er... hulk... så... hulk.. ond." græd hun ind i mine arme. Jeg rystede hurtig på hovedet. 

"Du er fantastisk." sagde jeg, og pressede læberne mod hendes hår. Hun kiggede op på mig mellem tårerne i hendes øjne. 

"Jeg elsker dig." sagde hun. Det gav et sug helt ned til lille tåen. Det var første gang, at hun havde sagt det ligeud. Det gav mig lyst til at græde, men samtidig også grine. 

"Jeg elsker også dig." sagde jeg. Så pressede jeg mine læber mod hendes. Jeg kunne smage hendes tårer og jeg fjernede nogen af dem på hendes kinder med min finger. 

"Shh." trøstede jeg, da jeg mærkede hun var begyndt at græde igen. "Det er okay."

 

Clara's synsvinkel:

Det var ikke okay. Jeg var så uretfærdig. Jeg var et skrækkeligt menneske. Tænk alle de børne drømme der gik knust pga. mig. Hvordan kan man være så egoistisk? Selvom jeg kæmpede mod tårerne, blev de ved med at rende. 

"Du sover ved mig." fastlog Justin, og løftede mig pludselig op. Jeg lukkede bare øjnene, selvom vandet stadig løb. Jeg lå i hans arme, mens han låste døren til huset op. Han satte mig først ned, da han var ovenpå på hans soveværelse. Jeg krøb hurtigt hen under hans dyne, og lidt efter mærkede jeg Justin under den samme. Jeg græd ikke mere, men gættede på, at der ikke var flere tårer.  Det var ikke fordi, at jeg var ked af det eller noget. Jeg følte mig bare som et svin. Som det svin jeg nu var. Justin tog sin trøje af, og fremviste desuden sin perfekte overkrop. Bare synd at jeg slet ikke, havde tid til at reagere på den lige nu. Jeg skubbede mig selv ud af mine shorts, og lå ellers kun i top og trusser. Det sov jeg bedst i. Jeg mærkede pludselig Justins trygge arme om mig, og snart hans læber mod mine. Hans skønne duft fyldte alt i mig, og jeg kunne kysse ham i evigheder. Hans nærhed fik alle mine tanker på alt muligt andet til at forsvinde. Hans hånd bevægede sig blidt op under min bluse, og lidt efter havde jeg kun bh på. Der gik ikke lang tid, så var vi begge nøgne, men pludselig stoppede Justin op. Han fjernede en tot hår fra mit ansigt.

"Er du sikker på, at du er parat?" sagde han, og kiggede alvorligt på mig. Jeg smilte selvsikkert til ham, og trak ham ned til mig. Det var svar nok, og så udviklede det sig..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...